Pave Frans på historisk rejse til Golfen: Emiraterne er omhyggeligt udvalgt

For første gang nogensinde besøger den katolske kirkes overhoved Den Arabiske Halvø. Her er katolikkerne de bygningsarbejdere, der er kommet rejsende fra Asien.

Pave Frans er på besøg i De Forenede Arabiske Emirater, hvor han modtages af emiren af Abu Dhabi og hans kronprins. Fold sammen
Læs mere
Foto: GIUSEPPE CACACE/AFP/Ritzau Scanpix

Pave Frans er det første overhoved for den katolske kirke, der besøger Den Arabiske Halvø, islams fødested. Han ankom søndag til De Forenede Arabiske Emirater på en rejse, som dels skal forbedre forholdet til den muslimske verden, dels opmuntre de katolske migrantarbejdere i en region, hvor de kristne bliver stadig færre som følge af forfølgelse og blodsudgydelser.

Tre dage vil Paven opholde sig i Emiraterne, som er en relativt tolerant oase og hjem for omkring én million katolikker. Opholdet kommer også belejligt for Paven, hvis fortidige handlinger og moralske autoritet er blevet udfordret af den tilsyneladende endeløse kamp for at få styr på den globale skandale med overgreb i den katolske kirke.

Men den slags problemer syntes langt væk, da Pavens fly landede mellem palmetræer, skinnende skyskrabere og enorme moskéer i Abu Dhabi. Mens der under flere af Pavens seneste rejser har været spænding om, hvilken form for undskyldninger, han ville udsende på vegne af kirken, så vil vægten under denne rejse ligge på dialog mellem religionerne og en forbedring af forholdene for de stedlige katolikker – både i denne olierige nation og rundt om i de mindre tolerante og langt farligere dele af regionen.

De Forenede Arabiske Emirater har længe søgt at supplere sit ry som et kosmopolitisk center af glastårne og global handel med en mere inklusiv holdning til fremmede religioner, og landet har tilmed et toleranceministerium.

Landets ledelse har ladet gadelamperne udsmykke med emiraternes egne flag ved siden af Vatikanets hvide og gule faner for at fejre Pavens besøg. Emiraterne har givet landets religiøse mindretal en udstrakt grad af frihed – det gælder også de tilrejsende katolikker fra Indien, Filippinerne og Sydamerika, der har bidraget til landets vækst som bygningsarbejdere, husholdersker og ansatte i olieindustrien.

Katolikker, hinduer og andre religiøse mindretal kan nok udøve deres religion, men de kan ikke bekende den i medierne eller forsøge at udbrede den, idet konvertering fra islam er ulovligt. En af de måder, Vatikanet håber at forbedre katolikkernes hverdag, er ved at gøre det lettere for dem at finde et sted at bede og afholde gudstjeneste.

Talsmænd for kirken har således sagt, at et af Pavens mål med besøget er at gøre det lettere at bygge flere kirker i landet for bedre at kunne betjene det voksende antal katolikker, der er strømmet til landet.

Konflikten i Yemen

Selv om den relative religiøse frihed her har gjort Abu Dhabi til et lyspunkt, som Paven kan pege på i en region, hvor kristendommen ellers er undertrykt og på vej til at forsvinde, så er et besøg i De Forenede Arabiske Emirater ikke problemfrit for en pave, som prædiker fred.

Biskop Paul Hinder

»I denne del af verden er det bedst ikke at omtale prekære spørgsmål i al offentlighed.«


 

Emiraterne fører sammen med sin allierede Saudi-Arabien en stedfortræderkrig mod de iransk støttede Houthi-oprørere i Yemen.

Den fire år lange krig har tvunget Yemens lille kristne samfund under jorden og lagt landet øde: Verdens største humanitære kriser har blandt andet medført sultedøden for op mod 85.000 børn.

Den saudiarabisk ledede koalition har benyttet sig af børnesoldater fra sudanske Darfur, og den er støttet af USA. Men den er også blevet kritiseret for at ramme civile under bombetogter – bryllupper, begravelser og skolebusser. Bombekampagnen har også sat en stopper for Yemens vigtige fiskeri- og landbrugssektorer.

Få timer før sin afrejse sagde Paven da også til pilgrimme på Peterspladsen, at han ser med stor bekymring på den humanitære krise i Yemen og landets børn, »som er sultne, tørstige og mangler medicin«.

»Befolkningen er udmattet af den lange konflikt, og mange, mange børn lider af sult, men er ude af stand til at skaffe mad,« sagde han.

Talsmænd for kirken samt uafhængige analytikere mener dog, at Frans, der under sine tidligere rejser til muslimske lande har vist sig som en smidig diplomat, vil være mindre åbenmundet om katastrofen i Yemen, mens han opholder sig i Emiraterne – i hvert fald i sine offentlige tilkendegivelser.

»I denne del af verden er det bedst ikke at omtale prekære spørgsmål i al offentlighed. Det er i hvert fald min erfaring,« siger Paul Hinder fra Det Apostoliske Vikariat i Det Sydlige Arabien, der omfatter De Forenede Arabiske Emirater og Yemen.

Tolerance og åbenhed belønnes

Paven og lederne af de syv emirater har været mere tydelige i deres erklæringer om den fælles forpligtelse over for tolerance og dialog mellem religionerne.

