Trump er ganske enkelt ikke stabil nok til at være garantien for europæisk sikkerhed. Det er en hård erkendelse

De europæiske stormagter med Frankrig i spidsen tror ikke på, at USA nødvendigvis kommer europæerne til undsætning i tilfælde af en konfrontation med f.eks. Rusland. Det er resultatet af to NATO-topmøder med en præsident, der konstant sender modsatrettede signaler. Og så er der lige Brexit.

NATO var samlet i Norge til den største øvelse siden Den Kolde Krig. USA var med sammen med alliancens 29 andre lande. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP

Glem USA i sikkerhedspolitiske sammenhænge. Det er den hårde konklusion, hvis man spørger rundt om i europæiske hovedstæder.

Selv den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde det ret tydeligt til en fransk radiostation fredag aften.

»Vi er nødt til at forsvare os selv over for Kina, Rusland og selv USA. Når jeg hører præsident Donald Trump meddele, at han forlader en større nedrustningsaftale, som blev til efter 1980ernes krise om euromissiler, hvem er så det største offer? Det er Europa og dets sikkerhed.«

Den franske præsident henviste til INF-traktaten fra 1987, der standsede opstillingen af atomvåben i Europa.

Og det lyder det enslydende i de diplomatiske korridorer i Europa, at ingen ikke aner, om USA fortsat er tro over for NATO, eller om Europa kan risikere en situation, hvor en konflikt i Europa udvikler sig uden amerikansk tilstedeværelse.

Europæerne stoler ikke rigtig på Trump. Han har nu ved to store NATO-topmøder opført sig irrationelt med forskellige udmeldinger. Og det drejer sig ikke kun om striden om de europæiske bidrag til alliancen. Det rækker langt videre end det med en dybereliggende mistro til NATOs grundpille: USA.

I det hele taget er man bekymret for, at USA for alvor er ved at forlade de institutioner, som holder det transatlantiske samarbejde sammen, og som i princippet blev indledt efter Første Verdenskrig, da den daværende amerikanske præsident, Woodrow Wilson, tvang europæerne til at arbejde sammen for at undgå mere krig. I øjeblikket er det NATO, europæerne frygter er ved at blive undergravet for alvor.

Men signalerne fra USA er dog modsatrettede. Toppen i det amerikanske forsvarsministerium forsikrer europæerne om, at intet er forandret. USA er stadig fast forankret i NATO og med en ubetinget støtte til artikel fem, som den vestlige sikkerhedsalliance bygger på. Trumps nye sikkerhedspolitiske rådgiver, John Bolton, er også en NATO-mand. Det samme er stabschefen i Det Hvide Hus, den tidligere general John Kelly.

»Udfordringerne«

Men Trump? Det er ham, europæerne tvivler på har en rolig og konsistent hånd i forhold til de allierede. Og det er jo ikke så godt, når det drejer sig om den fælles sikkerhed. Især ikke i en tid, hvor konfrontationerne mellem stater bliver hyppigere og hyppigere.

Eller som NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagde i forbindelse med starten på den største NATO-øvelse siden den kolde krig, »Vi står over for udfordringer, vi ikke har set i en generation«.

Derfor var der også en massiv amerikansk tilstedværelse ved denne øvelse i Norge, der bar navnet »Trident Juncture 2018«. 50.000 soldater fra alle 29 medlemslande deltog. Derfor ser vi også en af de største NATO-øvelser rulle sig ud i Polen i denne weekend med deltagelse af 17.000 soldater. Så det har ikke skortet på amerikansk opbakning den seneste måned i diverse øvelser med soldater, kampvogne, flåde og fly i øvelser, der skal afskrække Rusland.

Men der stadig stor usikkerhed om, hvad præsidenten i det lange løb vil med amerikansk deltagelse i NATO. Han har kaldt organisationen »overflødig«, og han har gjort det til et pengespørgsmål, hvem der kan nyde amerikansk beskyttelse i tilfælde af en krig. Alt i alt noget, der sender kuldegysninger igennem alle dem, der har troet, at princippet om gensidig solidaritet i den fælles forsvarsalliance aldrig ville blive en diskussion.

Europa-hæren spøger

Usikkerheden blandt to af Europas stærkeste militære magter, Frankrig og Storbritannien, blev åbenbaret, da en fælles undersøgelseskomite barslede med en rapport, hvor en af hovedmændene bag rapporten, den tidligere NATO-generalsekretær George Robertson, efter det amerikanske valg sagde, at med det britiske Brexit og med resultaterne fra midtvejsvalget i USA er det nødvendigt at styrke den europæiske søjle. Storbritannien skal fortsat være med til at styrke det militære samarbejde i Europa.

Den anden person bag rapporten er Bernard Cazeneuve, som i en kort periode frem til maj 2017 var fransk premierminister. De to har arbejdet på en række anbefalinger, som ikke alene skal sikre briterne bedre vilkår i EU ved et Brexit på det forsvarspolitiske område, men også skal styrke den franske og den britiske rolle i NATO.

»Jeg tror, at Trump-administrationen har understreget behovet for, at Europa gør mere. Det er i europæernes egen interesse, og midtvejsvalgets resultater understreger også det faktum, at der i øjeblikket er en uforudsigelighed over amerikansk politik, der betyder, at Europa skal gå efter sine egne interesser«, sagde George Robertson.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent