Putin vil udnytte sanktionerne til at gøre Rusland førende i højteknologi. Det er et luftkastel, mener Dansk Industri

De vestlige sanktioner mod Rusland åbner for en enestående mulighed for at styrke den russiske hjemmeindustri, der før blev overstrømmet af udenlandske producenter. Sådan lød det fra Ruslands præsident Vladimir Putin i en tale i går. Men der er et stort problem med hans argumentation, mener Dansk Industri.

Vladimir Putin ses under sin tale i Sankt Petersborg i går.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Alexey Danichev / SPUTNIK / AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er som bekendt intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Heller ikke for den russiske præsident Vladimir Putin.

Faktisk skal man se de hårde vestlige sanktioner mod Rusland som en unik mulighed for at styrke landets industrielle og teknologiske suverænitet, sagde han i en tale i Sankt Petersborg i går.

»Hvor mange flyvemaskiner producerede vi før? Transportselskaber var tilfredse med at købe udenlandsk produceret udstyr, som, selvsagt, har fordele såsom støjniveauet og forbruget af brændstof, men vores producenter skal stræbe efter at nå disse standarder. Men de kunne ikke overkomme den udfordring i en situation, hvor det hjemlige marked blev overstrømmet med udenlandske producenter,« sagde Vladimir Putin.

For Rusland besidder allerede de avancerede skoler, ingeniører og potentialet, som blot skal udvikles, fortsatte han.

»Mange områder af produktionen og den højteknologiske produktion ser gode, nye og moderne muligheder åbne sig,« sagde Putin.

Men Putins ord lyder som et luftkastel, mener Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri.

»Det har jeg svært ved at se. Ligesom han forsøger at vende et tabt slag på slagmarken til en sejr, forsøger han også at vende dette til en sejr,« siger han.

Han forklarer, hvordan Rusland også blev ramt af sanktioner fra EU i 2014 efter krigen i Østukraine. Denne gang iværksatte man fra russisk side et fødevareembargo mod europæiske fødevarer og forsøgte at opbygge en fødevareindustri for at være uafhængig af EU. Det havde de en vis succes med, fordi der var et uforløst potentiale på dette området, men forbrugernes priser steg enormt.

»Det er lidt den samme historie, som Putin fortæller her, men denne gang taler vi om supersofistikeret højteknologi, som de slet ikke har i Rusland. Det kan de ikke opbygge på en enkelt nat,« siger Peter Thagesen.

Hvis man tager flyindustrien som et eksempel, så er langt størstedelen af ruteflyene i Rusland leasede fra amerikanske og europæiske leasingselskaber. De er blevet beslaglagt af Rusland efter krigen i Ukraine, men man kan ikke få nok reservedele til at vedligeholde dem. Det betyder, at færre og færre kommer i luften.

Også de vigtige mikrochip eller halvledere, som bruges i højteknologi som biler, computere og smartphones, kommer stort set ikke ind i Rusland på grund af sanktionerne. Hvis man selv skal producere dem, kan det tage syv år at opbygge en fabrik og koste over 100 milliarder kroner. Det er ekstremt dyrt og tidskrævende – og ikke noget, der er på trapperne i Rusland.

»Denne her kan de ikke vende til noget positivt,« siger Peter Thagesen.