NATO står over for store forandringer med sin nye 2030-strategi – Men fjenden hedder stadig Rusland
Kina er for første gang nævnt i NATOs nye strategipapir, og denne opmærksomhed kan kun give problemer for europæerne, hvad de også frygter. For Kina bryder ikke om at blive hængt ud som en potentiel trussel, heller ikke selvom indpakningspapiret hos nogle europæere er pænere end hos USA.