Op mod en million demonstranter i Hongkongs gader skaber dybe panderynker hos Kinas kommunistparti

Hongkong-borgerne samledes søndag til en af bystyrets største demonstrationer nogensinde for at vise deres utilfredshed med en ny lov om udlevering af fanger til Kina. Det massive opbud huer ikke kommunistpartiets top.

Hongkong var søndag skueplads for de største demonstrationer i 15 år. Her ses en demonstrant natten mellem søndag og mandag. Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIP FONG

De var der alle. Teenagerne, de studerende, de midaldrende forretningsfolk og de grånende pensionister.

Gaderne i Hongkongs centrale dele var søndag spækket med demonstranter i en af de største protester nogensinde, siden den tidligere britiske kronkoloni blev overdraget til Kina i 1997.

Politiet satte antallet af demonstranter til 240.000, mens arrangørerne selv, ifølge avisen The New York Times, mente, at op mod en million var på gaden. Det vil sige knap hver syvende indbygger i Hongkong.

Hongkong er en af verdens tættest bebyggede områder, og demonstranterne fyldte gaderne ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: DALE DE LA REY.

De protesterede mod en ny lov, som skal gøre det muligt at udlevere mistænkte fanger  til retsforfølgelse i Kina og andre lande. Kritikerne af loven frygter, at den kan bruges politisk til at forfølge dissidenter i Hongkong. Frygten er, at kritikere af Kinas styre kan ende i kinesiske fængsler uden fair rettergang. I Kina står kommunistpartiet over loven og domstolene.

Strammer grebet om friheden

Men der var meget mere på spil end blot den nye lov. I nogle af demonstranternes øjne var den blot det seneste eksempel på, hvordan styret i Beijing de seneste år har sat de særlige frihedsrettigheder i Hongkong under stærkt pres.

Selv om Hongkong er en del af Kina, styres bystaten efter devisen ét land, to systemer. Som konsekvens har Hongkong sit eget retssystem, og indbyggerne har flere rettigheder end borgerne i Kina, blandt andet ytringsfrihed. De rettigheder frygter man at miste.

Hongkongs leder, Carrie Lam, har forsøgt at berolige folk ved at understrege, at loven ikke kan og skal bruges til politisk forfølgelse. Men demonstranterne køber ikke hendes forklaring.

»Jeg har absolut ingen tiltro til, at byens leder, som ikke engang tør tale om opgøret på Den Himmelske Freds Plads, vil kunne håndtere fastlandets krav om udleveringer,« sagde Matthew Ng Kwok-bun til avisen South China Morning Post.

Han er svagtseende og fortalte journalisten, at det var 16 år siden, at han sidst havde deltaget i en demonstration.

»Dette er et knald eller fald øjeblik for Hongkong, og jeg har intet andet valg, selv om jeg ikke plejer at protestere,« sagde han.

Afskyr massebevægelser

Hjemme i Beijing må den kommunistiske top have holdt nøje øje med demonstrationen i Hongkong, som foregik fredeligt det meste af dagen, men som om natten endte med optøjer og anholdelser.

Natten mellem søndag og mandag var der sammenstød mellem demonstranter og politi. Fold sammen
Læs mere
Foto: EDWIN KWOK.

Her nærer man et dybt ubehag ved alt, hvad der lugter af massebevægelser og folkelige protester, som kan skabe ustabilitet, uro og i sidste ende udfordre kommunistpartiets magtmonopol.

De statslige kinesiske medier som China Daily og Global Times anklagede da også i deres ledere udenlandske kræfter for at trække i trådene bag demonstrationen.

»Nogle udenlandske kræfter bruger muligheden til at fremme deres egen strategi om at skade Kina ved at prøve at skabe kaos i Hongkong,« lød det i China Daily ifølge The Guardian.

Men særligt ved demonstrationen i Hongkong var ifølge CNNs reporter på stedet, at demonstranterne var bredt repræsenteret i alle aldersgrupper og erhverv.

Det var ikke blot de unge studerende og demokratiforkæmpere fra den såkaldte paraplybevægelse tilbage i 2014, der stod på gaden i Hongkong denne søndag.

Derfor kan det blive svært at ignorere protesterne, og det må sætte tanker i gang både hos Hongkongs leder, Carrie Lam, og hos styret i Beijing.