Mens handelskrigen buldrer, kastede Kinas mægtigste mænd lunser ud til Donald Trump

Kinas årlige folkekongres, som sluttede i går, blev holdt i skyggen af handelskrigen med USA. Berlingske vælger fire højdepunkter fra årets vigtigste politiske møde i Beijing.

Kinas premierminister Li Keqiang gør sig klar til den afsluttende pressekonference efter den nationale folkekongres i Beijing, som sluttede fredag. Fold sammen
Læs mere
Foto: JASON LEE

Det bliver kaldt et gummistempel for Kinas kommunistpartis beslutninger. Et søvndyssende politisk teaterstykke i et etpartistyre, hvor rollerne, spørgsmålene og diskussionerne er nøje orkestrede på forhånd.

Alligevel skal vi holde øje med udmeldingerne under den årlige nationale folkekongres i Beijing, som sluttede fredag efter ti dages møder. For her ser vi et et ellers lukket politisk system tage temperaturen på sig selv, og udmeldingerne undervejs giver os et vigtigt fingerpeg om, hvor verdens andenstørste økonomi er på vej hen. Berlingske har samlet fire højdepunkter:

1. Godbid til Trump: Bedre vilkår for udenlandske virksomheder

Højest på agendaen ved årets folkekongres var en ny lov om bedre betingelser for udenlandske investeringer, som blev stemt igennem af de godt 3.000 delegerede fredag. Loven skal sikre en mere fair konkurrence for udenlandske virksomheder i Kina, hvilket har været et stort stridspunkt i den verserende handelskonflikt mellem USA og Kina.

Et vigtigt element i loven er, at man vil bremse tvungen overførsel af teknologi fra de udenlandske virksomheder til deres lokale kinesiske partnere. Det har ellers været normen, hvis man ville have adgang til det kinesiske marked. Den unfair konkurrence har været et af præsident Trumps største argumenter for at sparke handelskrigen med Kina i gang.

Loven er blevet presset igennem det kinesiske system i al hast på kun få måneder og træder i kraft allerede 1. januar 2020. Den får dog kritik fra blandt andet EUs handelskammer i Kina, fordi den åbner for, at Kinas styre kan blande sig i de udenlandske investeringer, hvis det er politisk nødvendigt.

2. Shhh… Vi taler ikke om »Made in China 2025«

Det var også værd at bide mærke i, at Kinas premierminister, Li Keqiang, ikke nævnte Kinas omstridte industriplan Made in China 2025 i sin åbningstale til folkekongressen. Planen går i korthed ud på at forvandle Kina fra hele verdens fabrikshal til at blive verdens førende inden 2025 inden for ti højteknologiske sektorer. Det gælder blandt andet robotteknologi og elektriske biler - brancher, som bæres frem af massiv kinesisk statsstøtte.

Made in China 2025 har været en rød klud i hovedet på Donald Trump, som anser den for at være Kinas forsøg på at vippe USA af pinden som verdens dominerende magt inden for teknologi. Made in China 2025 er blevet fremhævet ved de tre seneste folkekongresser. Men blot fordi man nedtoner navnet, betyder det ikke, at planen er skrinlagt. Tværtimod. Kina skruer sit budget for videnskab og teknologi op med 13,4 procent, så det lander på knap 53 milliarder amerikanske dollar i år.

3.  Amerikaner hyret til at sælge Kina som et demokrati

Vanen tro gav folkekongressen anledning til at skyde en lind strøm af kommunistpartiets propaganda afsted. Som noget nyt havde man hyret amerikaneren Colin Linneweber, som havde fået til opgave at sælge Kinas autoritære styre til omverdenen som en vaskeægte demokrati. Det gjorde han i propagandavideoen ved navn »Kinesisk demokrati i en amerikaners øjne«, som blev sendt ud af det statslige nyhedsbureau Xinhua forud for folkekongressen.

Colin Linneweber fortæller blandt andet, hvordan nøglen til Kinas succes skal findes i dets demokratiske system, og at dette system sikrer stabilitet i Kina. Kina er ellers et kommunistisk etpartistyre, hvor partiet står over domstolene og medierne.

4. Væksten bliver den laveste i næsten tre årtier

Kinas vækst kommer det kommende år til at lande på mellem 6-6,5 procent. Sådan lød beskeden fra premierminister Li Keqiang, da han åbnede folkekongressen med sin tale i Folkets Store Hal i Beijing. Væksten tegner dermed til at blive Kinas laveste i næsten tre årtier.

På den korte bane er Kinas økonomi ramt af handelskonflikten med USA. Men nedjusteringen af væksten skal også forklares med den langsigtede omstilling, som Kina er i gang med i disse år. Kina er i gang med at bevæge sig væk fra at være hele verdens fabrikshal til at basere sin økonomi på kinesernes forbrug og services frem for eksport til udlandet.

Der er altid god grund til at være skeptisk over for de officielle kinesiske væksttal. En ny rapport fra Washington-tænketanken Brookings Institution viser, at Kinas økonomi er 12 procent mindre end officielt antaget, og at man i de seneste år har overdrevet den reelle årlige vækst med to procentpoint.

Artiklen er skrevet med inputs fra Jørgen Delman, professor i Kina-studier, KU, og Kjeld Erik Brødsgaard, professor og Kina-ekspert, CBS, og Allan von Mehren, Kina-økonom, Danske Bank.