Putins banale våben ramte sidste fredag som et chok: »Vi er rystede og rasende«

Det har aldrig været ufarligt at være kritisk russisk journalist. Gennem tiden er de blevet banket, dræbt og deres familier truet på livet, hvis de stak næsen for langt frem. Men nu har Putin-styret udviklet et nyt våben, der kan vise sig langt mere dødbringende til at lukke ned for et helt medie på én gang.

For godt et år siden brasede en mand ind på redaktionsgangen på en af Ruslands mest respekterede aviser.

Han var deres nye chefredaktør, men i øvrigt havde han ikke læst avisen i årevis, fortalte han i en rablende ordstrøm, der øjeblikkeligt gik over i mediehistorien – dels for sin totale mangel på respekt for medarbejderne. (Der er noget, der hedder voldtægt. Der er ikke noget, der hedder sexchikane, forklarede han blandt andet i et pludseligt forsvar for Harvey Weinstein).