Opvarmningen af verdenshavene går hurtigere end forventet

2018 var det varmeste år for verdenshavene, fremgår det af en ny analyse. Før det var 2017 det varmeste år, og før det igen 2016 ...

Forskerne fortæller nu, at verdenshavene bliver varmere i et langt højere tempo, end man hidtil har troet. Udviklingen har store konsekvenser for klimaforandringerne, fordi næsten al overskudsvarme ender med at blive oplagret i havene.

En ny analyse, som blev offentliggjort i tidsskriftet Science tirsdag, viser, at hastigheden for opvarmning af verdenshavene er 40 procent højere, end FNs klimapanel vurderede for blot fem år siden. Forskerne konkluderer også, at havtemperaturen har slået rekorderne syv år i træk.

»2018 vil være det varmeste år for verdenshavene nogensinde,« siger energianalytiker Zeke Hausfather fra den uafhængige forskergruppe Berkeley Earth, der er medforfatter på rapporten. »Ligesom 2017 var det varmeste år, og 2016 var det varmeste år ... «

Verdenshavene har hidtil fungeret som en kritisk stødpude, når temperaturen på Jorden er steget. De har sænket tempoet i udviklingen ved at optage 93 procent af den overskydende varme fra drivhusgasser, som menneskene pumper ud i atmosfæren.

»Hvis ikke havene optog så meget varme, ville jordoverfladen blive langt hurtigere opvarmet, end det er tilfældet,« siger professor Malin Pinsky fra Institut for Økologi, Evolution og Naturressourcer på Rutgers University. »Faktisk har havene reddet os fra en massiv opvarmning her og nu.«

Men de stigende havtemperaturer tager allerede nu livet af en række marine økosystemer, hæver havniveauet og øger styrken af de ødelæggende orkaner.

I takt med verdenshavenes fortsatte opvarmning vil disse virkninger blot blive mere katastrofale, siger forskerne. Regnfulde, kraftige storme som Harvey i 2017 og Florence i 2018 vil blive mere almindelige, og verdens kystlinjer vil opleve hyppigere oversvømmelser. Der vil blive et større pres på verdens koralrev, hvis fiskebestande er fødegrundlag for millioner af mennesker; en femtedel af alle koraller er allerede døde inden for de seneste tre år.

Zeke Hausfather, energianalytiker

»Verdenshavene er faktisk vores bedste termometre, når det gælder forandringer her på Jorden.«


Mennesker i troperne, som er meget afhængige af fisk som kilde til protein, kan blive hårdt ramt, siger Kathryn Matthews fra miljøgruppen Oceana:

»De varmere have er meget dårligere til at producere fødevarer, så disse mennesker vil langt hurtigere komme til at opleve fødevaremangel,« siger hun.

Et netværk af sensorer

Verdenshavene er et af de vigtigste områder for klimaforskere, fordi havene spiller så afgørende en rolle for den globale opvarmning. Den gennemsnitlige havtemperatur er også en god målestok for virkningen af drivhusgasser, fordi de ikke påvirkes så meget af kortvarige vejrfænomener, siger Zeke Hausfather.

»Verdenshavene er faktisk vores bedste termometre, når det gælder forandringer her på Jorden,« fastslår han.

Historisk har det imidlertid været svært at forstå havenes temperatur. En rapport fra FNs klimapanel (IPCC) præsenterede i 2014 fem forskellige tolkninger af varmen i verdenshavene, men de viste alle en mindre opvarmning, end de seneste computermodeller antyder.

Der har ikke været mangel på opfindsomhed i forskningen. Her fastgør en japansk dykker en sensor til en stor nomura-gople. Sensorerne kan give forskerne ny viden om havstrømme og vandtemperaturer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Yomiuri Shimbun.

Siden begyndelsen af nullerne har forskerne målt havets temperatur ved hjælp af et netværk af flydende sensorer kaldet Argo – opkaldt efter Jasons skib i den græske mytologi. De flydende sensorer måler temperaturen og vandets saltindhold i de øverste 6.500 fod (knap to kilometer, red.) af havene og sender informationerne videre via satellitter.

Men inden Argo måtte forskerne anvende sensorer, som de sænkede ned i havet fra skibe med kobbertråd. Tråden kunne så sende oplysningerne fra sensoren op til havoverfladen igen, indtil den gik i stykker, og sensoren drev væk med strømmen.

Varmere vand udvider sig

I den nye analyse gennemgik Hausfather og hans kolleger tre nylige studier, som tog bedre højde for forandringerne end de gamle instrumenter. Resultaterne viste samlet set større opvarmning af verdenshavene, end vurderingen havde været i rapporten fra FNs klimapanel i 2014.

Vandet nærmest overfladen er opvarmet mest, og den opvarmning er taget til over de seneste par årtier, viser tal fra den førende autoritet på området, Lijing Cheng fra Institut for Atmosfærisk Fysik i Beijing.

I takt med verdenshavenes opvarmning stiger vandspejlet, fordi varmere vand fylder mere end koldt vand. Det er faktisk denne effekt, der tegner sig for det meste af stigningen i verdenshavene og ikke smeltende iskapper ved polerne.

Uden en indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser vil opvarmningen af havvandet alene give en stigning på omkring 30 centimeter i år 2100, siger forskerne. Til den tid vil iskapperne dog bidrage mere.

Selv om de nye forskningsresultater tegner et dystert billede for verdenshavenes fremtid, så kan en række initiativer som for eksempel Paris-aftalen fra 2015 bidrage til at løse problemerne, siger Zeke Hausfather.

»Jeg synes, der er nogen grund til fortrøstning for, at vi kan undgå de værst tænkelige scenarier,« siger Hausfather. »Selv om vi ikke er på vej i den retning, vi virkelig ønsker.«

Oversættelse: Lars Rosenkvist