Sådan kan man også bekæmpe Islamisk Stat: En vandpumpe eller en skolestue i landsbyen

Et stykke mekanik eller fire nyopførte vægge kan blive det konkrete udtryk for en ny og lovende fremtid, som lokalbefolkningen kan gribe ud efter.

Vandpumpen er ved at blive samlet i den filippinske landsby Padas. Hvis alt går efter planerne, vil vandet fra pumpen hjælpe de fattige bønder i hverdagen – og måske også styrke deres tillid til regeringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jes Aznar

Det er hverken en laserstyret bombe eller et pansret køretøj, men alligevel er den grå, aflange vandpumpe, der stikker frem fra buskadset, et lige så klart tegn på USAs vilje til at bremse Islamisk Stats udbredelse.

Det har taget to måneder, før et civilt hold fra USAs specialstyrker, tre frivillige organisationer og en hel deling fra den filippinske hær kunne fragte pumpen hele vejen ud til Padas. Landsbyen rummer cirka 3.000 indbyggere og ligger på en af de sydlige øer, der strækker sig over mod Borneo fra den store ø Mindanao. Hvis alt går efter planerne, vil vandet fra pumpen bidrage til, at de fattige bønder får lidt mere tillid til regeringen, og dermed indirekte underminere de militante gruppers indflydelse.

»Uanset hvad det internationale samfund giver os, siger vi ja tak,« bedyrer Macaraya Ampuan, der er en af landsbyens ledere. »Men det vigtigste er at få styr på sikkerheden. Vi skal fjerne IS, så livet her kan blive stabilt.«

Magtkampen mellem den filippinske regering og en gruppe navnløse oprørere i en lille landsby i Stillehavet kan ses som endnu et ekko af USAs lange krig og efterretningskampagner mod islamiske ekstremister helt tilbage fra terrorangrebene i 2001. Men projektet i Padas hænger også sammen med nedkæmpelsen af Islamisk Stats selvudnævnte kalifat i Irak og Syrien og Pentagons forsøg på at forhindre, at gruppen får fodfæste andre steder i verden.

Islamisk Stat påtog sig ansvaret for to bomber i januar, som ramte en katolsk kirke på øen Jolo og dræbte 23 mennesker. Det var en slags uhyggeligt forspil til de koordinerede bombeangreb, der i påsken ramte hoteller og kirker i Sri Lanka, hvor de kostede mindst 250 mennesker livet.

For mange år siden konkluderede Pentagon, at Filippinerne var et sted, hvor Islamisk Stat kunne tænkes at slå sig ned og forsøge at brede sig. Det amerikanske militærs fokus på Padas skyldes blandt andet det blodige slag om den nærliggende by Badawi i 2017.

Den månedlange belejring kostede hundredvis af menneskeliv, sendte tusinder på flugt og forvandlede store dele af byen til ruiner. Resterne af Islamisk Stats gruppe flygtede sydpå og til andre øer, hvor de gav sig til at rekruttere og omgruppere sig i landsbyer som Padas.

Indbyggere i Marawi kører gennem byens ruiner, april 2019. I maj 2017 blev byen indtaget af den såkaldte Maute-gruppe, som havde svoret troskab over for Islamisk Stat. Regeringsstyrker angreb og belejrede byen, og kampene varede i fem måneder, før Maute-gruppen var fordrevet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jes Aznar.

Filippinerne er et overvejende kristent land med et mindretal af muslimer mod syd. I november sidste år vurderede et ekspertpanel over for USAs kongres, at der findes omkring 500 jihadister i Filippinerne.

Under kampene om Badawi nedtonede Pentagon det amerikanske militærs rolle og talte kun om støtte og logistisk assistance. Men ifølge kilder i militæret hjalp Marinekorpset med at bryde belejringen ved at træne filippinske snigskytter, der ellers havde svært ved at få hånd om islamisternes egne snigskytter, som fandt skjul i byens betonbygninger.

I dag arbejder Marinekorpsets specialstyrker i al stilhed sammen med filippinske soldater rundt om på landets sydlige øer. Et civilt hold fra hærens specialstyrker hjælper også til i landsbyerne omkring Marawi, hvor sikkerhedssituationen ikke tillader udenrigsministeriets medarbejdere at opholde sig.

Centralt for denne indsats står den 388.000 kroner dyre vandpumpe i Padas.

