USA advarer Grækenland mod at assistere iransk tankskib

Kina står bag kampagne, der spreder politisk uorden i Hongkong, skriver Twitter på blog. USA advarer Grækenland mod at hjælpe iransk tankskib. Og 2018 var et slemt år i forhold til drab og vold mod nødhjælpsarbejdere, viser FNs opgørelser.

SPAIN-BRITAIN-US-IRAN-DIPLOMACY-OIL-RULING
Det iranske tankskib »Grace 1« (Arkivfoto). Fold sammen
Læs mere
Foto: JORGE GUERRERO

Tweets fra Kina er blevet brugt i et bevidst forsøg på at skabe politisk uro i Hongkong.

Det er led i en operation dirigeret af den kinesiske stat, skriver selskabet Twitter Inc på sin blog.

Der er tale om 936 konti i Kina hos Twitter, der er blevet brugt som et »overlagt« forsøg på at »sprede politisk uorden i Hongkong«.

Formålet har været at »undergrave protestbevægelsens legitimitet og politiske positioner« i Hongkong.

Twitter skriver, at det har troværdige oplysninger til at bakke sin anklage op.

Det sociale medie er blokeret i Kina. Men Twitter fremhæver, at konti er blevet anvendt gennem VPN-kryptering.

I andre tilfælde har Twitter konstateret, at nogle kontohavere i Kina har fået ophævet blokeringen på deres IP-adresser.

Der er endvidere sporet klynger af konti, som er brugt til koordineret at mangedoble beskeder om protester i Hongkong.

Hundredtusinder af borgere i Hongkong har de seneste måneder deltaget i demonstrationer med krav om demokrati i den kinesiske enklave. Der har været gentagne sammenstød mellem demonstranter og politi.

Det har fået Kina til at rasle med sablen og true med militært at gribe ind.

Hongkong er en tidligere britisk koloni. I 1997 overdrog Storbritannien Hongkong til Kina. Men under den betingelse, at Hongkong frem til 2047 skal vælge sin egen styreform.

Twitter meddeler samtidig mandag aften, at det opdaterer sin politik for annoncering på de sociale medier. Det betyder, at det ikke længere vil acceptere annonceringer fra statskontrollerede nyhedsmedier. Heller ikke fra organer, som står bag de statslige medier.

Det skriver Reuters.

/ritzau/

USA advarer Grækenland mod at assistere iransk tankskib

USA har over for den græske regering udtrykt sin »stærke holdning« til det iranske tankskib, der mandag har sat kurs mod Kalamata i Grækenland.

Det oplyser en anonym embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium.

Det iranske tankskib forlod havnen i Gibraltar søndag, hvor det har været tilbageholdt siden 4. juli.

Olietankeren blev opbragt på grund af mistanke om, at skibet var på vej med råolie til Syrien i strid med EUs sanktioner. Iran har afvist, at det er tilfældet og krævet skibet frigivet.

Gibraltar frigav skibet i sidste uge på trods af stærke advarsler fra USA.

De amerikanske myndigheder har sat skibet i forbindelse med Irans Revolutionsgarde, som i USA er opfattet som en terrororganisation.

Derfor har USA krævet skibet tilbageholdt og lasten, der består af mere end to millioner tønder råolie, beslaglagt.

Enhver indsats for at assistere skibet vil blive anset som en indsats for at levere materiel støtte til en organisation, som USA anser som en terrororganisation. Og det vil kunne få konsekvenser, siger den anonyme embedsmand.

Søndag blev det iranske flag på olietankeren hejst, ligesom skibet fik et nyt navn malet på skroget. Således ændrede fartøjet navn fra »Grace 1« til »Adrian Darya-1«.

USAs udenrigsminister, Mike Pompeo, kalder det for »beklageligt«, at tankskibet fik lov til at forlade Gibraltar.

»Det er beklageligt, at det er sket,« siger han i et interview med Fox News natten til tirsdag dansk tid.

Det vil betyde, at Irans Revolutionsgarde vil få »flere penge, mere velstand, flere ressourcer til at fortsætte deres terrorkampagne«, siger Pompeo.

Spændingerne mellem USA og Iran er taget til, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, sidste år trak USA ud af atomaftalen med Iran.

USA besluttede i den forbindelse at genindføre en række sanktioner mod Iran, som i høj grad har påvirket landets olieeksport.

/ritzau/Reuters

Du kan i øvrigt læse et iransk perspektiv på konflikten her.

FN: Verden er blevet et farligere sted for nødhjælpsarbejdere

FN ærede mandag de tusindvis af nødhjælpsarbejdere, der er blevet dræbt, såret eller bortført det seneste år.

FN vurderer, at verden er blevet et farligere sted for de personer, der sætter deres liv på spil for at hjælpe mennesker i nød.

Det siger FNs vicedirektør for menneskerettigheder, Ursula Mueller, på et pressemøde natten til tirsdag dansk tid.

Sidste år var det værste i fem år i forhold til drab og vold mod nødhjælpsarbejdere. Og kun et enkelt år har overgået 2018 i forhold til antallet af sårede og dræbte nødhjælpsarbejdere.

I 2018 blev 131 nødhjælpsarbejdere dræbt, 144 såret og 130 bortført. Hændelserne er sket i 35 kriseramte lande, fortæller Ursula Mueller.

Siden januar i år er 57 nødhjælpsarbejdere blevet dræbt, mens 59 er blevet såret, og 40 år blevet bortført.

Ceremonien blev afholdt i anledning af, at det den 19. august var den internationale dag for humanitært arbejde.

»Humanitært arbejde er blevet farligere på grund af en mindsket respekt for folkeretten, internationale humanitære love og menneskerettigheder,« siger Ursula Mueller.

»Når de internationale regler i forbindelse med krig svækkes rundt om i verden, bliver nødhjælpsarbejdere mere udsatte, samtidig med at behovet for dem stiger.«

I år er det tiende gang, at dagen markeres af FN. Datoen er valgt, fordi det netop var den 19. august, at FN i 2003 blev ramt af det hidtil største terrorangreb mod organisationen.

Her blev FNs hovedkvarter i Bagdad angrebet. 22 FN-ansatte blev dræbt, herunder Sergio Viera de Mello, der var leder af FNs mission i Irak.

Siden angrebet i Bagdad er mere end 4500 nødhjælpsarbejdere blevet dræbt, såret eller bortført, mens de udførte deres arbejde.

»Det svarer til 280 nødhjælpsarbejdere, der bliver angrebet hvert eneste år,« siger Ursula Mueller.

/ritzau/AP