»Spioner« forsøger under coronakrisen at opretholde staters sikkerhed. »Men selv vi skal passe børn«

Frygten er, at terrorister og »statslige aktører« som Rusland og Kina iværksætter cyberangreb mod Vesten. Men USA holder sig heller ikke tilbage. CIA bruger en krypteret app til at kommunikere med iranske oppositionsgrupper, således at det iranske folk kan følge med i den reelle udvikling af coronasmitten i deres land.

 

Selv spioner kan sendes i karantæne og isolation under coronaudbruddet.

»Vi skal også passe børn, når skolerne lukker,« som en ansat i den amerikanske efterretningstjeneste CIA forleden sagde til den amerikanske TV-station ABC News.

Men foreløbigt beroliger de 16 amerikanske efterretningstjenester amerikanerne.

»Vi holder øje med situationen, og foreløbig kan vi stadig løse vores mest hastende opgaver,« som man udtrykker det til ABC News.

Betyder det så, at ikke hastende opgaver må vente? Sikkert. Men det vurderes så heller ikke som essentielt i den situation, man står i – især i USA, hvor man stadig kun er i den spæde begyndelse af coronaepidemien.

Udbruddet af den smitsomme sygdom covid-19 lammer samfundsstrukturer overalt i verden. Det kan selvfølgelig give anledning til nervøsitet, fordi man ikke bare lammer det civile samfund, men også efteretningstjenester, politi, militæret og andre myndigheder, der beskytter et samfund mod angreb både ude- og indefra.

Den gode nyhed er, at de fleste lande har det samme problem, er sårbare over for angreb og holder sig derfor fra store aktioner. Men der er en overhængende fare for, at man kan blive udsat for terror- og cyberangreb oven i de massive problemer, som de enkelte lande har i forvejen. Derfor er der en vis nervøsitet i øjeblikket.

Selv den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), advarer mod cyberangreb, primært fra kriminelle. Men også halv- og helofficielle hackere er på spil og forsøger at udnytte situationen.

Få at begå terror mod

Det eneste gode set fra efterretningstjenesternes synspunkt er, at der ikke er så meget at komme efter for terrorister lige nu. Gaderne ligger øde hen. Offentlige transportmidler næsten ligeså. Butikker og indkøbscentre er lukket. Så terroristernes yndlingsmål – offentlige steder og især at ramme tilfældige menneskers dagligdag – er ikke muligt.

Til gengæld har de amerikanske efterretningstjenester fået en anledning til at opdatere deres psykologiske krig mod lande som Iran ved at benyttte sig af en krypteret app, som de tidligere har brugt under demonstrationer i Iran.

Amerikanerne har valgt at bruge en meget anvendt app, Telegram, som er et krypteret beskedsystem, der bruges af millioner af brugere rundt om i verden.

Det amerikanske udenrigministerium brugte den til at nå den iranske befolkning med informationer, der kunne fremme et regimeskifte under demonstrationerne.

Men nu drejer det sig om corona, og iranere opfordres til at sende vidoer, informationer og andet om Irans manglende indsats mod covid-19. Informationerne runder så blandt andet den amerikanske efterretningstjeneste CIA, der bearbejder informationerne og sender dem retur – formentligt sammen med informationer, som CIA selv har bearbejdet for at undergrave systemet.

Spionernes hjemmearbejde

Den amerikanske historiker ved U.S. Army Heritage and Education Center, Conrad C. Crane, siger til CNN, at det har åbnet et helt nyt vindue for »informationskrig«.

»Det er en ny informationsfrontlinje, der her er åbnet. Og det er imponerende at se, at nogen drager nytte af det. Det er helt tydeligt det samme, som russerne har gjort mod os,« siger han.

Erfaringerne med at rette indhentede informationer via apps som Telegram og Signal og sende fake news eller propaganda retur er ikke så ny endda. Men misinformationskampagnerne antager nye og mere avancerede former.

Foreløbig har 130.000 iranere benyttet sig af Telegram til at kommunikere med USA. Efter at den er blevet en informationskilde til coronasmitten, er endnu flere iranere begyndt at bruge den.

»Vi får informationer om misinformation og intimidering af folk. Vi får den ufiltrerede sandhed,« siger en kilde til CNN.

Amerikanernes taktik er at komme direkte i kontakt med »det iranske folk« uden om regimet, samtidig med at man udadtil tilbyder iranerne hjælp med at bekæmpe den enorme krise, de står midt i.

Det betyder så også, at »spionerne« kan sidde hjemme i isolation og i karantæne og føre informationskrig, der måske viser sig at være ekstremt effektiv, fordi de får informationer fra iranere, som er i oppositon til regimet, til at arbejde for sig. Og vel at mærke et arbejde, der kan udføres fra spionernes hjemmeadresse.

»De ansatte tager deres forholdsregler i efterretningstjenesterne. For de fleste er hjemmearbejde muligt. Og der har også været en fleksibilitet til at arbejde på forskellige tider, fordi børn skal passes,« siger en efterretningskilde til ABC News.

Men for eksempel CIA, der har kontorer i alle epicentre i Mellemøsten, Kina og i Italien, er der opgaver, der bliver sværere. Menneskelig kontakt er det vigtigste redskab i frontlinjerne, og det er nu langt sværere, siger Darrell Blocker, som selv er tidligere CIA-agent, til ABC News.

»Al efterretningsvirksomhed, som medfører tæt kontakt, er vanskeliggjort,« siger han, som selv var med til at formulere CIAs svar på ebolakrisen i 2015 som divisionschef med ansvar for Afrika.

Rusland som den store joker

Men de amerikanske efterretningstjenester er også nervøse for, om Rusland vil benytte sig af coronaudbruddet til at skabe kaos ved det amerikanske præsidentvalg i november.

Ifølge en undersøgelse, som det amerikanske forbundspoliti FBI har foretaget, er det en klar forventning. Russerne er klar til at rette virale angreb mod USA – målrettede angreb, der skal fodre især de hvide, højreradikale grupper, der er åbne for alle mulige konspirationsteorier, med oplysninger, der kan føre til vold, skriver The New York Times.

Og russerne vil prøve at få disse letpåvirkelige grupper til at gå til yderligheder, som de tidligere har gjort. Ikke for at styrke den amerikanske præsident, Donald Trump. Men for at svække USA generelt, som de understreger.

Så coronaudbruddet har på en lang række fronter fået efterretningstjenesterne til at være ekstra opmærksomme på det, der sker. For den internationale situation er skrøbelig. Folk er bekymrede, og regeringer har mere end travlt med at koncentrere sig om ikke at få smitten spredt. Der skal ikke meget til i form af terror, krig og konflikter, før man har en alt andet end perfekt storm.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent