Det bliver en brandvarm politisk sommer, hvis man skal tro det, alle taler om både i Mellemøsten, i USA og i de vestlige hovedstæder. Den amerikanske præsident, Donald Trumps, svigersøn, Jared Kushner, barsler i begyndelsen af juni med en plan for palæstinensernes fremtid. Og den ser om muligt endnu mindre lys ud, end tilfældet er i dag. Palæstinensernes fremtid bliver nemlig henlagt til en af denne klodes varmeste stegepander, Sinai-ørkenen. Glem alt om en tostatsløsning, der inkluderer Vestbredden og Østjerusalem.
Rygterne har svirret længe. Men mere og mere tyder på, at de taler sandt. Hvis de gør, vil det medføre den mest omfattende ændring af kortet over Mellemøsten siden dannelsen af staten Israel i 1949.