Trumps »køb« af Grønland afslørede, at noget var rivende galt i Arktis

Rusland er den største magt i det arktiske område næste efter Danmark og Canada. Det efterlader Trump på en ubehagelig fjerdeplads, og det er ikke noget, han er vant til.

En russisk arktisk base ved Koelnij-øen beliggende mellem Laptev-havet og Det Østsiberiske Hav. Det russiske forsvarministerium/EPA/Ritzau Scanpix

Det har ulmet længe. Den gradvise militære optrapning i det arktiske område har været usynlig for de fleste mennesker, men har været en barsk realitet for militærfolk.

Militariseringen af arktis har de seneste fem år sneget sig ind på området fra alle sider. Fra Rusland, Kina og USA og med NATO fremme i forreste linje.