Projektet med at bringe vand til byen blev påbegyndt af kaptajn Angela Smith, som leder det lille hold på fire personer. Den direkte anledning var, at indbyggerne fortalte hende om den tre kilometer lange vej, de måtte gå for at hente vand. Vandpumpen er sammen med de solpaneler, som driver den, doneret af to hjælpeorganisationer.

»En vandpumpe eller en skolestue i landsbyen, som vi hjælper med at bygge – den slags gør en forskel,« sagde den amerikanske ambassadør i Filippinerne, Sung Yong Kim, i et nyligt interview. »Så vi vil gerne gøre så meget af den slags som muligt.«

USAs udenrigsministerium har sammen med det amerikanske udviklingsprogram brugt omkring 400 millioner kroner på indsatsen i og omkring Marawi.

Kaptajn Smiths hold er iført civilt tøj, men ledsages ofte af en deling fra Marine Special Operations, som har base i Marawi. Holdet er blot det seneste udtryk for militærets nye strategi for at vinde lokalbefolkningen over på sin side.

I søhøjlandet mellem Marawi og Padas er »de internt fordrevne og deres samfund sårbare over for voldelige ekstremisters rekrutteringsforsøg,« skriver kaptajn Smith i en mail. »Vores mål er derfor i samarbejde med vores filippinske partnere at yde bistand i de områder, hvor nøden er størst.«

De amerikanske styrker greb til lignende tiltag i Afghanistan og Irak. Under krigen i Irak var de betalte sunnimuslimske militser, der gik under fællesbetegnelser som Sahwa, det vil sige »Opvågnen« eller »Iraks Sønner«, afgørende for at vende kampen mod oprøret, inden de amerikanske styrker trak sig tilbage i 2011, og Islamisk Stat fejede hen over store dele af landet tre år senere.

Generelt sagt har det amerikanske militærs indsats mod oprørsstyrker siden 2001 været plaget af frustrationer og fiaskoer. Mange af de steder, hvor der blev sat ind, er nu helt eller delvist kontrolleret af de militante grupperinger – enten fordi oprørerne aldrig blev besejret, eller også fordi den lokale befolkning var mere eller mindre fjendtligt indstillet over for de vestlige styrker.

Foto: laurent davoust.

I Padas gælder det ifølge militære talsmænd om at sikre, at de ekstremistiske grupper ikke genvinder den samme styrke, som de havde forud for belejringen af Marawi, som i sin tid kom helt bag på Pentagon.

»Den her landsby var tidligere kontrolleret af Islamisk Stat,« siger korporal Jumar Dayanan fra den filippinske deling, som er flyttet ind i Padas. »Men nu forsøger vi at vinde folk over på vores side.«

Men i Padas som i de andre landsbyer omkring Marawi kæmper USA og den filippinske hær lige så meget imod den økonomiske virkelighed, som de kæmper mod en snigende ideologi.

En dagløn på omkring de 40 kroner er almindeligt for de ufaglærte bygningsarbejdere, der er beskæftiget med at genopbygge Marawi, fortæller Alikman Niaga, der selv driver en lille entreprenørvirksomhed. Indbyggerne kan få det tredobbelte af det beløb ved at slutte sig til en af de grupper, der har svoret troskab over for Islamisk Stat.

I 2017 sendte Islamisk Stats ledelse i Mellemøsten titusinder af dollars til sine samarbejdspartnere i Filippinerne med henblik på at rekruttere nye jihadister og eventuelt besætte området.

»De kender folk i lokalområdet,« siger landsbylederen Macaraya Ampuan. »IS tilbyder de unge mennesker penge og våben. Og de unge er ikke helt klar over, hvordan tingene hænger sammen, når de beslutter sig for at gå med.«

Det er i denne situation, den civile gruppe fra hæren og hjælpeorganisationerne hjemme i USA forsøger at fremme udvikling og stabilisering. I Padas arbejder de sammen for at få gang i vandpumpen, som kan pumpe femten liter i minuttet, og samtidig forsøger de at få stablet en lokal gruppe på benene, som kan overtage ansvaret for den.

Hvis vandpumpen skal fungere, skal den filippinske hær skabe sikkerhed i området, og de lokale skal lære at håndtere mekanikken.

»Vandpumpen bliver en slags omdrejningspunkt for de lokale, som skal lære at regere sig selv igen,« siger Justin Richmond fra en af hjælpeorganisationerne, som selv er tidligere medlem af hærens specialstyrke.

Oversættelse: Lars Rosenkvist