Militærflyene suser omkring Taiwan, og der er flere end nogensinde. Her er forklaringen

Kina sender rekordmange krigsfly afsted mod Taiwan, hvis forsvarsminister advarer om en invasion inden 2025. Nærmer vi os en konflikt over den demokratiske østat? Berlingske spørger og svarer selv.

En kinesisk krigsfly fotograferet 2. oktober i Taiwans luftforsvarszone. Fold sammen
Læs mere
Foto: Taiwans forsvarsministerium/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Luften over Taiwan-strædet har summet af krigsfly de seneste dage. Taiwans forsvarsminister siger, at forholdet til Kina er det værste i over 40 år.

Beijing siger, at man vil tage alle midler i brug for at »knuse« alle forsøg på Taiwans uafhængighed.

Så hvad er der los i den sprængfarlige konflikt om den demokratiske østat, der i mareridtsscenariet kan ende med en krig mellem stormagterne USA og Kina?

Hvad er der sket på det seneste?

På bare fire dage fra 1. oktober og frem har Beijing sendt 148 fly ind i Taiwans såkaldte luftidentifikationszone, som er bufferen før Taiwans eget luftrum. I mandags var antallet 56. Det er det højeste antal på en enkelt dag, siden Taiwan begyndte at offentliggøre optællingerne. Det er vigtigt, at flyene ikke er inde i Taiwans eget luftrum, hvilket ville være en langt alvorligere handling. Ifølge den nationalistiske kinesiske avis Global Times er der tale om »udvidede« militærøvelser.

Hvad er baggrunden?

Beijing har det seneste år skruet op for antallet af krigsfly, som de sender ind på militærøvelse i Taiwans luftidentifikationszone. Flyvningerne er nu nærmest blevet hverdag, hvor de før i tiden kun fandt sted sjældent. På det seneste har flytyperne også ændret sig. Før var det især overvågningsfly, mens der nu er flere kampfly på vingerne. Også antallet af bombefly er steget.

Hvorfor sender Kina så mange militærfly afsted lige nu?

Det handler om at træne det kinesiske militær og presse Taiwans militær. Flyvningerne bliver ofte intensiveret omkring kommunistpartiets officielle mærkedage, og det gælder også denne gang. 1. oktober var Kinas nationaldag, hvor man fejrede Folkerepublikken Kinas oprettelse 1. oktober 1949. Præsident Xi Jinping puster til nationalismen og signalerer til befolkningen derhjemme, at Kina er en magtfuld stormagt med et stærkt militær.

Men det handler også om at sende et signal til Taiwan og USA om, at de skal respektere Kinas såkaldte røde linjer, hvoraf spørgsmålet om Taiwans selvstændighed er det mest rødglødende af dem alle. Og Beijing synes, at USA presser citronen i disse dage med våbensalg til Taiwan og ved at lade amerikanske krigsskibe sejle gennem Taiwan-strædet. USA har også indgået den nye militære AUKUS-alliance med Australien, Storbritannien og USA, som læses som et forsøg på at inddæmme Kina.

Hvorfor er spørgsmålet om Taiwan så betændt?

Beijing regner Taiwan for at være en kinesisk provins, der skal hentes hjem i folden – med magt om nødvendigt. Sådan har det været, siden kommunistpartiet vandt borgerkrigen i Kina i 1949, hvorefter nationalisterne flygtede til øen Taiwan mod sydøst og etablerede Republikken Kina.

Siden har Taiwans status været fyldt med tvetydigheder. De facto opererer Taiwan med dets knap 24 millioner indbyggere som et selvstændigt land, der har sit eget forsvar, pas og grænser. Men Taiwan har aldrig formelt erklæret sig uafhængigt af Kina. USA skiftede diplomatiske forbindelser fra Taiwan til Kina i 1979 og følger etkinapolitikken.

USA har dog lovet at støtte Taiwan, men altså uden at anerkende det som uafhængigt. USA giver i dag politisk og militær hjælp til Taiwan, men har altså ikke eksplicit lovet at forsvare Taiwan mod et kinesisk angreb.

Den politik er blevet døbt »strategisk tvetydighed« og dækker i virkeligheden over en hårfin balancegang mellem at undgå at provokere Beijing og undgå at udstyre Taiwan med så meget selvtillid, at de formelt erklærer sig uafhængigt, hvilket vil provokere en kinesisk invasion.

Hvad siger USA til det, der sker nu?

Ned Price, talsperson for USAs regering, siger i en udtalelse, at man er »meget bekymrede« over Kinas »provokerende« militære aktiviteter. Det er destabiliserende, og det øger risikonen for farlige misforståelser. Derudover erklærer USA sin »klippefaste« støtte til Taiwan.

Betyder det, at vi nærmer os en krig?

Det er der delte meninger om. De mere høgeagtige typer er meget bekymrede og mener, at en invasion er et realistisk scenarium i de kommende år. Kinas militær bliver stadigt stærkere, og Xi Jinping har vist sig som en stærkt nationalistisk leder, der ikke lader sig presse. Han har sagt, at Taiwan må og skal genforenes med Kina inden 100-året for grundlæggelsen af det kommunistiske Kina. Det er i 2049.

Andre eksperter taler om en voksende, men stadig lav risiko for krig. Her er analysen, at det ikke er i Beijings interesse at kaste sig ud i en konflikt, hvor man vil blive fordømt af omverdenen.

Kina vil dog stadig genforenes med Taiwan. Det skal bare helst ske fredeligt og uden at løsne et skud. Men der er en risiko for, at Xi Jinping kan blive trængt op i en krog, hvis USA eksempelvis melder klart ud, at man vil forsvare Taiwan.

Hvis Xi Jinping har udsigt til at miste sin legitimitet i kommunistpartiet, kan han blive tvunget til at reagere. Og så varsler det ilde for verdensfreden.

Historien bygger på artikler fra CNN, BBC, The Guardian og Global Times samt egne interview med eksperter i forholdet mellem Taiwan, Kina og USA