Saudi-Arabien ønsker en atomaftale med USA – men kan man stole på, at de ikke bygger en bombe?

Inden Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, blev impliceret i drabet på journalisten Jamal Khashoggi af CIA, forsøgte de amerikanske efterretningstjenester at løse et andet mysterium: Var prinsen i færd med at indlede arbejdet på en atombombe?

Den 33-årige arving til den saudiarabiske trone har stået bag forhandlingerne med det amerikanske energiministerium og udenrigsministeriet med henblik på at få USA til at sælge tegninger og teknologi til atomkraftværker til kongeriget. Handlen ventes at løbe op i mere end 500 mia. kr. afhængigt af, hvor mange atomkraftværker Saudi-Arabien beslutter sig for at bygge.

Men der er en hage ved handlen: Saudiaraberne insisterer på at fremstille deres eget atombrændstof, selv om det kan købes meget billigere i udlandet, fortæller kilder med kendskab til forhandlingerne.

I Washington vækker det bekymringer for, at Saudi-Arabien kan aflede en del af produktionen og indlede processen med at berige uran til våbenbrug. Det er præcis det, USA og Vesten har frygtet, at Iran pønsede på, og det var den egentlige baggrund for atomaftalen i 2015, som præsident Donald Trump nu har kasseret.

Prins Mohammed fik alle alarmklokker til at ringe tidligere på året, da han midt under forhandlingerne erklærede, at hvis Iran, Saudi-Arabiens ærkerival, »udvikler en atombombe, så vil vi følge efter så hurtigt som muligt.«

Hans hold af forhandlere skabte endnu mere uro ved at meddele sin amerikanske modpart, at Saudi-Arabien ville afvise at underskrive en aftale, som gav inspektører fra FN ret til at besøge og besigtige ethvert anlæg i landet for at se, om man var i færd med at udvikle en atombombe.

Da energiminister Rick Perry i Kongressen blev spurgt om de hemmelige forhandlinger med saudiaraberne tilbage i marts, undgik han at svare på et spørgsmål om, hvorvidt Trump-regeringen ville insistere på, at kongeriget afstod fra at producere brændstoffet selv.

Aftalen søges bremset

Otte måneder senere vil regeringen ikke fortælle, hvor langt forhandlingerne er kommet. I lyset af den senere tids begivenheder melder spørgsmålet sig, om en saudiarabisk regering, som stod bag drabet på Jamal Khashoggi, og som gentagne gange har ændret forklaring om drabet, kan overlades atombrændstof og -teknologi.

Brændstoffet kan både bruges til fredelige og militære formål: Hvis uran beriges til fire procents renhed, kan det anvendes i et atomkraftværk, ved 90 procent kan det anvendes til en bombe.

Uden for referat siger medlemmer af regeringen, at hvis USA ikke sælger atomteknologien til saudiaraberne, vil andre gøre det – formentlig Rusland, Kina eller Sydkorea.

Men under de gældende regler vil Kongressen få mulighed for at afvise en aftale med Saudi-Arabien, selv om både Repræsentanternes Hus og Senatet skal mønstre et vetosikkert flertal for at bremse planerne.

»Det er én ting at sælge dem plantegningerne, men noget helt andet at sælge dem atombrændstof eller kapaciteten til at fremstille det,« siger demokraten Brad Sherman fra Repræsentanternes Hus.

Efter Khashoggis død har Brad Sherman ført an i bestræbelserne på at få ændret loven, så det bliver sværere for Trump-regeringen at indgå en atomaftale med Saudi-Arabien. Han beskriver det som en af de mest effektive måder at straffe kronprins Mohammed bin Salman på.

»Et land, som ikke kan overlades en bensav, bør ikke få adgang til atomvåben,« siger han med henvisning til det brutale drab på Khashoggi på det saudiarabiske konsulat i Istanbul i sidste måned.

Oversættelse: Lars Rosenkvist