USA godkender salg af 66 kampfly til Taiwan mod Kinas vilje

Trods kinesisk trussel om sanktioner har USA godkendt salg af 66 F-16-fly til Taiwan. Italiens premierminister beder om sin afsked. Og USAs præsident Trump kommer alligevel ikke til Danmark - fordi Mette Frederiksen har afvist at sælge Grønland.

F-16
USA har godkendt salg af 66 F-16-fly til Taiwan. Det sker på trods kinesisk trussel om sanktioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ints Kalnins

USA har tirsdag godkendt et salg af 66 F-16-kampfly til Taiwan til en værdi af otte milliarder dollar. Det er den amerikanske producent Lockheed Martin, der står bag flyene.

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium.

Beløbet svarer til godt 53 milliarder kroner.

Udenrigsministeriet oplyser videre, at salget vil tjene USA's nationale, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser, ligesom at det vil hjælpe Taiwan med at opretholde et troværdigt forsvar.

»Disse kampfly er nødvendige for at forbedre Taiwans evne til at forsvare sit suveræne luftrum, som er under stigende pres fra Folkerepublikken Kina,« siger den republikanske senator Jim Risch, der er formand for Senatets udvalg for udenlandske relationer.

Salget er godkendt meget imod Kinas vilje. Så sent som i juli oplyste det kinesiske udenrigsministerium, at den kinesiske regering og kinesiske virksomheder vil bryde alle handelsforbindelser med amerikanske virksomheder, der sælger våben til Taiwan.

Kina mener, at våbensalget vil bryde internationale regler og skade Kinas suverænitet.

Kina betragter Taiwan som en kinesisk provins, men Taiwan har de facto været uafhængig, siden den nationalistiske hær måtte flygte fra kommunisterne. De fordrevne slog sig ned i Taiwan i 1949.

Kina har lagt et øget diplomatisk, økonomisk og militært pres på Taiwan.

Blandt andet har Kina gentagne gange sendt militære fly og skibe ind på Taiwans territorium i de seneste år, ligesom at Kina har arbejdet på at isolere landet internationalt.

Et stigende antal lande har som følge af det kinesiske pres afskåret de diplomatiske forbindelser med Taiwan til fordel for Kina.

USA har heller ingen diplomatiske forbindelser med Taiwan, men er den største eksportør af våben til landet og Taiwans mest magtfulde internationale støtte.

Kina har flere gange beskrevet Taiwan, som det mest betændte anliggende i forholdet mellem USA og Kina.

Forholdet mellem de to økonomiske stormagter er samtidig anspændt på grund af den igangværende handelsstrid mellem dem.

/ritzau/Reuters

Trump udskyder dansk besøg efter afvisning af salg af Grønland

København. USA's præsident, Donald Trump, har valgt at udskyde sit besøg i Danmark, der var planlagt til at foregå fra 2. til 3. september.

Det sker på grund af statsminister Mette Frederiksens (S) klare afvisning af at diskutere et muligt salg af Grønland til USA.

Det skriver præsidenten i et opslag på Twitter natten til onsdag dansk tid.

»Danmark er et meget særligt land med en fantastisk befolkning, men på baggrund af statsminister Mette Frederiksens kommentarer om, at hun ikke har nogen interesse i at diskutere et køb af Grønland, vil jeg udsætte vores møde, der er planlagt til om to uger, til et andet tidspunkt,« skriver Donald Trump.

Det Hvide Hus har efterfølgende bekræftet, at besøget er aflyst, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske præsident udtalte søndag, at USA har en »strategisk interesse« i at købe Grønland - særligt på grund af øens beliggenhed i Arktis og forekomsten af naturressourcer.

»Det er noget, vi har talt om. Danmark ejer det principielt. Vi er allierede med Danmark, og vi beskytter Danmark, så idéen blev drøftet, og jeg synes bestemt, at det strategisk lyder spændende,« sagde præsidenten.

Præsidenten sammenlignede endvidere et muligt køb af Grønland med »en stor ejendomshandel«.

Det fik statsminister Mette Frederiksen, der på det tidspunkt var på besøg i Grønland, til pure at afvise idéen som en »absurd diskussion«.

»Grønland er ikke til salg. Grønland er ikke dansk. Grønland er grønlandsk. Jeg håber vedholdende, at det ikke er noget, der er alvorligt ment,« lød det fra statsministeren om den amerikanske interesse.

Også Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, afviste i sidste uge, at Grønland er eller kan komme til at være til salg.

I et opfølgende opslag på Twitter natten til onsdag uddyber Trump, at Mette Frederiksen har »sparet en masse omkostninger og ulejlighed for både USA og Danmark ved at være så direkte«.

»Det takker jeg hende for, og jeg ser frem til at finde en ny dato for et besøg i fremtiden,« skriver præsidenten.

Grønland har været en del af det danske rige siden begyndelsen af 1800-tallet. I 1979 fik Grønland hjemmestyre, og siden 2009 har øen haft øget selvstyre.

/ritzau/

Italiens premierminister beder om sin afsked hos præsidenten

Italiens premierminister, Giuseppe Conte, har tirsdag aften indgivet sin begæring om at træde tilbage til præsident Sergio Mattarella, skriver AP.

Det sker efter en tale i senatet, hvor Conte gik skarpt i rette med indenrigsminister Matteo Salvini og hans højreorienterede parti, Liga.

Han beskyldte dem for at underløbe regeringen.

Præsidenten har bedt Conte om at fortsætte som leder af et forretningsministerium.

»Det er uansvarligt at skabe en forfatningskrise midt i august,« sagde Conte i sin tale i Senatet direkte henvendt til Salvini.

Salvini har stillet en mistillidsdagsorden til sin egen regering.

»Jeg afslutter eksperimentet med denne regering lige her. Jeg vil gå til republikkens præsident for at fortælle ham om min tilbagetræden,« sagde Conte i sin timelange tale.

Salvinis højreradikale parti, Liga, står i meningsmålingerne til en stor sejr, og politiske iagttagere ser det som grunden til, at Salvini har udløst en regeringskrise. Han vil indkassere gevinsten ved et hurtigt valg.

Den nuværende regering består af Liga og den antiautoritære Femstjernebevægelse, der er dobbelt så stor som Salvinis parti.

Men i målingerne er rollerne byttet om. Hvis der var valg, ville Salvini være tæt på at kunne styre alene som premierminister.

»Det viser de personlige og partimæssige interesser,« konstaterede Conte på senatets talerstol.

Salvini erklærede 8. august, at han havde mistet tilliden til regeringen og bebudede en mistillidsdagsorden.

Det er præsident Mattarella - og ham alene - der bestemmer, om der skal udskrives valg. Det er langtfra sikkert.

Italienske medier har beskrevet, at der har været kontakt mellem Femstjernebevægelsen og Det Demokratiske Parti - det tidligere socialdemokratiske regeringsparti. Det har handlet om et eventuelt samarbejde i regering.

Den vigtigste opgave for en sådan regering er at holde Salvini og Liga uden for indflydelse.
Salvini har især slået sig op på en hård linje over for migranter og angreb på EU.

/ritzau/

Migranter går i land på Lampedusa efter 19 dage på skib

83 migranter, der har været strandet på et spansk redningsskib ud for Lampedusa i knap tre uger, er ved midnat til onsdag gået i land på den italienske ø.

Det viser tv-billeder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Migranterne, der hovedsageligt er fra Afrika, er blevet evakueret fra skibet Open Arms, der ejes af den spanske ngo af samme navn, efter ordre fra anklagemyndigheden i Italien.

Anklager Luigi Patronaggio gav tirsdag aften ordre om at opbringe skibet, efter at han havde inspiceret fartøjet.

Anklageren sagde, at han havde truffet beslutningen »ud fra den vanskelige situation om bord«.

Det skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.

Mange af migranterne har tilbragt 19 dage om bord på det spanske skib efter at være blevet reddet under deres tur fra Libyen til Europa i små både. De seneste seks dage har redningsskibet ligget for anker ud for Lampedusa.

15 migranter blev så desperate, at de tirsdag hoppede over bord for at prøve at svømme i land, oplyser ngo'en Open Arms.

Open Arms er en spansk organisation, der forsøger at hjælpe migranter, som kommer i havsnød på Middelhavet.

Organisationen skrev tidligere på Twitter, at »situationen er ude af kontrol« om bord på redningsskibet.

Blandt andet har den lange ventetid angiveligt ført til flere slagsmål og trusler om selvmord om bord på skibet.

Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini, fører en hård linje over for migranter, der forsøger at komme ind i Italien. Men lørdag tillod han 27 børn om bord på det spanske redningsskib at komme i land.

Det skete efter internt pres i regeringen.

Oprindeligt var der 147 migranter om bord på Open Arms, men efterhånden som dagene er gået, er flere blevet evakueret, så de kan få lægebehandling, ligesom at alle mindreårige har fået lov at gå i land.

De spanske myndigheder har sent tirsdag aften sendt marinefartøjet Audaz på en tre dage lang tur til Lampedusa for at hente migranterne.

Audaz vil herefter eskortere Open Arms til byen Palma på den spanske ø Mallorca.

Det oplyser den spanske regering i en erklæring, skriver AFP.

Seks EU-lande - Frankrig, Tyskland, Rumænien, Portugal, Spanien og Luxembourg - har tilbudt
at tage imod migranterne.

/ritzau/

Appeldomstol stadfæster fængselsdom til kardinal for overgreb

En appeldomstol i Melbourne i Australien har onsdag stadfæstet en dom på seks års fængsel til kardinal George Pell for seksuelle overgreb mod to mindreårige drenge.

To af domstolens tre dommere stemte for at afvise den 78-årige George Pells appel. Han har nu 28 dage til at appellere afgørelsen til Australiens højesteret.

Afgørelsen blev transmitteret direkte på australsk tv. Umiddelbart derefter blev Pell bragt tilbage til et fængsel.

Hans advokaters væsentligste argument ved appeldomstolen var, at det nævningeting, der dømte Pell skyldig, traf beslutningen på et for tyndt bevisgrundlag.

»Det er ikke nok, at nævningene måske har været i tvivl. De skal have været i tvivl,« forklarede dommer Anne Ferguson i retten.

De tre dommere har truffet afgørelsen efter at have gennemset over 30 timers optagelser fra retssagen mod Pell.

»Vi har set de optagelser mere end en gang,« understregede Anne Ferguson.

Hun oplyser, at i lighed med nævningene er de tre dommere også blevet bragt til den katedral i Melbourne, hvor overgrebene fandt sted.

Pell er den hidtil mest højtstående katolik, der er dømt for at have forgrebet sig seksuelt på mindreårige.

En domstol dømte ham i marts i år til seks års fængsel for at have forulempet to kordrenge seksuelt i 1996 og 1997. George Pell var på det tidspunkt ærkebiskop i Melbourne. Han forgreb sig på kordrengene, som begge var 13 år, i St. Patrick's Cathedral i Melbourne.

Siden steg han i graderne og endte med at være en de mest betroede medarbejdere i Vatikanet, hvor han fungerede som pavens finansminister.

George Pell er fortsat kardinal. Vatikanet har ifølge den australske udgave af The Guardian tidligere oplyst, at det først vil træffe en beslutning om hans titel, når alle muligheder for appel er udtømt.

George Pell indledte sin karriere som præst i byen Ballarat i staten Victoria, hvorefter han blev udnævnt til ærkebiskop i Melbourne og derefter udnævnt til kardinal.

Den katolske kirke har været viklet ind i en lang række sager, hvor præster og andre gejstlige er blevet sigtet og dømt for overgreb på især mindreårige af begge køn.

George Pell har tidligere udtalt, at den katolske kirke foretog »katastrofale valg«, da den valgte ikke at tro på misbrugte børn, som beskyldte præster og embedsmænd fra kirken for overgreb.

/ritzau/