Man kan vanskeligt undervurdere Tyrkiets strategiske betydning for Vesten. Det store muslimske land er nabo til såvel Mellemøstens permanente krudttønde som NATOs hovedmodstander, Rusland. Og hvis Tyrkiet vælger at forlade forsvarsalliancen, vil det svække den afgørende.
Skrækscenariet kan imidlertid langt fra udelukkes. Slet ikke efter at de første dele af et russisk indkøbt S-400-missilsystem fredag ankom til en militærbase nær hovedstaden, Ankara.
Den tyrkiske leder, Recep Tayyip Erdoğan, har dermed valgt at overhøre højrøstede advarsler fra USA. En situation, der af en anonym NATO-kilde, som nyhedsbureauet AFP har talt med, betegnes som »stærkt bekymrende«.
Hvorfor har Tyrkiet købt det russiske missilsystem?
Tyrkiet har brug for et avanceret forsvarssystem ved grænsen til sine sydlige og stærkt ustabile nabolande Syrien og Irak.
Og da USAs tidligere præsident Barack Obama stillede ublu betingelser for adgang til det amerikanske Patriot-system, måtte tyrkerne i stedet købe ind i Rusland, lyder forklaringen fra Ankara.
Tyrkerne forsvarer sig samtidig med, at andre NATO-lande tidligere har købt russisk isenkram, uden at dette fik konsekvenser, heriblandt Tyrkiets arvefjende, Grækenland.
Hvorfor er USA bekymret over handlen?
»Interoperabilitet er afgørende vigtig for gennemførelsen af vores missioner og operationer,« siger NATO-kilden til AFP. Med andre, og mere forståelige, ord kan de russiske S-400-missiler vanskeligt fungere sammen med NATOs øvrige våbensystemer.
Dette er dog kun en del af problemet. Amerikanerne er bekymrede for, at russisk træningsmandskab i forbindelse med opstilling af missilerne skal opsnuse hemmeligheder om F-35-kampflyprogrammet, som Tyrkiet er en del af.
Hvad vil USA gøre ved det?
Ifølge præsident Erdoğan afviste præsident Donald Trump på G20-topmødet, at Tyrkiet vil blive mål for sanktioner. Men dette forhindrede dog ikke en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium i tirsdag at true med »reelle og katastrofale konsekvenser« af handlen.
I første omgang står Tyrkiet til at blive udelukket fra F-35-programmet. Dette er allerede ved at ske.
Også økonomiske sanktioner i form af blokering af finansielle transaktioner og eksportaftaler er ifølge nyhedsbureauet Reuters under overvejelse. Det vil i givet fald have alvorlige konsekvenser for Tyrkiets i forvejen kriseramte økonomi.
Erdoğan spiller højt spil – stikker der mere under?
Tyrkerne er rasende over Washingtons politik over for kurderne i Irak og Syrien, som amerikanerne har bevæbnet i forbindelse med kampen mod Islamisk Stat.
Samtidig betragter Tyrkiet, ifølge meningsmålinger, NATO-partnerne USA, Frankrig og Storbritannien som landets vigtigste fjender. Præsident Erdoğan har da også de seneste år gradvist nærmet sig både Kina og Rusland, hvor Vladimir Putin glæder sig over endnu et redskab til at destabilisere Vesten.
Kan den tyrkiske leder samtidig være pot og pande med NATOs hovedmodstandere og medlem af alliancen? De kommende uger og måneders nervekrig om S-400-missilerne kan trække en streg i sandet.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