En bil kører op foran indgangen til Abu Dhabis Al Mushrif-palads. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIC FEFERBERG.

Pave Frans, der bor på Al Mushrif-paladset under sit ophold, har kaldt Emiraterne »et land, der forsøger at være en model for sameksistens,« og han indledte et videoklip forud for rejsen med et »as-salamu alaykum« eller »fred være med jer« og fortsatte:

»Jeg er glad for denne lejlighed, som Herren har givet mig, til at skrive en ny side i historien om relationer mellem religionerne.«

Regeringen i Emiraterne har da også strakt sig vidt for at byde Paven velkommen.

»De er helt sikkert stolte over at være de første her i regionen, som får besøg af ham som en anerkendelse af deres tolerance og åbenhed,« siger biskop Hinder. »Anerkendelsen af tolerancen i dette land kan måske virke som en opmuntring til visse andre lande i regionen,« sagde biskoppen med en henvisning til Saudi-Arabien. Analytikere siger, at Paven også håber, at hans budskab vil nå over Golfen til Iran.

Relativ tolerance. Men dog dødsstraf

Mandag mødtes Paven med Rådet af Muslimske Ældre i den store Sheik Zayed Moské i Abu Dhabi, som er landets største og i øvrigt verdens tredjestørste moske. Dette Råd af ældre gejstlige er blevet specialister i dialog med andre religioner.

Men »der er bekymring for, at denne dialog blot er en del af et billede«, som de ledende kredse søger at vise omverdenen for at tiltrække investeringer og forretninger, siger Daniel Philpott, der er forsker ved det katolske University of Notre Dame i Indiana og forfatter til en kommende bog med titlen »Religious Freedom in Islam«.

Philpott understreger, at mens De Forenede Arabiske Emirater i det store og hele har givet religiøse mindretal som kristne og hinduer ret til at afholde gudstjenester under private former, så er det fortsat forbudt at bekende sig til andre religioner end islam i medierne eller i offentligheden. Og mens man søger at fremme konvertering til islam, er konvertering den anden vej – altså fra islam og til en anden religion – fortsat illegalt og yderst farligt. Blasfemi og frafald kan stadig straffes med døden i landet.

Emiraterne har også slået hårdt ned på aktivister, som mistænktes for at have forbindelser til Det Muslimske Broderskab, der her betragtes som en eksistentiel trussel mod styret, og der er strikt opsyn med alle moskeer og imamer.

Men i en pænt sagt intolerant region er De Forenede Arabiske Emirater stadig et lyspunkt for Paven.

Den største messe nogensinde

Under hele mandagens program med møder på tværs af religionerne var Paven ledsaget af Ahmed el-Tayeb, som er storimam ved Al-Azhar moskeen og dens indflydelsesrige universitet i Egypten. Det var også el-Tayeb, der bød Paven velkommen, da han landede i Abu Dhabi.

Paven har mødt imamen fem gange, blandt andet under sin rejse til Egypten sidste år, og han kaldte ham sin »kære broder« i videoklippet forud for denne rejse. Lørdag udsendte Al-Azhar moskeen en erklæring, hvori mandagens møde blev betegnet som »historisk«. Desuden blev det »dybt venskabelige forhold mellem moskeens leder og Paven« fremhævet.

Her mødes pave Francis med storimam Ahmed al-Tayeb, lederen af Al-Azhar moskéen, der har sit eget universitet i Egypten. Fold sammen
Læs mere
Foto: RYAN CARTER HANDOUT.

Disse relationer har i mange år været lagt på is, idet Vatikanets relationer til den muslimske verden led skade efter en tale, som den daværende pave Benedikt XVI holdt i tyske Regensburg i 2006, hvor han tilsyneladende knyttede islam sammen med vold.

Pave Frans har arbejdet hårdt for at forbedre forholdet, men modsat andre muslimske lande, han har besøgt, hvor den kristne befolkning er ganske beskeden eller ligefrem truet, så trives den i bedste velgående i Emiraterne.

Den første katolske kirke blev bygget i landet i 1965 – seks år før landet rent faktisk blev samlet som en enhed. Og kirken mener selv, at der findes omkring en million katolikker i Emiraterne, altså mere end en tiendedel af befolkningen.

Og mens det kun er landets egne statsborgere, der kan eje jord, så har den kongelige familie doneret eller udlejet jord og givet tilskud, så der kan bygges kirker.

Men de kristne i landet har dog været udsat for krænkelser af deres menneskerettigheder og barske arbejdsforhold, siger biskop Hinder.

Selv om der har været en positiv udvikling, så vil han også orientere Paven om den svære situation, katolikker befinder sig i, hvis de mister deres arbejde og følgelig bliver tvunget til at forlade landet. »Det giver en vis spænding,« siger Hinder.

Paven ventes dog at tale direkte til det katolske samfund tirsdag, når han besøger en kirke og holder messe på et stadion i det, der bliver den største kristne messe i landet nogensinde.

Regeringen har givet alle arbejdere fri, og der ventes op mod 135.000 til messen. Flere end tusind busser vil bringe pilgrimmene til messen fra Dubai og andre dele af landet.

»Vi er en ren migrantkirke,« siger biskop Hinder.

Oversættelse: Lars Rosenkvist