Mens du sov: Brasiliens højesteret vil straffe homofobi med fængsel

Seks ud af 11 højesteretsdommere i Brasilien har stemt for at gøre had mod homo- og transseksuelle til en forbrydelse på lige fod med racisme. Få den og en række andre internationale nyheder fra nattens løb.

Arkivfoto. I Brasilien bliver homofobi snart til en lige så stor forbrydelse som racisme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Luisa Gonzalez/Reuters/Ritzau Scanpix

Et flertal i Brasiliens højesteret har stemt for at gøre had mod homo- og transseksuelle til en forbrydelse på lige fod med racisme.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Seks ud af 11 højesteretsdommere stemte torsdag for, mens fem endnu ikke har stemt. Loven ventes at træde kraft efter 5. juni.

I 1989 blev racisme gjort ulovligt i Brasilien, og det har siden da været strafbart med fem års fængsel at bryde loven. Ifølge den brasilianske højesteret skal homofobi straffes på samme måde.

Det fortæller højesteretsdommer Luiz Fux.

»Racisme er en forbrydelse mod kød og blod, uanset om det er mod et medlem af LGBT-samfundet, en jøde eller en med afrikansk afstamning,« udtaler Fux.

Lovændringen kommer på et tidspunkt, hvor landets præsident, Jair Bolsonaro, beskyldes for at opildne til had på grund af udtalelser mod kvinder, homoseksuelle og minoriteter.

Præsidenten er erklæret homofob. Han er citeret for at sige, at han hellere vil have en død søn end en homoseksuel søn.

Bolsonaro har endnu ikke kommenteret højesterettens beslutning.

I januar måtte Brasiliens eneste åbent homoseksuelle medlem af parlamentet, Jean Wyllys, flygte ud af landet efter at have modtaget dødstrusler. Det fortalte han til den brasilianske avis Folha de São Paulo.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Jean Wyllys er medlem af det venstreorienterede parti PSOL. Han har været en vigtig stemme for LGBT-miljøet i Brasilien og blev i oktober genvalgt til sin tredje periode i parlamentet.

Han har tidligere modtaget adskillige dødstrusler, men efter at Jair Bolsonaro er kommet til magten, er det eskaleret, fortalte han i januar til avisen.

420 LGBT-personer blev dræbt i Brasilien i 2018. I år er antallet på 141. Det oplyser menneskerettighedsgruppen Grupo Gay de Bahia.

/ritzau/

Facebook fjerner over tre milliarder falske profiler

I perioden oktober 2018 og til marts 2019 har Facebook fjernet mere end tre milliarder falske profiler.

Det er et rekordantal af falske brugere, der er blevet fjernet.

Det viser en ny rapport fra Facebook ifølge britiske BBC.

Facebook forklarer, at de så sig nødsaget til at fjerne de falske profiler på grund af, hvad der beskrives som "andre typer indhold".

På mange af profilerne var indhold som vold, børneporno og propaganda.

Størstedelen af personerne bag de falske profiler lægger op til had via opslag, kommentarer og lignende. Det strider imod Facebooks betingelser.

Rapporten viser desuden, at for hver 10.000 sider, der er vist på Facebook, har færre end 14 brugere set nøgenhed, omkring 25 personer har set voldeligt indhold og færre end tre personer har set misbrug af børn eller terroristpropaganda.

I alt er fem procent af de månedlige aktive brugere på Facebook falske profiler.

/ritzau/

Seriemorder henrettet i USA

En seriemorder, der dræbte ti kvinder i 1984, er blevet henrettet i Florida. En kvinde, der overlevede et af hans overfald, overværede henrettelsen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

65-årige Bobby Joe Long blev erklæret død klokken 6:55 torsdag aften lokal tid efter at have fået en dødelig indsprøjtning i Floridas statsfængsel.

Gennem otte måneder i 1984 spredte Long skræk og rædsel, da den ene kvinde efter den anden blev fundet dræbt på bestialsk vis i Tampa Bay-området. Flere var blevet gennembanket og kvalt, mens andre havde fået halsen skåret op.

Politiet havde i månedsvis kun få spor at gå efter, indtil den blot 17-årige Lisa Noland henvendte sig.

Noland fortalte, at Long havde bortført hende ved en kirke og voldtaget hende i sin bil, mens han havet truet hende med en pistol.

Efterfølgende havde Long taget kvinden med tilbage til sin lejlighed, hvor voldtægterne fortsatte.

Men modsat de øvrige ofre blev Noland efter noget tid kørt ud til en afsidesliggende kirkegård med bind for øjnene og sat fri igen.

Spor fra gerningsstedet og vidneudsagn fra Lisa Noland endte med at fælde den dengang 30-årige gerningsmand.

I retten tilstod Bobby Joe Long forbrydelserne. Han blev idømt 28 livstidsdomme og en dødsdom.

Torsdag var Lisa Noland mødt op i statsfængslet for at overvære sin gerningsmand blive henrettet. Hun ønskede at "få fred", fortalte hun efterfølgende:

»Jeg ønskede at se ham i øjnene. Jeg ville være den første person, han så.«

Men Long lod sine øjne forblive lukkede under henrettelsen, ligesom han ikke ønskede at sige sine sidste ord højt.

Da henrettelsen var overstået, og Noland forlod lokalet, kunne hun ikke holde tårerne tilbage.

»Jeg blev ramt af en usædvanlig følelse af fred,« lød det efterfølgende.

/ritzau/AP

USA rejser 17 nye sigtelser mod Julian Assange

Sent torsdag aften dansk tid siger det amerikanske justitsministerium, at der er 17 nye sigtelser rettet mod stifteren af WikiLeaks, Julian Assange.

Ifølge ministeriet har Assange ulovligt offentliggjort navne på fortrolige kilder og forbrudt sig mod loven om spionage.

Derudover skal han have konspireret med og assisteret den tidligere amerikanske efterretningsofficer og whistleblower Chelsea Manning i at skaffe fortrolig information.

Ifølge anklagerne har Julian Assange "risikeret alvorlig skade" mod USA ved at offentliggøre tusinder af hemmelige og fortrolige dokumenter, herunder navne på fortrolige kilder for de amerikanske styrker.

Dermed skal han have udsat kilderne for potentiel fare.

Anklagerne mener desuden, at Assange instruerede Manning i en af de største sager i USA's historie om offentliggørelse af fortrolig information.

Ifølge Julian Assanges advokat er anklagerne om spionage en "trussel" mod alle journalister.

De nye sigtelser kommer, en måneds tid efter at justitsministeriet offentliggjorde en lidt mindre sag mod Assange.

I den er han af USA anklaget for gennem WikiLeaks at offentliggøre store mængder fortrolige amerikanske dokumenter om krigene i Afghanistan og Irak.

WikiLeaks beskriver sig selv som værende specialiseret i at publicere "censureret og ellers begrænset officielt materiale omhandlende krig, spionage og korruption".

Tidligere i maj kom det frem, at Sverige har besluttet sig for at genoptage en voldtægtssag mod australske Julian Assange.

Sverige ønsker samtidig 47-årige Assange udleveret fra Storbritannien. USA vil også have Assange udleveret. Men han har bekendtgjort, at han vil modsætte sig dette ønske.

Assange blev 11. april anholdt på Ecuadors ambassade af britisk politi. På det tidspunkt havde han opholdt sig på ambassaden i næsten syv år.

Han er i gang med at udtjene en 50 uger lang straf i London, som han fik for at skippe kautionen, da han flygtede til Ecuadors ambassade i 2012.

/ritzau/Reuters