Mens du sov: USA indfører sanktioner mod Irans udenrigsminister

Burkaforbud, sanktioner og aflyst rockjubilæum. Få overblikket over nattens internationale nyheder her.

Danmark indførte tildækningsforbud for et år siden, 1. august 2018. I dag, et år efter, indfører Holland det samme. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREW KELLY

Efter 14 års debat træder burkaforbud i kraft i Holland

Det er usikkert, hvorvidt et burkaforbud vil blive håndhævet i Holland, da offentlige instanser protesterer. Torsdag træder tildækningsforbudet i kraft i Holland. Det sker efter 14 års intens politisk debat om emnet.

Forbuddet indebærer, at beklædningsgenstande, der »dækker ansigtet« - såsom burkaer og slør - fra 1. august ikke længere må bæres i offentlige institutioner.

Forbuddet gælder således blandt andet på hospitaler, i skoler, regeringsbygninger og offentlige transportmidler.

Det hollandske indenrigsministerium har opfordret de lokale myndigheder i landet til at håndhæve forbuddet.

Sikkerhedspersonale i offentlige bygninger skal således fremover bede tildækkede kvinder om at vise deres ansigt.

Hvis de nægter, kan de blive nægtet adgang til bygningen og blive pålagt en bøde på mindst 150 euro. Det svarer til omkring 1100 danske kroner.

Forbuddet gælder også andre former for tildækning af ansigtet som eksempelvis elefanthuer og hjelme, der dækker hele ansigtet.

Der er dog tvivl om, hvorvidt forbuddet reelt vil blive til håndhævet. Det skyldes, at flere byer, hospitaler, busselskaber og politibetjente offentligt har bekendtgjort, at de ikke har tænkt sig at følge forbuddet.

Det hollandske forbud træder i kraft på etårsdagen for, at et dansk tildækningsforbud trådte i kraft 1. august 2018.

I løbet af det seneste år er i alt 39 personer blevet sigtet for at overtræde forbuddet i Danmark. Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet, skriver Radio24Syv.

Heraf er 22 blevet sigtet for at bære burka eller niqab.

De resterende 17 er for »masker, elefanthuer, hætter, kasketter, halsedisser, tørklæder, solbriller, poser medvidere, som har været båret på en sådan måde, at de pågældendes ansigter har været tildækket«, lyder det ifølge radiostationen fra Rigspolitiet.

Frankrig var det første land i Europa, der forbød tildækning af ansigtet i 2011. Siden er flere andre europæiske lande fulgt trop med hele eller delvise forbud.

/ritzau/dpa

USA indfører sanktioner mod den iranske udenrigsminister

USA har indført sanktioner mod Irans udenrigsminister,  Mohammad Javad Zarif.

Det meddeler det amerikanske finansministerium på sin hjemmeside.

Finansministeriet oplyser, at det indfører sanktioner mod Zarif for at handle på vegne af den iranske leder, Ayatollah Ali Khamenei.

»Javad Zarif udfører en hensynsløs dagsorden for Irans leder og er regimets primære talsperson rundt om i verden,« udtaler den amerikanske finansminister Steven Mnuchin.

Mohammad Javad Zarif siger selv, at sanktionerne ikke får nogen praktisk betydning for ham.

»USA's begrundelse for at udpege mig er, at jeg er Irans primære talsperson rundt om i verden,« skriver han i et tweet og uddyber:

»Gør sandheden virkelig så ondt? Det har ingen betydning for mig eller min familie, da jeg ikke har nogen ejendom eller interesser uden for Iran. Tak for at betragte mig som en så stor trussel imod jeres dagsorden.«

Sanktionerne kommer, efter at spændingerne mellem landene har taget til, da USA's præsident Donald Trump har trukket sig fra atomaftalen med Iran, og amerikanerne har indført sanktioner, der har ramt Irans eksport af olie.

Der er blusset en konflikt op i Hormuzstrædet, der ligger mellem Iran og Oman, og det har blandt andet stor betydning for verdens olieforsyning. I området er flere tankskibe blevet angrebet, og Iran har skudt en amerikansk overvågningsdrone ned.

Trumps administration oplyser, at de ikke lukker døren for potentielle atomdiskussioner med Iran ved at sanktionere udenrigsministeren.

Ifølge en amerikansk talsmand betragter USA ikke Zarif som en betydningsfuld beslutningstager.

/ritzau/Reuters

Irans atompartnere undgår midlertidigt sanktioner

Og nu vi er ved sanktioner.

USA forlænger dispensationer for lande, der samarbejder med Iran om udvikling af atomkraft til civile formål.

Det meddeler præsident Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, i et interview med Fox Business Network.

Dispensationerne forlænges med 90 dage.

»Pointen er, at vi holder et meget tæt øje med de atomaktiviteter. Så der er tale om en kort forlængelse på 90 dage,« lød det fra Bolton.

En række lande samarbejder i øjeblikket med Iran om den civile atomkraft. Det drejer sig blandt andet om flere europæiske lande, Rusland og Kina.

Udmeldingen kommer, kort tid efter at USA har indført sanktioner mod Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, der spillede en afgørende rolle i tilblivelsen af den internationale aftale om det iranske atomprogram.

Donald Trump trak USA ud af aftalen sidste år, men de øvrige aftalepartnere forsøger stadig at holde aftalen i live.

USA har efterfølgende genindført en stribe sanktioner mod lande, der samarbejder med Iran. Blandt andet har man sanktioneret lande, der køber iransk olie.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, besluttede allerede i maj at forlænge en række dispensationer i forhold til atomkraft i Iran.

Frygten for en åben konflikt mellem USA og Iran er taget til over de seneste uger med blandt andet en række konfrontationer i det strategisk vigtige Hormuzstræde.

USA har beskyldt Iran for at angribe olietankskibe, ligesom Iran har nedskudt en amerikansk drone.

/ritzau/Reuters

Woodstocks jubilæumsfest er endeligt aflyst

En lang række kunstnere havde allerede trukket sig fra den kriseramte Woodstock 50, som nu aflyses.

Festivalen Woodstock 50, der skulle have fundet sted i USA i midten af august, er blevet aflyst.

Det meddeler arrangørerne onsdag.

»Woodstock 50 må meddele, at tredagesfestivalen for at fejre 50-året er blevet aflyst,« lyder det i en meddelelse fra holdet bag festivalen.

»Vi er kede af, at en række uforudsete tilbageslag har gjort det umuligt at holde den festival, vi havde forestillet os,« skriver festivalens medstifter Michael Lang ifølge nyhedsbureauet AP i en meddelelse.

Det var ikke fuldkommen uventet, at arrangementet ville blive aflyst.

Festivalen, der skulle have markeret 50-året for den legendariske Woodstock-festival i 1969, har været ramt af en række problemer.

Blandt andet har arrangørerne haft svært ved at finde et egnet sted at holde festivalen og få de nødvendige tilladelser fra myndighederne, og en finansiel partner har trukket sig.

Billetterne til festivalen nåede aldrig at blive sat til salg.

Magasinet Variety skriver, at sælgere og interessenter er blevet informeret om aflysningen onsdag morgen amerikansk tid.

En række af de musikere, der skulle have spillet på festivalen, har allerede trukket sig.

Det gælder nutidige navne som Miley Cyrus, Jay-Z og The Raconteurs, men også veteraner som Carlos Santana og Country Joe McDonald, der spillede på den oprindelige festival for 50 år siden.

Woodstock 50 skulle have fundet sted 16. til 18. august.

/ritzau/