Den svenske logik kan af og til være svær for danskere at forstå. Tag nu indstillingen til, at coronasmitte er en privatsag og ikke skal indberettes til myndighederne. Heller ikke når den rammer plejekrævende ude i de svenske kommuner.
»Respekt for de ældre,« lyder det fra flere kommuner, når de skal forklare, at de ikke indberetter, hvorvidt et plejehjem er ramt af covid-19, som sygdommen hedder.
»Vores indstilling er, at vi tror, at man ønsker at blive beskyttet, hvis man er smittet. Derfor undlader visse kommuner at indberette, om der findes coronatilfælde i ældreforsorgen eller ej. De ældre ønsker ikke at blive hængt ud offentligt,« siger Ingela Sundell. Hun er ansvarlig for hjemmeplejen i Tranås, som er en af de svenske kommuner, der har valgt ikke at oplyse, om der er smitte i omløb blandt de ældre eller på kommunens plejehjem.
Hvor mange kommuner, der følger den indstilling, vides ikke med sikkerhed, men det er dog langtfra alle, der har den politik.
»Vi vælger af indberette tilfældene i vores kommune, således at indbyggerne har tillid til os,« siger Anna Engström, som er kommunaldirektør i Gnosjö til Sveriges Radio.
Manglen på information betyder, at Sverige lige nu ikke har så stort et overblik over smitteudbredelsen, selv om ingen er i tvivl om, at Stockholm er hårdt ramt og i weekenden muligvis nærmer sig en kapacitetsgrænse på deres intensivafdelinger.
Især det sidste bekymrer, og der er rettet forespørgsler til nabobyer om, hvorvidt de har ledig kapacitet, hvis man på hospitalerne i den svenske hovedstad bliver udfordret til bristepunktet.
Ingen kapacitet
Region Uppsala har allerede oplyst hospitalerne i Stockholm, at de ikke kan hjælpe, hvilket betyder, at den også er hårdt ramt af coronasmitte. Regionen skriver i et brev, at fordi den selv har mange smittede, der er på intensiv, og regner med endnu flere, så kan regionen »i det korte perspektiv« ikke hjælpe.
Godt 370 er døde i Sverige som følge af coronasmitte, hvilket ikke er meget i forhold til landets størrelse. Presset på intensivafdelingerne i et par af de større byer i Sverige er dog stort.
Den svenske regering meddelte allerede fredag, at den havde et lovforslag på vej, der gav regeringen bemyndigelse til at gennemføre nye indgreb, hvis det blev nødvendigt – og det uden at kontakte det svenske parlament, Riksdagen.
Dette kunne blandt andet være at lukke restauranter, sportssteder, cafeer, biografer og andre steder, hvor borgere opholder sig og i det hele taget at indskrænke antallet af borgere, der må være forsamlet på et og samme sted.
Dette kan også komme til at gælde al offentlig transport – både tog, busser og fly – ligesom lukning af store indkøbscentre og »markedspladser« også kan komme på tale inden påske.
Der bliver også kraftigt opfordret til, at svenskerne ikke tager i »skærgården« i de kommende helligdage. »Bliv hjemme,« lyder nu også opfordringen fra den svenske regering.
Kritisk opposition
Ifølge den svenske avis Expressen, vil bemyndigelsen kunne gælde i tre måneder, hvorunder regeringen kan handle hurtigt uden at skulle igennem parlamentet.
Oppositionspartierne i Sverige kritiserer beslutningen og mener, at der netop i en krisesituation er behov for demokratiske beslutninger.
Ulf Kristersson fra det borgerlige Moderaterna fremhæver således, at forslaget ikke er godt nok.
»Vi kræver, at regeringen sætter sig ned og taler med oppositionen nu,« siger også Vänsterpartiets formand, Jonas Sjöstedt til Aftenposten.
Begge politikere mener, at Riksdagen er blevet involveret alt for sent, og at der ikke har været en grundig drøftelse af, hvad rammerne for at iværksætte en nødlov, der giver regeringen store beføjelser, egentlig er.
Foreløbig er der ikke tale om at lukke skoler og uddannelsesinstitutioner, men svenskerne oplever, at stadig flere elever ikke dukker op til undervisningen af frygt for at blive smittet eller rettere, at forældrene frygter at blive smittede gennem børnene.
Især i Göteborg er det udtalt, at eleverne bliver hjemme. Helt op til halvdelen i nogle af byens skoler. Der er skolepligt i Sverige, så der bliver skrevet direkte til forældrene, når børnene udebliver, men skolerne får sjældent et svar tilbage. Og når de får det, er det med begrundelsen, at skolen ikke er et sikkert sted for børnene at være.
