Maria Aparecida Duarte, bedre kendt og elsket som »Cidinha«, døde 3. april. Selv om hun med sine 63 år var i risikogruppen, fortsatte den erfarne sygeplejerske sit arbejde med covid-19-patienter på et hospital i São Paulo. Indtil hun selv blev syg.
På det tidspunkt havde epidemien allerede raset en måned, og det var, karakteristisk for situationen i Brasilien, en domstol, der efter »Cidinhas« død fastsatte en aldersgrænse for sundhedsarbejderne. I præsident Jair Bolsonaros regering havde ingen tænkt så langt. Snarere tværtimod.
Manglen på rettidig omsorg for ældre sygeplejersker og læger er kun en af flere årsager til, at covid-19 har krævet flere dødsofre blandt frontkæmperne mod epidemien i det store sydamerikanske land end nogen andre steder i verden.
Mindst 73 sygeplejersker har ifølge en officiel opgørelse, der blev offentliggjort torsdag, mistet livet, og myndighederne erkender, at det formentlig kun er »toppen af isbjerget«.
Til sammenligning er det over dobbelt så mange dødsofre som i to af Europas hårdest ramte lande, Italien og Spanien. I USA, der har verdens højeste antal dødsfald og en større befolkning end Brasilien, er »kun« 46 sygeplejersker døde.
Præsident om dødstal: »Og hvad så?«
Alt tyder på, at sparsomme værnemidler af elendig kvalitet og manglende undervisning i at bruge dem har skylden for de mange dødsfald blandt også yngre sygeplejersker og læger. Og så meget desto mere polemisk virker præsident Jair Bolsonaros, mildest talt, ubekymrede syn på sundhedskrisen.
Brasilien har i den forløbne uge flere gange slået sin triste rekord for antallet af dødsofre på et døgn, og det store sydamerikanske land er på vej til at blive pandemiens nye epicenter.
Men som Berlingske tidligere har beskrevet, er Bolsonaro ikke blot »coronaskeptiker«. Den højrenationale præsident praktiserer også sin overbevisning i en grad, der lørdag fik det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet til i en harmdirrende leder at betegne ham som »den måske største trussel mod Brasiliens covid-19-beredskab«.
I marts brød Bolsonaro eksempelvis sin karantæne, efter at en medarbejder var testet positiv, og mødte op ved et politisk møde for at trykke hænder og uddele kindkys. Og da journalister forleden bad ham kommentere Brasiliens overhaling af Kina målt på antal døde, svarede præsidenten:
»Og hvad så? Det er jeg da ked af, men hvad vil I have, at jeg skal gøre? Selv om jeg hedder Messias (til mellemnavn, red.), kan jeg ikke udøve mirakler.«
Militær irettesættelse
Som om det ikke alt sammen var nok, har Bolsonaro desuden deltaget i flere protestaktioner mod regionale myndigheders beslutninger om at lukke områder i især den nordøstlige del af det enorme land ned for at bekæmpe den galopperende epidemi.
Demonstrationer, hvor han samtidig har argumenteret for sit velkendte synspunkt om, at demokrati i virkeligheden er noget bras, og at Brasilien ville være bedre tjent med et militærdiktatur.
»Vi har de væbnede styrker på vores side,« forsikrede præsidenten sidste søndag over for jublende tilhængere efter at have opfordret til at lukke parlamentet og højesteret.
Det er muligt, at dele af militæret støtter den tidligere faldskærmssoldats autoritære planer. Men de ledende officerer sagde allerede dagen efter fra i en usædvanlig erklæring fra forsvarsministeriet, der forsikrede om opbakningen til Brasiliens demokratiske grundlov.
Erklæringen opfordrede samtidig til, at »alle gør en indsats og viser forståelse« i kampen mod epidemien. Herunder, må man forstå, også præsidenten.
Lulas banemand smækker med døren
Generalernes irettesættelse er blot et blandt flere tegn på, at Bolsonaro spiller højt spil med såvel brasilianernes helbred som sin egen politiske skæbne.
For to uger siden trådte den tidligere undersøgelsesdommer Sergo Moro tilbage som justitsminister. Det skete i protest mod præsidentens angivelige forsøg på at indsætte en venligsindet politichef i Rio de Janeiro, hvor Bolsonaros familie efterforskes i en korruptionssag.
Det var Moros retsforfølgelse af de tidligere præsidenter Lula da Silva og Dilma Rousseff, der banede vejen for Bolsonaros valgsejr i 2018. Så meget desto alvorligere er beskyldningerne om magtmisbrug, der nu bliver genstand for en politiefterforskning.
Samtidig tager faneflugten fart på politisk niveau. João Doria, der er guvernør i en af Brasiliens hårdest ramte delstater, São Paulo, og tidligere Bolsonaro-støtte, affyrede forleden følgende bredside mod præsidenten:
»Vi befinder os midt i pandemiens værste fase, og her er ingen plads til dem, der er forblændet af had og personlig ambition.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
