Putin har krydset en hidtil uset grænse – nu planlægger oppositionen sit næste træk

Ruslands præsident Putin har fået det overbevisende ja til sin folkeafstemning, som han bestilte. På trods af coronaepidemien er valgdeltagelsen næsten lige så høj som til præsidentvalget i 2018. Men selv efter russiske forhold har der været usædvanligt mange eksempler på valgfusk.

 

78 procent har krydset ja til Putins nye forfatningsændringer, der blandt andet vil tillade ham at genopstille som præsident helt indtil 2036. Det viser tallene, efter de sidste stemmer er talt op. 21,2 procent har stemt nej.

Afstemningen om de 206 ændringer til den russiske forfatning har strakt sig over en uge og sluttede onsdag aften.

På trods af at antallet af nye smittede med coronavirus fortsat stiger med flere end 6.000 russere om dagen, er vælgerne ifølge de officielle tal mødt op i stor stil for at sætte deres kryds. Valgdeltagelsen endte på 68 procent for hele landet.

Højest blev valgdeltagelsen i det stærkt autoritære Tjetjenien, hvor 95 pct skulle have stemt, heraf er 98 pct. ja-sigere.

Enkelte steder lokalt på Jamal-halvøen i Sibirien har valgdeltagelsen dog været helt oppe over 100 pct., oplyser den lokale valgkommissionsformand. Det skyldes, at flere ansatte på nogle af regionens store virksomheder uventet er blevet fløjet ind på arbejde, hvor de så har haft mulighed for at stemme, siger han.

Kun i den lille Nenets-region i det nordlige Rusland har et flertal af de 17.600 vælgere stemt imod: 54 pct.

Mange eksempler på valgfusk

Oppositionslederen Aleksej Navalnyj bemærker på Twitter, at resultatet for hele Rusland til forveksling minder om de tal, som Putin-regimet for fem måneder ønskede sig. Her blev anonyme kilder tæt på præsident-administrationen citeret for, at valgdeltagelsen skulle være højere end 50 pct. med mindst 70 pct. ja-sigere. Siden er det blevet rapporteret, at styret gik efter en valgdeltagelse tæt på de 70 pct., ligesom ved præsidentvalget i 2018.

»Jeg anerkender ikke disse resultater og disse procedurer,« skriver Aleksej Navalnyj.

Oppositionen vil ikke protestere på nuværende tidspunkt på grund af coronakrisen, siger han i en video. I stedet opfordrer han de Putin-kritiske stemmer til at arbejde sammen frem mod de næste lokalvalg til efteråret og koordinere, hvilke kandidater der skal udfordre magten. Hvis deres kandidater så bliver nægtet opstilling, vil man gå på gaden i stor stil.

Den ugelange afstemning har været genstand for usædvanligt mange eksempler på valgfusk – selv efter russisk målestok. Men ifølge formanden for den Centrale Valgkommission, Ella Pamfilova, har der kun været ganske få problemer.

Hun forklarer den overraskende høje valgdeltagelse på trods af coronavirussen med »det meget fleksible valgsystem«:

»Vi tilbød en helt ny valgprocedure, som strakte sig over en uge, så vi kunne tage alle de nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler. Det har folk godt kunnet lide!« siger hun i en udtalelse.

Det negative resultat i Nenets-regionen bekræfter blot, at afstemningen er gået ordentlig til, siger Ella Pamfilova til Ria Novosti.

Modstandere af forfatningsændringerne har foretaget deres egne exitpolls i Moskva og Sankt Petersborg, hvor henholdsvis 55 pct og 63 pct. af de godt 8.000 adspurgte, har stemt nej.

Ifølge den officielle optælling har kun 34 pct. stemt nej i Moskva og 21,6 pct. i Sankt Petersborg.

Som noget helt nyt har godt en million vælgere i Moskva og Nisnij Novgorod også haft mulighed for at stemme over internettet. Her har henholdsvis 62 pct og 60 pct stemt ja.

Højere opbakning end den gamle forfatning

Ifølge russisk lov var det slet ikke nødvendigt med en folkeafstemning for at gennemføre forfatningsændringerne. Men Putin har fra starten insisteret på, at de skulle godkendes af folket som en slags magtdemonstration over for omverdenen og den russiske elite, en forsikring om hans egen fortsatte folkelige opbakning.

»Putin var nervøs, da han skulle præsentere hovedforandringen om at nulstille antallet af sine præsidentperioder,« skriver politologen Aleksandr Baunov fra tænketanken Carnegie Moskva på Twitter. »Det var noget, han havde lovet ikke at gøre. Det er tydeligt, at han krydsede en grænse, han har været tilbageholdende med at krydse før.«

»På den anden side af grænsen er der et vakuum af legitimitet, og han havde brug for en folkelig afstemning for at bekræfte legitimiteten af dette, selv efter russiske standarder, hidtil usete træk,« skriver Aleksandr Baunov.

Flere blev anholdt og hurtigt løsladt igen for at protestere mod forfatningsændringerne onsdag. Her i Sankt Petersborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix.

Endnu inden stemmerne var endelig talt op onsdag aften, konkluderede formanden for overhusets forfatningsudvalg, Andrej Klisjas, at den høje stemmedeltagelse og det overbevisende »ja« netop har styrket det folkelige mandat:

»Der er mange flere russere, der har stemt for forfatningsændringerne, end der stemte for den oprindelige forfatning i 1993. Det vil sige, at den fornyede forfatning også har meget større legitimitet,« siger Andrej Klisjas ifølge Ria Novosti. Knap 55 pct. stemte for Ruslands forfatning i 1993.

Men reelt har afstemningen udviklet sig til at blive en byrde for Putin-styret med de mange eksempler på valgfusk, siger politologen Jekaterina Sjulman til The Guardian:

»Det vil hverken øge regimets ellers præsidentens egen legitimitet.«