Seks konflikter med Kina truer med at sende verden ud i en verdensomspændende konflikt – og de er kun toppen af isbjerget

Optrapningen af konflikterne med Kina har rod tilbage i Obama-tiden. Men siden er konflikterne blevet udvidet i en grad, hvor der er alvorlig grund til bekymring, siger erhvervsfolk og Kina-eksperter.

Lukningen af to konsulater i henholdsvis Kina og i USA er symbolske handlinger i den langt alvorligere underliggende konflikt mellem de to stormagter.

Eskaleringen af krisen mellem USA og Kina har været længe undervejs, og hvis ikke de to stormagter snart sætter sig til et forhandlingsbord, så kan det ifølge amerikanske forretningsfolk få vidtrækkende konsekvenser – ikke alene for verdensøkonomien, men også for verdensfreden.