USA er godt på vej til at tabe kampen om rummet til Kina – og til Amazon

NATO skal til sommer finde frem til, hvorledes forsvarssamarbejdet skal gribe fremtidens konflikter an – konflikter, der meget vil vil finde sted i rummet. Derfor vil USA nu rette fokus mod rummet, hvilket kan komme danske virksomheder til gode.

Rummet er for alvor ved at blive militariseret – her dog et billede af et mere civilt projekt; den internationale rumstation ISS, hvor den russiske kosmonaut Oleg Kononenko foretager en reparation. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA TV/Reuters/Ritzau Scanpix

USA er ved at tabe rumkapløbet til ikke kun Kina og Rusland, men ganske overraskende også til to personer, som den amerikanske præsident, Donald Trump, på ingen måde er venner med: Teslas stifter, Elon Musk, og Amazons ditto, Jeff Bezos. Begge er i færd med at udvikle storstilede rumprojekter, der truer med at overgå NASAs.

Dog er det især Kinas ambitioner i rummet – senest med landsætningen af et ubemandet fartøj på månens mørke side – der har fået alarmklokker til at ringe i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

Senest har Donald Trump talt for at placere ansvaret for »militariseringen« af rummet i en ny selvstændig enhed i det amerikanske forsvar, »Space Force«. I juni bliver NATO inddraget i projektet, ligesom et såkaldt »policy-paper« – en rammeaftale for NATO-landenes deltagelse i det amerikanske projekt – skal vedtages.

Skal USA genvinde sin status som førende i rummet, kan det komme til at koste milliarder af dollar over de kommende 20 år. Nogle har talt om 1.000 milliarder dollar – en uhørt sum.

Det er Kina, der har indledt det nye rumkapløb. Tilbage i 2007 opdagede en amerikansk general på Vandenberg Air Force Base i Californien noget, han troede var løgn. Det, der udspillede sig for hans øjne i centeret, der overvåger rummet, var intet mindre end rædselsvækkende, skriver det amerikanske teknologimagasin Wired.

En kinesisk raket var sendt i kredsløb. Den opførte sig »intelligent«, den skiftede kurs, hvorefter der fulgte et lysglimt, idet raketten skød en gammel kinesisk satellit i stumper og stykker.

Mindst 3.000 metalstykker, nogle af dem mindre end en fodbold, susede efter eksplosionen gennem rummet med svimlende hastighed. Fragmenterne udgør den dag i dag en trussel mod alle andre satellitter eller rumstationen ISS for den sags skyld.

Det var nu ikke dette, der bekymrede generalen, men derimod det faktum, at Kina havde konstrueret et våben, der kunne skyde satellitter ned. Altså en trussel mod USA, som i årtier stort set har haft monopol på satellitter. Især dem af militært tilsnit.

Eksempelvis var GPS-systemerne i farezonen. Blev disse ramt, ville det ikke alene være en katastrofe for flytrafikken og andre transportformer, for amerikanske soldater kan ikke føre krig uden satellitter. Uden GPS kan de ikke finde vej, selv om flådens officerer i princippet stadig undervises i at navigere efter stjernerne. I hvert fald på papiret.

I praksis kan moderne krigsførsel ikke finde sted uden GPS, og uden satellitter ville gamle militære kort skulle støves af, såfremt nogen da stadig forstår at læse dem. Og når styrkerne først frem, er der ingen, der i dag ingen, der kan ramme noget som helst uden GPS, som sikrer eksempelvis missilets vej mod målet.

Den sjette enhed

USA står foreløbigt som den store taber i det spil, og det skal der nu gøres noget ved.

Under en fremlæggelse i Det Hvide Hus om rummets stigende mængde af »affald«, som kan være katastrofalt for satellitter, fik præsidenten så ideen om at etablere en sjette enhed i den amerikansk hær – en »space force«, et rumforsvarsværn.

Dermed blev der travlt. For der skulle udarbejdes politiske strategipapirer for at imødegå de mange spørgsmål, der efter Donald Trumps indfald uvægerligt ville følge fra Pentagon. Ikke mindst fra den general, der sad med ansvaret for flyvevåbnet, som rummet hører ind under.

Blev han nu arbejdsløs? Ja, lød det lakoniske svar senere. Rumafdelingen med de nuværende 36.000 medarbejdere fordelt på 134 lokaliteter rundt om i verden skulle ikke længere være en del af flyvevåbnet, men en selvstændig enhed.

