Trodsede trusler om to års fængsel for en selfie: Thailands unge gik på gaden for at vælte lederen

I Thailand når den politiske uro nye højder. Titusinder unge demonstranter trodsede søndag et forsamlingsforbud og gik på gaden i protest mod militærregeringen. Nogle af dem brød et tabu, som næsten ingen har vovet før.

En demonstrant viser tre fingre ved demonstrationerne i Bangkok søndag. De tre fingre udtrykker støtte til demokratiske reformer og er blevet et populært symbol, som stammer fra filmen »The Hunger Games«. Diego Azubel/EPA/Ritzau Scanpix

Parit Chiwarak havde aldrig været synderligt interesseret i politik. Han foretrak at tilbringe tiden med at læse bøger i en stille krog. Men følelsen af uretfærdighed var der.

Men han kunne ikke bare se til fra sidelinjen, fortæller han i et interview med The Guardian.