Opgøret ulmede længe. Da Litauen krydsede den røde linje, faldt Kinas hammer

Det lille baltiske land Litauen har stillet sig i front i Europa i et opgør med stormagten Kina. Da Taiwan blev trukket ind i arenaen, fik Beijing nok. Og Litauen scorede friske point.

Litauen donerede i juni 20.00 doser coronavaccine til Taiwan, som for nylig blev ramt af et større smitteudbrud. »Frihedselskende folk skal passe på hinanden,« har Litauens udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis, sagt om donationen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Janis Laizans/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Advarslen i Global Times stod med nærmest glødende skrift.

»Besked til Litauen: Hvis du leger med ilden, bliver du brændt,« stod der på opinonssiderne af den nationalistiske kinesiske tabloidavis 21. juli. Årsagen var, at Taiwan har fået lov til at åbne et repræsentationskontor i landet.

Kina regner Taiwan for at være en udbryderprovins, som skal hentes tilbage i folden. Som så ofte, når det har med Taiwan at gøre, ligger djævlen i detaljen.

Mens andre lande, heriblandt Danmark, også har taiwanesiske repræsentationskontorer, var det første gang, at navnet Taiwan var integreret i titlen på kontoret. Det skulle hedde »Taiwans repræsentationskontor« og ikke som alle andre steder blot »Taipei repræsentationskontor«. Taipei er navnet på Taiwans hovedstad.

Tirsdag tog Beijing så konsekvensen af, hvad man opfatter som et brud på den såkaldte etkinapolitik om, at Taiwan ikke skal anerkendes som et selvstændigt land.

Det nationale flag hænger ved den kinesiske ambassade i Vilnius. Fold sammen
Læs mere
Foto: Valda Kalnina/EPA/Ritzau Scanpix.

Beijing trækker sin ambassadør tilbage fra Litauen, ligesom Litauens ambassadør i Kina også er ude af landet. Det er kulminationen på et opgør, som har været under opsejling længe mellem det lille baltiske land med 2,8 millioner indbyggere og den asiatiske stormagt. For Litauen synes det at være en kalkuleret risiko.

Trak sig fra samarbejde

Spændingerne mellem Litauen og Kina begyndte for alvor at vokse efter parlamentsvalget i oktober 2020, hvor en centrum-højre koalition kom til magten. Den nye udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis, lagde i spidsen for en såkaldt »værdibaseret udenrigspolitik«, hvor demokrati og menneskerettiger skulle i højsædet.

Litauen trak sig tilbage i maj fra den såkaldte 17+1 blok, som er et initiativ bestående af 17 øst- og centraleuropæiske landes samarbejde med Kina. Heriblandt er også ikke-EU lande som Serbien, der er kendt for at pleje tætte forbindelser til Kina og også har fået tilsendt nogle af de første sendinger kinesiske coronavacciner til Europa.

Gabrielius Landsbergis mente, at initiativet skabte splittelse i EU. I stedet opfordrede han til et 27+1 samarbejde med Kina, hvor alle EU-landene står sammen om en fælles tilgang til Kina.

»EU er stærkest, når alle 27 medlemslande handler sammen på linje med EU-institutionerne,« sagde han til mediet Politico.

Ivana Karaskova er Kina-analytiker og stifter af China Observers, der er en platform til at kortlægge Kinas fodspor i Central- og Østeuropa.

»Forståelsen i Litauen er, at det politiske og økonomiske skal ses i en sammenhæng, når man forholder sig til ikkedemokratiske regimer, fordi i sidste ende er ikkedemokratiske regimer mindre forudsigelige, og forretninger med dem er mere sårbare,« skriver Ivana Karaskova i en e-mail til Berlingske.

Litauen har fået både hjemlige og internationale point ved at varme op under forholdet til Taiwan. Hjemme virker regeringen handlekraftig i en tid, hvor den er under pres fra Belarus, der sender flygtninge ind i landet.

Internationalt får Litauen Washingtons opmærksomhed ved at skabe en kant til Kina, ligesom man internt i EU også markerer frustrationen med den fransk-tyske dominans i EUs udenrigspolitik.

Og der er i forvejen en voksende skepsis mod Kina blandt nogle af landene i blokken af øst- og centraleuropæiske lande.

»Strømmen af kinesiske investeringer har ikke materialiseret sig, eksport til Kina er ikke vokset substantielt, og Kina er begyndt dukke højere op på dagsordenen i landenes efterretningsrapporter på grund af dets indflydelsesoperationer mod lokale politikere, den økonomiske elite og i samfundet generelt,« skriver Ivana Karaskova.

De baltiske lande har fået færrest investeringer fra Kina blandt de europæiske lande. Litauen, Letland og Estland har kun modtaget 100 millioner euro fra Kina fra 2000 til 2019, skriver avisen South China Morning Post.

Litauen sætter i virkeligheden fingeren på et fundamentalt dilemma i EU i disse år, siger Janka Oertel, leder af Asien-afdelingen hos den ansete tænketank European Council on Foreign Relations i Berlin. Støtter vi demokratier eller ej? Og hvordan skal vores forhold til Kina se ud i fremtiden? Derfor ser hun udviklingen som en interessant test på, hvordan man kan trække en streg i sandet i forholdet til Kina, og hvad reaktionerne vil være.

»Litauen forsøger at flytte nålen i en anden retning, og du gør det fra en styrkeposition, hvis du kun har lidt at tabe,« siger Janka Oertel.

Faktisk ser Lituaens regering ud til at tage sin erklærede værdibaserede udenrigspolitik seriøst. Og Berlin og Paris kan godt vænne sig til, at andre lande også vil følge deres egen kurs mod Kina, mener Janka Oertel.

»Det virker som den klassiske historie om David versus Goliat. Hvordan tør Litauen udfordre Kina? Det bliver interessant at se, hvordan det ender,« siger Janka Oertel.

 

Imens har en talsperson fra EU kaldt det for en bilateral sag mellem Kina og Litauen. Men Kinas forhold til et enkelt medlemsland vil uundgåeligt påvirke de overordnede EU-Kina-relationer, siger talspersonen til Politico.