Trump sparker stolen væk under Maduro - men den venezuelanske leder sparker igen

Den amerikanske præsidents opbakning til Venezuelas oppositionsleder som nyt statsoverhoved, der onsdag aften blev fulgt op af en række andre lande, kan muligvis udløse et regimeskifte i det sydamerikanske land. Maduro-regimet svarede igen ved at afbryde diplomatiske forbindelser med USA.

Venezuelas leder Nicolas Maduro meddelte under en tale fra præsidentpaladsets balkon, at han afbryder de diplomatiske forbindelser med USA som svar på Trump-administrationens anerkendelse af den hidtidige parlamentsformand, Juan Guiadó, som landets retmæssige leder.  Fold sammen
Læs mere
Foto: LUIS ROBAYO/AFP/Ritzau Scanpix

Donald Trump har på intet tidspunkt lagt skjul på sin foragt for præsident Nicolas Maduro, og det i forvejen anspændte forhold mellem USA og regimet i Venezuela er blevet yderligere forværret de seneste år.

Ikke desto mindre sendte det geopolitiske rystelser gennem hele den vestlige halvklode, da USA onsdag anerkendte den hidtidige parlamentsformand, Juan Guiadó, som retmæssig leder af det sydamerikanske land.

Forinden havde Guaidó som kulmination på oppositionens massive demonstrationer mod Maduro-regimet udnævnt sig selv som »fungerende præsident« ved en improviseret ceremoni i den centrale del af hovedstaden Caracas.

»Præsident @realDonaldTrump har officielt anerkendt formanden for den venezuelanske nationalforsamling, Juan Guaidó, som midlertidig præsident i Venezuela,« lød meldingen først på aftenen europæisk tid fra Det Hvide Hus' officielle Twitter-konto.

Kort efter fulgte regeringerne i stort set samtlige latinamerikanske lande anført af Brasilien, Argentina, Colombia, Peru og Chile trop. Også Canada har anerkendt Guiadó som ny venezuelansk leder.

Parlamentsformand og leder af opposionen, Juan Guaidó, udråbte onsdag sig selv som fungerende præsident i forbindelse med en demonstration i den venezuelanske hovedstad Caracas. Kort efter anerkendte Donald Trump ham som landets retsmæssige leder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Cristian Hernandez/EPA/Ritzau Scanpix.

I løbet af aftenen stod det imidlertid klart, at Maduro ikke har tænkt sig at forlade magten frivilligt. Tværtimod satte lederen af Venezuelas venstrepopulistiske regime hårdt mod hårdt.

»Som forfatningsmæssig præsident og statschef annoncerer jeg under opfyldelsen af mine funktioner og af min ed overfor folket, afbrydelsen af de diplomatiske forbindelser med USAs imperialistiske regering,« sagde Maduro med vanlig højstemt retorik i en tale med talrige referencer til sin afdøde forgænger - den karismatiske Hugo Chávez.

Den venezuelanske leder gav de amerikanske diplomater 72 timer til at forlade landet. En ordre, der kort efter blev erklæret for ugyldig af »den nye præsident«, Juan Guaidó, der i en erklæring forsikrede, at »de diplomatiske forbindelser med alle lande i verden opretholdes«.

Tøvende europæisk støtte

Hvem af de to, der har magt, som de har agt, vil vise sig de kommende timer og dage. For selvom Maduro, hvis vi ser bort fra de venstreorienterede regeringer i Bolivia og Mexico, står isoleret i både Sydamerika og Nordamerika, har han også støtter.

Maduro nævnte i sin tale, at Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan havde ringet og opfordret ham til at fortsætte kampen mod, hvad den venezuelanske leder betegner som et kupforsøg.

På den anden side af Atlanten var der i en række europæiske byer talstærke demonstrationer til fordel for et regimeskifte i Venezuela. På politisk niveau blev der til gengæld lurepasset, indtil EUs præsident, Donald Tusk, sent onsdag bekendte kulør - dog uden explicit at anerkende Juan Guiadó som ny præsident.

»Jeg håber, at hele Europa vil stå sammen om at støtte de demokratiske kræfter i Venezuela. I modsætning til Maduro, har Nationalforsamlingen, inklusive Juan Guiadó, et demokratisk mandat fra de venzuelanske borgere,« skrev Tusk på Twitter.

Kort efter udtrykte også udenrigsminister Anders Samuelsen Danmarks støtte til »de legitime demokratisk valgte institutioner« og opfordrede, ligesom flere af sine europæiske kolleger, til at finde en fælles EU-kurs overfor magtkampen i Venezuela.