Trump har sendt Pompeos »bulldog« til Grønland – og det er eksplosivt

Amerikanerne har sendt en stor delegation til Grønland samtidig med, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er i Nuuk. Hvad de vil? Tre udtalelser fra delegationen vækker stor undren.

Thomas Ulrich Brechbuhl, rådgiver for den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, er i Grønland for at orientere sig om, hvad amerikanerne kan bidrage med i det grønlandske samfund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

En amerikansk offensiv i relation til Grønland er i fuld gang. I øjeblikket befinder en større amerikansk delegation sig i den grønlandske hovedstad, Nuuk, ledet af nummer tre i hierakiet i det amerikanske udenrigsministerium.

Manden hedder T. Ulrich Brechbuhl. Ikke ret mange i den brede offentlighed kendte ham indtil for nylig, hvor han ifølge nogle rapporter udmærkede sig ved at være til stede i Det Ovale Værelse, da den amerikanske præsident, Donald Trump, forsøgte at slå en handel af med Ukraines præsident, Volodymyr Selenskyj, om information om Joe Biden og dennes søn, Hunter Biden.

Brechbuhl er således ikke en tilfældig person. Faktisk anses han for at være manden, der sørger for, at Trumps – og med ham den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeos – udenrigspolitik bliver gennemført stringent og uden slinger i valsen. Også at Trumps drøm om øget amerikansk indflydelse i Grønland gennemføres. Ganske vist er den amerikanske præsidents ønske om direkte at købe Grønland tilsyneladende skrinlagt. Men der er andre metoder til at skaffe sig indflydelse, og det står nu mere klart, hvad USA har i tankerne:

T. Ulrich Brechbuhl, USAs Udenrigsministerium

»Det er vigtigt for os at gøre det klart, at vores ønske er at sikre, at Grønland og det arktiske område forbliver sikkert, fremgangsrigt og en del af Nordamerika. Vi føler stærkt for, at det forbliver et sikkert område for vestlige værdier.«


»På sikkerheds- og forsvarsfronten med de ressourcer og erfaringer vi har i nord, så er det et område, som jeg tror, at USA vil tage den primære ledelse af. Jeg mener også, at der er nogle områder, som USA er kendt for – nemlig entreprenørvirksomhed og innovation og at skabe en økonomi, der vil være til gavn for grønlænderne. Der tror jeg også, at vi har visse erfaringer, vi kan bringe med ind i et samarbejde. Vi har nogle fantastiske skoler, og vi har forretningsmodeller, der kan fungere på steder, hvor det ser mindre lyst ud på det område,« siger Brechbuhl.

Den amerikanske duo

Brechbuhl er ikke professionel karrierediplomat. Han er håndplukket til diverse opgaver af Mike Pompeo. Nu er han i Grønland sammen med den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, og en delegation bestående af personer fra det amerikanske forsvarsministerium og fra USAs nationale sikkerhedsråd. Det har sat det danske diplomati på overarbejde.

For udenrigsminister Jeppe Kofod (S) befinder sig samtidig i Grønland af andre grunde. Det understreges, at der ikke har været aftalt et møde mellem de to personer af den simple grund, at Brechbuhl ikke er politiker. Han er en slags embedsmand. Brechbuhl er til gengæld sammen med andre danske diplomater, fordi Danmark stadig har hånd og halsret over Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik og derfor holder øje med, hvad der foregår.

Hvis man ser på Brechbuhls dagsorden, er der en grund til en vis overvågning af, hvad der sker. Særligt i lyset af Trumps meget bombastiske tidligere erklæringer om Grønland. I en samtale med Berlingske ridser den amerikanske rådgiver, som er hans titel, op, hvad der er USAs plan. Det skinner igennem samtalen, at USA er klar til at »hjælpe« Danmark og grønlænderne med det, der går galt i Grønland. Selvfølgelig efter aftale med Danmark og grønlænderne.

»Vores erfaringer fra Alaska – selv om omstændighederne er anderledes – har mange fælles aspekter med Grønland. Jeg tror, at der er nogle ting, vi har lært der, som kan blive brugbare for grønlænderne,« siger Brechbuhl til Berlingske.

Han betoner en række udfordringer, som amerikanerne vil gå ind og hjælpe med.

Først og fremmest forsvaret »for at være sikker på, at vi er i stand til at gøre, hvad vi behøver som NATO-allierede«, som han udtrykker det. Derefter at sikre, at grønlænderne »er i stand til at vokse og i stigende grad trives økonomisk«, og at væksten i økonomien »kommer det oprindelige folk til gode.«

»Jeg er selvfølgelig klar over, at der er nogle sociale og uddannelsesmæssige udfordringer i Grønland, og jeg tror, at det danske lederskab og vores hold i fælleskab kan enes om, at USA har nogle ressourcer, der kan bruges for at hjælpe i de situationer,« siger Brechbuhl, der mener, at amerikanerne har nogle af verdens bedste uddannelsessystemer.

USAs fokus på Grønland

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, har været ekstrem effektiv til at få sat fokus på Grønland, siden hun tiltrådte, efter at Trump vandt det amerikanske præsidentvalg i 2016. Sands har planer om at udvide USAs diplomatiske tilstedeværelse i Grønland for at få »direkte« kontakt med grønlænderne. Det sker, efter at især Kina gentagne gange har forsøgt at vinde fodfæste i området gennem storstilede investeringer i grønlandsk infrastuktur.

Den kinesiske offensiv har ikke alene opskræmt amerikanerne, men også Danmark, hvilket blandt andet medførte, at den daværende danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), gik ind med 700 mio. kroner og finansierede udvidelsen af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat for at komme kineserne i forkøbet.

T. Ulrich Brechbuhl, USAs Udenrigsministerium

»Der er nogle ting, danskerne er meget bedre til at arbejde med sammen med grønlænderne, og nogle ting, vi er bedre til. Så ambitionen er, at vi sammen med grønlænderne finder ud af, hvad der skal laves, og hvem der er bedst til det.«


Og hvis man skulle være i tvivl om, hvor USA står i denne forbindelse, så kan amerikanernes nye strategi i Grønland sammenfattes på denne måde, som Brechbuhl gør over for Berlingske:

»Det er vigtigt for os at gøre det klart, at vores ønske er at sikre, at Grønland og det arktiske område forbliver sikkert, fremgangsrigt og en del af Nordamerika. Vi føler stærkt for, at det forbliver et sikkert område for vestlige værdier,« siger han.

Selvom Danmark givet har en interesse i at samarbejde tæt med USA i sikkerhedspolitiske spørgsmål, bliver der stillet spørgsmål ved, hvad amerikanerne egentlig vil på lang sigt med Grønland. Især i øjeblikket, hvor der i perioder har været stærk uenighed mellem Grønland og Danmark om investeringer, turisme og hvem, der skal have adgang til Grønlands undergrund.

Køb Grønland

Da Trump i august, ifølge The Wall Street Journal, med større eller mindre grad af alvor pønsede på at købe Grønland, blev der travlt i Danmark. Da det af en række tweets fra præsidenten stod klart, at han skam mente det, fik det politiske system i København travlt. Det endte som bekendt med, at statsminister Mette Frederiksen (S) kom med en række udtalelser, som Trump blev rasende over, hvorefter han aflyste et statsbesøg i Danmark.

Men midt i al denne tumult stod én ting klart: Trump havde udviklet en idé om en større strategisk tilstedeværelse i Grønland, og at han var blevet fodret med, at Danmark rent ud sagt misrøgtede Grønland, holdt landet i fattigdom og ingen interesse havde i at gøre »en forretning« ud af Grønland. Denne version af virkeligheden havde sat sig i den amerikanske administration, som ledte efter flere og flere strategiske muligheder for at holde Kina ude – ikke mindst af Arktis, hvor Beijing begyndte at blande sig mere og mere.

Som Trump sagde: »De mister mange penge (på Grønland), så vi må se, hvad der sker

Eller som Brechbuhl udtrykker det:

»Det vil være tåbeligt for folk at investere i et område, som er øde, og hvor vejret er uforudsigeligt, uden at sikre sig at der er faciliteter, man kan bruge i en nødsituation. For eksempel er hele østkysten af Grønland – i modsætning til Alaska, hvor vi har temmelig god radardækning og evnen til at beskytte vores kystlinjer – stort set uden dækning. Faktisk er nogle områder kun dækket ind af hunde med slæder. Vi mener, at der er nogle teknologier og muligheder, som vi kan bidrage med,« siger Brechbuhl.

»Der er nogle ting, danskerne er meget bedre til at arbejde med sammen med grønlænderne, og nogle ting, vi er bedre til. Så ambitionen er, at vi sammen med grønlænderne finder ud af, hvad der skal laves, og hvem der er bedst til det,« siger Brechbuhl.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) havde i går et møde med den amerikanske delegation.

»De havde en stor interesse i at forstå Grønland bedre. Der er ingen tvivl om, at der kulturelt er langt fra Grønland til USA. Men vi ser amerikanerne som en vigtig allieret i Grønland, når det handler om den sikkerhedspolitiske situation. Så det var en forståelse af problemerne i Grønland, de søgte. Men det var også et håndslag på, at vi samarbejder om den forsvars- og sikkerhedspolitiske situation,« siger Trine Bramsen.

Men det er den direkte kontakt uden om Danmark, som bekymrer regeringen generelt, og som amerikanerne har intention om at gennemføre. Og Brechbuhl lægger heller ikke skjul på, at det er meningen med det hele.

»Det at have et konsulat gør os i stand til at gøre en masse ting og vil gøre amerikanske firmaer mere trygge ved at være tilstede. Det vil også gøre os i stand til at sende amerikanske universiteter og andre uddannelsesinstitutioner ind. Vi ser meget frem til at se, hvad det kan føre til, og se, hvad der er meningsfyldt,« siger han.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent