Ny præsident vil befri brasilianerne fra socialismen

Landets flag vil »aldrig vil blive rødt igen«, lovede Jair Bolsonaro under sin indsættelse. Brasilien har taget et markant skridt til højre.

Brasiliens nye præsident, Jair Bolsonaro, modtager det præsidentielle skærf af sin forgænger, Michel Temer (t.h.), mens hans kone, Michelle Bolsonaro, vinker til de forsamlede tilhængere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sergio Moraes

For lidt over fire måneder siden kæmpede Jair Bolsonaro for sit liv efter at være blevet stukket ned under et valgmøde. Tirsdag blev han taget i ed som Brasiliens præsident og lagde allerede under indsættelsesceremonien op til et markant kursskifte, som vil trække Latinamerikas største land langt mod højre.

Bolsonaro talte til de forsamlede under skærpede sikkerhedsforanstaltninger, som understregede hans frygt for et nyt attentatforsøg. Han svingede med et brasiliansk flag og erklærede, at brasilianerne på denne dag blev »befriet for socialismen«.

Landets flag »vil aldrig igen blive rødt«, sagde han med en henvisning til det rivaliserende arbejderparti. »Om det så skal koste os blod at bevare det grønt og gult.«

Arbejderpartiet, på portugisisk Partido dos Trabalhadores, havde vundet de fire foregående valg, men blev besejret ved valget i oktober. Landet var gledet ud i en økonomisk krise, volden hærgede samfundet og en række korruptionsskandaler havde kompromitteret en stor del af landets elite. Partiet havde valgt at blive væk fra indsættelsesceremonien og fastholdt dermed den bitre strid fra en valgkamp, der har polariseret brasilianerne som næppe nogensinde før.

Mangeårige allierede som Cuba, Venezuela og Nicaragua var ikke inviteret til ceremonien. I stedet optrådte konservative regeringer og gæster i hovedstaden Brasília – USAs udenrigsminister, Mike Pompeo, Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og hans israelske kollega, Benjamin Netanyahu.

Jair Bolsonaro

»Skal vi opbygge en mere retfærdig og udviklet nation, kræver det et opgør med den politik, som har været så skæbnesvanger for os alle.«


Og næppe var Bolsonaro færdig med sin tale, før USAs præsident, Donald Trump, hyldede ham på Twitter: »USA er med dig!«

USAs og Brasiliens præsidenter deler mange synspunkter foruden temperament og stil, og det øger sandsynligheden for et nærmere forhold mellem de to lande, der tidligere har været lidt forbeholdne over for hinanden.

»Et permanent alarmberedskab«

Bolsonaros valgsejr i oktober var overvældende, men alligevel er brasilianerne fortsat dybt uenige om deres nye præsident. Han er tidligere kaptajn i hæren og har i taler hyldet landets militærstyre. Desuden har han gjort sig bemærket med en række nedladende udtalelser om kvinder, homoseksuelle og afro-brasilianere.

Bolsonaros sejr var et langt stykke ad vejen et resultat af en folkelig vrede rettet mod Arbejderpartiet. Han præsenterede sig som partiets modsætning – en outsider, som var indstillet på at bryde med den politiske vanetænkning og via en erhvervsvenlig politik bringe verdens ottendestørste økonomi tilbage på sporet.

»Skal vi opbygge en mere retfærdig og udviklet nation, kræver det et opgør med den politik, som har været så skæbnesvanger for os alle,« sagde han kort efter indsættelsen.

»Uansvarlighed førte os ud i den værste etiske, moralske og økonomiske krise i vores historie.«

Det vil kræve »hårdt arbejde« at forvandle Brasilien til »en stærk og fremadrettet, modig og selvsikker nation« oven på den dybe økonomiske krise, som satte ind i 2014.

Mens hans tilhængere jublede, da Bolsonaro fik overrakt det præsidentielle skærf, var der dystre toner at høre fra hans modstandere.

»Vi er vendt tilbage til 1964,« sagde Sônia Guajajara med henvisning til det år, Brasiliens 21 år lange militærstyre begyndte. Hun var vicepræsidentkandidat for et venstreorienteret parti i oktober og samtidig den første indfødte brasilianer, der stillede op til et føderalt valg.

»Den overhængende fare for et diktatur sætter os i et permanent alarmberedskab.«

Oversættelse: Lars Rosenkvist