Svetlana Reiter har oplevet hovedpine, muskelsmerter, kulderystelser og løbende næse. Hun har følt sig træt og i det hele taget fortrudt, at hun nogensinde meldte sig som forsøgsperson til den russiske coronavaccine, Sputnik V.
Men det hele har været forgæves, skriver hun i sin seneste dagbogsoptegnelse for mediet Meduza over livet som testperson.
Og hendes jagt for at sikre sig selv mod de galopperende smittekurver i Rusland er det perfekte eksempel på, hvordan hele det videnskabelige grundlag for den russiske vaccine er i gang med at blive undergravet fra tre sider.
»Jeg har besluttet at forlade forsøget. Jeg kan ikke længere se meningen med det,« skriver Svetlana Reiter.
Ufærdige forsøg
Sputnik-vaccinen virker måske upåklageligt. Vi ved det bare ikke med sikkerhed, og måske får vi det nu aldrig at vide.
De foreløbige resultater tyder på, at vaccinen har en effektivitet på 91,4 procent og ingen alvorlige bivirkninger. Ud af 22.714 forsøgspersoner har kun 16 fået coronavirus mod 62 i kontrolgruppen, viser de seneste data, som blev offentliggjort i midten af december.
Hvis det resultat holder, er det på højde med coronavaccinerne fra Pfizer og Moderna. Men i modsætning til disse vacciner, slutter Sputnik-forsøgene først til april, hvor de fulde videnskabelige data bliver offentliggjort.
Og allerede nu begynder uafhængige russiske forskere at tvivle på, om forsøget kan bruges til noget som helst.
En sjælden indrømmelse
Det første problem er, at regeringen allerede før jul begyndte at massevaccinere befolkningen.
Beslutningen faldt sammen med, at Storbritannien hastegodkendte Pfizer-vaccinen og satte gang i vaccinationerne, og derfor har kritikere tolket det som endnu et bevis på, at Rusland betragter coronaepidemien som et politisk kapløb, hvor det er vigtigere for regeringen at fremstå som et foregangsland end at passe på sin egen befolkning.
Det hjælper ikke på tilliden, at myndighederne systematisk lyver og underdriver antallet af døde. Ifølge de officielle statistikker dør der hver dag op mod 600 mennesker af coronavirus. Men alene i november døde der hver dag 2.500 mennesker flere, end der plejer i Rusland sammenlignet med tidligere år, skriver Moscow Times. Der er endnu ikke kommet tal for dødeligheden i december.
Af samme årsag er kun 38 procent af russerne villige til at lade sig vaccinere, viser flere meningsmålinger fra det uafhængige Levada-institut og det statslige VTsIOM. Det manglede videnskabelige grundlag og frygten for bivirkninger er de to primære årsager til, at mange er skeptiske.
Flere kommentatorer har peget på, at det måske er et forsøg på at genopbygge tilliden, at regeringen i mandags kom med en sjælden indrømmelse.
Fra januar til og med november har Rusland haft en overdødelig på 229.700 mennesker sammenlignet med sidste år.
»Mere end 81 procent af denne stigning skyldes covid og følger af covidsmitte,« sagde vicepremierminister Tatjana Golikova ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.
Det betyder, at mere end 186.000 russere er døde af coronavirus. Det bringer Rusland op på en trist tredjeplads i verden over coronadødsfald efter USA og Brasilien, og så er dødsfaldene fra december ikke engang talt med.
Officielt er kun 56.426 russere døde af coronavirus.
Ændrer forsøgsvilkårene
Det andet problem med det videnskabelige grundlag for Sputnik-vaccinen står skaberne fra forskningscentret Gamaleja selv for.
Lillejuleaften annoncerede direktør Aleksandr Gintsburg, at man ikke længere vil give forsøgspersoner placebo, men kun den ægte vare.
Etisk set giver det mening, at man ikke kan forsvare at give nogle frivillige forsøgspersoner placebovaccine, når der er en dødelig virus i omløb, og alle andre i øvrigt har mulighed for at få vaccinen.
Men ud fra et videnskabeligt synspunkt underminerer det hele troværdigheden ved forsøget, påpeger flere russiske eksperter over for Meduza:
»Man kan ikke bare undervejs ændre designet for et klinisk forsøg, tallene kommer til at flyde,« siger Anton Gopka, partner i biotechfonden ATEM Capital til Meduza.
Selv hvis vaccinen viser sig at virke på de fleste, bliver det umuligt at følge med i de langsigtede bivirkninger, lyder kritikken.
Putin ruller ærmet op
Det tredje problem er Svetlana Reiter.
Som mange andre russiske forsøgspersoner var hun ikke villig til at vente til april for at få svar på, om hun havde fået placebo eller ej. I stedet tog hun hurtigst muligt en test for antistoffer – og den var negativ.
Derfor konkluderer Svetlana Reiter, at hun må have fået placebo, og nu er hun gået op på en privatklinik og fået den ægte vare, uden om forsøget.
Det samme har rigtig mange andre fra placebogruppen besluttet, fortæller lægen fra forsøgsklinikken til Meduza:
»Hver dag falder de fra i læssevis,« griner han.
Men det gør det umuligt at sammenholde placebogruppen med gruppen af vaccinerede. Ligesom det er muligt, at Svetlana Reiter faktisk har fået vaccinen, men at den bare ikke virkede på hende. Begge dele er med til at mudre billedet af Sputnik-resultaterne, når de engang kommer.
Sputnik V-vaccinen er nu blevet godkendt til folk ældre end 60 år. Den 67-årige præsident Vladimir Putin har lovet selv at lade sig vaccinere »i den nærmeste fremtid«.
