Mistænkt sigtes for 50 drab og 39 drabsforsøg i New Zealand

I USA beder Kongressen for første gang i 45 år officielt myndighederne om at udlevere en præsidents skattepapirer. I Burkina Faso er 62 personer dræbt under sammenstød. Og i New Zealand sigtes den mistænkte for moskeangrebene for drab på 50 personer og drabsforsøg på 39.

Under det første retsmøde i sagen blev den 28-årige mistænkte kun sigtet for et drab. Men fredag vil politiet tilføje en række yderligere sigtelser i sagen. Mark Mitchell/New Zealand Herald/Pool via REUTERS Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL New

Mistænkt sigtes for 50 drab og 39 drabsforsøg i New Zealand

Den mistænkte for moskéangrebene i Christchurch bliver sigtet for drab på 50 personer og forsøg på drab på 39 personer, når hans sag fredag fremstilles i retten for anden gang.

Det oplyser politiet i New Zealand, skriver nyhedsbureauet AP.

Under det første retsmøde i sagen blev den 28-årige mistænkte kun sigtet for et drab. Men fredag vil politiet tilføje en række yderligere sigtelser i sagen.

»Manden, der er anholdt i relation til terrorangrebet i Christchurch, vil blive sigtet for 50 drab og 29 drabsforsøg, når han fremstilles i højesteret i Christchurch fredag,« lyder det i en meddelelse fra politiet.

I en udtalelse oplyser dommeren i sagen, at den mistænkte ikke behøver at tage stilling til skyldsspørgsmålet fredag.

Men han skal tage stilling til, hvorvidt han vil have en forsvarer.

Den mistænkte har tidligere givet udtryk for, at han vil repræsentere sig selv i retssagen.

Det har vakt bekymring for, at den 28-årige australier vil bruge retssagen til at promovere sine højreradikale synspunkter.

Sagen bliver behandlet i højesteret i Christchuch fredag klokken 9.15 lokal tid. Det svarer til klokken 22.15 dansk tid.

50 mennesker mistede livet og ligeså mange blev ramt af skud, da en gerningsmand den 15. marts angreb to moskéer i Christchurch.

Angrebet var målrettet mod muslimer til fredagsbøn i moskéerne Al Noor og Linwood.

Gerningsmanden bar et kamera, som filmede angrebene og sendte billederne live via Facebook.

Den 28-årige, der publicerede et »manifest« før angrebet, menes at have handlet på egen hånd.

/ritzau/

Demokraterne kræver at få udleveret Trumps skattepapirer

Demokraterne i Repræsentanternes Hus kræver, at de amerikanske skattemyndigheder udleverer Donald Trumps selvangivelser.

Det sker, fordi man vil undersøge, hvorvidt præsidenten havde finansielle og økonomiske interessekonflikter i forbindelse med forretningsaftaler i Rusland.

Det skriver CNN.

Det er det demokratiske kongresmedlem Richard Neal, der har sendt en formel forespørgsel til skattevæsnet, IRS, hvori han beder om Trumps skattepapirer for årene 2013 til 2018.

Neal har, efter at Demokraterne vandt midtvejsvalget i 2018 og siden fik flertallet i Repræsentanternes Hus, været formand for finansudvalget.

Det er ifølge nyhedsbureauet AP første gang i mere end 45 år, at Kongressen har lavet sådan en forespørgsel.

Trump kommenterede på anmodningen fra Neal sent onsdag, at han »ikke er tilbøjelig« til at fremlægge sine selvangivelser.

»Jeg er under revision (fra skattemyndighederne, red.), til trods for hvad folk siger,« sagde præsidenten til fremmødte journalister.

Trump var under valgkampen i 2016 den første præsidentkandidat i moderne politisk historie i USA, der ikke ville offentliggøre sine skattepapirer.

»Min forespørgsel kommer af respekt for vores demokrati og vores institutioner,« skriver Richard Neal i en udtalelse.

»Det handler ikke om partipolitik. Jeg håber derfor, at skattemyndighederne vil følge loven og udlevere de ønskede dokumenter.«

Demokraten har givet myndighederne en frist til 10. april.

Republikanerne i Kongressen og præsidenten selv har kaldt jagten på skattepapirerne og den større undersøgelse af præsidentens forretningsforbindelser for en »heksejagt.«

Demokraterne insisterer dog på, at deres forespørgsel falder inden for retten til at holde opsyn med den udøvende magt i landet.

Ifølge nyhedsbureauet AP kan der dog gå lang tid, før myndighederne eventuelt går med til at udlevere dokumenterne.

Det er muligt, at det først vil ske efter præsidentvalget i november næste år.

/ritzau/

62 personer er dræbt under sammenstød i Burkina Faso

62 personer har mistet livet på blot en uge under voldelige sammenstød i det nordlige Burkina Faso. Det oplyser myndighederne i landet ifølge nyhedsbureauet AFP.

»Der er 62 omkomne,« siger Simeon Sawagodo, der er minister for territorial administration i Burkina Faso.

De dræbte har mistet livet under voldelige sammenstød begået siden søndag nær grænsen til Mali.

»32 er dræbt som følge af terrorangreb. Og 30 er dræbt på grund af konflikter i lokalsamfundene,« siger ministeren.

Ifølge ministeren har jihadister »jagtet og dræbt folk«. Han tilføjer, at ni personer derudover er blevet kidnappet.

Simeon Sawagodo betegner den seneste uges hændelser som »en sørgelig situation«, skriver AFP.

»Sikkerhedssituationen er således, at ingen er sikre,« siger han.

Han oplyser, at der er blevet taget ekstra sikkerhedsforanstaltninger efter angrebene.

Burkina Faso, der er en tidligere fransk koloni, har oplevet et stigende antal angreb begået af islamistiske grupper de seneste fire år.

Alene siden november 2018 er 499 personer blevet dræbt under uroligheder i Burkina Faso.

De dødelige angreb og sammenstød den seneste uge kommer efter en massakre den 23. marts. Her blev 160 personer dræbt i nabolandsbyen Fulani, der ligger på den anden side af grænsen i Mali.

»Terroristernes intention er at skabe konflikter mellem de forskellige lokalsamfund,« siger ministeren.

Han opfordrer derfor kraftigt lokalsamfundene til »ikke at falde i den fælde ved at give andre lokalsamfund skylden for ulykken.«

Burkina Fasos regering har som følge af de tiltagende angreb i december erklæret undtagelsestilstand i flere nordlige provinser nær grænsen til Mali, skriver Reuters.

/ritzau/