I lang tid fik hypotesen den kolde skulder. Nu er den tilbage på bordet og ikke længere dømt ude som en konspirationsteori. USAs præsident, Joe Biden, har krævet en ny undersøgelse fra sine efterretningsfolk af sandsynligheden for, at coronavirussen kom fra et superlaboratorium i Wuhan. Men nu slår en gruppe forskere alarm i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
Her kalder de debatten for foruroligende. Den graver grøfter og risikerer at forpurre forsøgene på at finde ud af, hvordan virussen egentlig opstod, lyder det.