Talrige dødsfald på Everest under kødannelse i »dødszonen«

I de seneste dage er ca. ti bjergbestigere omkommet i den såkaldte dødszone nær toppen af Mount Everest. Lettede overlevende fortæller, at massiv kødannelse med lange ventetider nær tinden er en central del af forklaringen.

Sådan så der onsdag i sidste uge ud i den såkaldte dødszone i over 8.000 meters højde nær toppen af Mount Everest: Snesevis af udmattede bjergbestigere i lang kø for at kunne sætte fod på »verdens tag. Danske Rasmus Kragh nåede helskindet op og ned, endda uden brug af iltflasker. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT

»Det var rædselsvækkende. Det var som en zoologisk have.«

Sådan siger den ualmindeligt lettede amerikanske læge Ed Dohring til New York Times efter sin bestigning af Mount Everest under en fatal kødannelse nær toppen i den forgangne uge.

I den såkaldte dødszone i over 8.000 meters højde var der skubben, masen og i mange tilfælde panik blandt bjergbestigerne for at tage selfies og nå op på verdens tag, fortæller han.

Da han var nær toppen – med et direkte fald på langt over tusind meter under sig – måtte han vente i timevis i en sammenpresset kø for at nå op på »taget« i 8.848 meters højde.

Han måtte tilmed træde over liget af en kvinde, der var død kort tid forinden. Da han endelig nåede op på selve toppen, stod der 15 til 20 mennesker sammenpresset på et areal på størrelse med to bordtennisborde.

Alan Arnette, Everestbestiger

»Du skal kvalificere dig for at deltage i en Ironman. Men du behøver ikke at kvalificere dig for at bestige verdens højeste bjerg.«


Ifølge flere klatrere var den massive kødannelse stærkt medvirkende til, at usædvanligt mange klatrere omkom på det mægtige bjerg i sidste uge. Ifølge klatrernes egne opgørelser har ti mennesker mistet livet på bjerget i årets korte forårssæson, hvor de nepalesiske myndigheder har udstedt 381 tilladelser til bestigning.

Nepals turistmyndigheder siger imidlertid til BBC, at det reelle dødstal er otte, og at »ugunstige« vejrforhold« også har spillet ind.

Flertallet af de omkomne mistede livet af udmattelse under nedstigningen, herunder to indiske klatrere, der døde på bjerget i torsdags.

Ifølge flere vidneudsagn har kødannelserne været stærkt medvirkende til det høje dødstal.

Optagelse fra torsdag i sidste uge af den vanskelige såkaldte »Hillary Step« nær toppen af Mount Everest. Fold sammen
Læs mere
Foto: SOCIAL MEDIA.

Nogle klatrere var ikke i stand til at komme op og ned så hurtigt, at de kunne nå at få deres iltflasker genopfyldt. Dertil kommer et større antal uerfarne klatrere, herunder flere, som end ikke havde lært at montere pigge på deres bjergstøvler, så de kunne stå fast på de isglatte bjergsider nær klodens ultimative tinde.

Som den erfarne Everest-bestiger Alan Arnette udtrykker det over for New York Times:

»Du skal kvalificere dig for at deltage i en Ironman. Men du behøver ikke at kvalificere dig for at bestige verdens højeste bjerg.«

Dansker på toppen

Heldigvis nåede den erfarne 30-årige danske bjergbestiger Rasmus Kragh sikkert både op og ned, tilmed uden brug af kunstig ilt. Hans bestigning fandt sted i torsdags.

De 381 forårstilladelser til Everest-bestigning fra Nepal er historisk højt, men sikrer også de nepalesiske turistmyndigheder en god indtægt, idet prisen per tilladelse aktuelt er 11.000 dollar eller cirka 67.000 kroner.

I foråret har Everest-bestigere imidlertid kun et kort tidsvindue her i maj til at nå toppen, og i år har vinduet, især på grund af høje vindhastigheder, været ekstra kort, hvilket har koncentreret endnu flere klatrere på de sidste få hundrede dødsensfarlige meter nær toppen.

Der har dog også været plads til glædesstunder på bjerget i den forgangne uge.

Den nepalesiske sherpa og Everest-guide Kami Rita Sherpa satte således ny rekord, da han forleden besteg bjerget for 24. gang. Det var endda hans anden bestigning inden for mindre end en uge.

Den 49-årige topklatrers første bestigning skete i 1994, og han har planer om at nå op på mindst 25 bestigninger, inden han trækker sig tilbage fra sit højrisikable arbejde på bjerget.

Siden 1922 er over 300 mennesker omkommet på Mount Everest. I samme lange periode har godt 8.000 besteget bjerget – de første var newzealænderen Edmund Hillary og nepaleseren Tenzing Norgay i 1953.

Det indebærer, at lige omkring tre procent af alle, der forsøger at bestige Everest, statistisk set vil omkomme under forsøget.

1977 er det seneste år, hvor ingen mennesker døde under forsøg på at bestige Everest.