Piers Cazalet, talsmand for NATO

»Vi skal definere NATOs holdning til et forsvar af rummet, deriblandt hvordan og om artikel fem kan aktiveres.«


NATO i rummet

Inden nogen havde fået set sig om, var projektet også blevet en sag for NATO. For skulle det værst tænkelige ske, skulle forsvarsalliancen være klar. Dermed blev tanken om et »policy paper« født, oplyser kilder i NATO til Berlingske.

»Rummet er ikke længere den næste grænse. Det er en del af vores daglige liv fra mobiltelefoner over GPS til cyberforsvar. Vi er afhængige af rumbaseret teknologi, men denne teknologi kan også bruges destruktivt. Satellitter kan blive hacket eller forstyrret, og der kan tages antisatellitvåben i brug. Vi skal derfor definere NATOs holdning til et forsvar af rummet, deriblandt hvordan og om Artikel Fem kan aktiveres,« siger NATO-talsmand Piers Cazalet, idet han henviser til NATO-artiklen én for alle og alle for én – den såkaldte musketered.

Mike Pence, USAs vicepræsident

»Tiden er nu kommet til at skrive det næste kapitel i vores væbnede styrkers historie. At forberede os på den næste slagmark.«


Rummet er ikke et område, der militærstrategisk set er reguleret ved lovgivning – bortset fra en traktat fra 1967, som forsøger at imødegå en militarisering af rummet ved at forbyde stationering af masseødelæggelsesvåben i rummet.

Teknologien har dog udviklet sig betydeligt siden 1967, og den aldrende traktat kunne således ikke benyttes i forhold til at komme efter Kina i tilfældet med nedskydningen af egen satellit. I princippet er der heller ikke lovgivning, der blokerer store amerikanske virksomheders rummissioner, hvis man tager højde for den udvikling, der er sket i løbet af bare de seneste to år.

USAs rumprogram er derfor under pres fra ikke kun fra andre stater, men også fra private milliardærer med Elon Musks SpaceX og med Amazons Blue Origin-projekt i spil.

I sikkerhedspolitiske kredse i NATO er det sidste da heller ikke noget, der vækker begejstring. Forsvarsalliancens medlemslande deler amerikanernes bekymring over at tabe kontrollen over rummet til en blanding af private aktører samt lande som Rusland og Kina.

Godt nyt for danske virksomheder

For danske virksomheder er der et langt stykke hen ad vejen tale om godt nyt, for det nye rumkapløb kan komme dansk erhvervsliv til gode. Og danske virksomheder er klar til kamp.

»Danske virksomheder er på en række områder godt rustede. Det er teknologibaserede virksomheder, der ofte producerer komponenter, som kan anvendes til mange formål uanset, hvad man beslutter. Ofte er der tale om nichevirksomheder, som kan levere dele til en større produktion,« forklarer Frank Bill, forsvars- og sikkerhedspolitisk chef i Dansk Industri.

Den voksende amerikanske interesse gør så også, at det er milliarder af kroner, der de kommende år er på spil inden for forsvarsindustrien og i de private virksomheder.

I Danmark arbejder cirka 60 virksomheder med rumbaserede programmer. En af dem, der er længst fremme, er virksomheden Weibel, der fra sit hovedkvarter i Allerød med 130 ansatte fremstiller nogle af de mest avancerede radarsystemer i verden.

Virksomheden producerer radaranlæg, der blandt andet anvendes i det amerikanske forsvar, af NASA og i flere andre virksomheder med tilknytning til det amerikanske. De benytter radarsystemerne til alt fra test af affyringshastigheder til systemer, der kan advare om indkommende missiler. Derfor kan disse radarsystemer også bruges til missilskjoldet, samt til at holde øje med alt det, der er i kredsløb rundt om Jorden.

Virksomheden Weibel i Allerød producerer dopplerradarer til USA. Direktør Peder Pedersen er optimistisk med hensyn til det amerikanske marked. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

»30 til 50 procent af vores eksport går til USA, og vi har gennem 40 år fået vores navn indarbejdet. Derudover er vi hele tiden nødt til at udvikle produkterne og sørge for, at vi ikke alene er konkurrencedygtige på prisen, men også har et produkt, der er lidt bedre end andres i USA,« forklarer Peder Pedersen, Weibels administrerende direktør.

Selv om rummet er den næste militære grænse, må det ikke hedde sig, at rummet bliver militariseret. Det har Donald Trumps vicepræsident, Mike Pence, tilsyneladende ikke hørt om. Han har fornylig sagt, at »tiden nu er kommet til at skrive det næste kapitel i vores væbnede styrkers historie. At forberede os på den næste slagmark«.

»Andre nationer forsøger at ødelægge vores rumbaserede systemer og udfordre amerikansk overherredømme i rummet. USA vil ikke vige tilbage for denne udfordring.«

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske medarbejder