De srilankanske sikkerhedsmyndigheder advarer nu om, at islamistiske terrorister kan have planlagt nye angreb i dag og de kommende dage. Det skriver Reuters. Ifølge myndighederne advarer de om militante ekstremister, som har iført sig militæruniformer og dermed udgiver sig for at være fra landets hær.

»Der kan være endnu en bølge af angreb på vej,« advarer chefen for ministeriel sikkerhed - en underafdeling af Sri Lankas politi - i et brev til landets politikere og andre embedsfolk.