Tusindevis af flygtninge og migranter er strandet i Grækenland og på Balkan

Pigtrådshegn og fysisk afstraffelse langs EUs grænser betyder, at næsten 8.000 flygtninge og migranter er strandet i Serbien. I Beograd opholder omkring 1.000 mænd sig i øjeblikket i nedlagte lagerbygninger, hvor temperaturen om natten når ned på 12-15 minusgrader.

Gemt væk bag den centrale busstation, få minutters gang fra centrum af Beograd, ligger de nedlagte lagerbygninger, hvor omkring 1.000 flygtninge og migranter i øjeblikket opholder sig. De er flygtet fra Afghanistan eller Pakistan. Nogle på grund af Taliban, andre på grund af manglende tro på samfundet og en fremtid i hjemlandet. ”Jeg havde egentlig et godt liv derhjemme, men jeg kunne ikke være i Afghanistan længere, fordi jeg havde arbejdet som tolk for amerikanerne under krigen og derfor var Taliban efter mig,” fortæller Jalil, der ønsker at være anonym af hensyn til hans families sikkerhed i Afghanistan. Fold sammen
Læs mere