Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Osama bin Ladens søn, Hamza bin Laden, er blevet dræbt i en amerikansk anti-terror-aktion.
Det bekræfter den amerikanske præsident ifølge flere internationale medier.
Den afdøde al-Qaeda-leder, Osama bin Laden, blev betragtet som hjernen bag 11. september-angrebene på New Yorks World Trade Center og Pentagon i Washington D.C. i 2001.
Han levede i ti år på flugt, men blev i maj 2011 lokaliseret af det amerikanske militær og dræbt ved en specialstyrkeaktion inde i Pakistan. En dramatisk operation, som Trumps forgænger, præsident Barack Obama, høstede stor anerkendelse for.
Hamza bin Laden menes at være født 1989 og har i de senere år været set som en nøglefigur i al-Qaeda.
I februar i år tilbød det amerikanske udenrigsministerium en dusør på op til en mio. dollar for information om Hamza bin Ladens opholdssted - uanset hvor i verden, dette måtte være. Kort efter meddelte Saudi-Arabien, at landet - hvor Hamza bin Laden er født - havde frataget bin Laden-sønnen sit statsborgerskab.
»Tabet af Hamza bin Laden fratager ikke blot al-Qaeda vigtige ledelseskompetencer og den symbolske forbindelse til hans far, men underminerer vigtigte operationelle aktiviteter internt i gruppen,« meddeler Trump.
Ifølge de amerikanske myndigheder var Hamza bin Laden »ansvarlig for at planlægge og samarbejde med forskellige terrorgrupper«.
Den yngre bin Laden-søn er rygtet død flere gange. Ifølge de amerikanske medier gav Trump ikke nogen detaljer om drabet på Hamza bin Laden, herunder tid eller sted for angrebet.