Slaget om Donbas rykker tættere på. Det kan blive blodigere og voldsommere end før

Kyiv og Moskva forbereder sig på en afgørende styrkeprøve i den østlige Donbas-region. Det kan være slaget, som afgør krigen i Ukraine. Men det kan også tvinge Vesten ud i et ubehageligt dilemma.

En kvinde og et barn sidder på en bus på vej væk fra den centrale station i Slovyansk i Donbas-regionen 12. april. De ukrainske ledere i Donetsk and Luhansk har bedt civile om at rejse mod vest, før den ventede offensiv begynder. Ronaldo Schemidt/AFP/Ritzau Scanpix

Uden for Donbas venter de russiske kampvogne.

En konvoj med militære køretøjer blev spottet mandag kun få kilometer fra grænsen til Ukraine. Den befandt sig ifølge CNN nær ved Matveev Kurgan, en bebyggelse i den russiske Rostov-region, med kursen vendt mod nordvest.