Mens du sov: 4,5 ekstra milliarder til Danmarks forsvar er for lidt, siger USA

Natos lande har forpligtet sig til at bruge 2 pct. af hvert enkelt lands BNP på forsvaret i 2024. Men den 4,5 milliard-indsprøjtning, som regeringen har sat sig for at give forsvaret er ikke godt nok siger USA’s ambassadør i Danmark.

Regeringen vil pumpe forsvarsbudgettet op med 4, 5 milliarder kroner. Samlet vil det bringe Danmarks Nato-udgifter op på 1, 5 procent af bnp, men det er ikke nok siger USA-ambassadør i Danmark Carla Sands. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Godmorgen og velkommen til en opdatering om, hvad der har været på spil ude i verden mens du sov.

USA: Danmarks bidrag til Nato er fortsat for lavt

Den amerikanske ambassadør i Danmark vil have politikerne til at afsætte endnu flere penge til Forsvaret.

Regeringen har på grund af en Nato-aftale, der forpligter Danmark og de andre lande i Nato til at bruge 2 pct. Af det samlede BNP på forsvaret senest i 2024, sat 4,5 milliarder kroner af til forsvarsbudgettet inden deadline for aftalen.

Af dette beløb er 1,5 milliarder nye penge, og de resterende 3 milliarder dækker over økonomiske omrokeringer internt i forsvaret.

Det danske forsvarsbudget forventes i 2023 dermed at udgøre 1,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) mod 1,3 procent i dag.

Men det er ikke godt nok, siger USA’s ambassadør i Danmark, Carla H. Sands skriver Børsen ifølge Ritzau.

Hun henviser til, at Danmark i 2014 forpligtede sig til at arbejde hen mod et niveau svarende til 2 pct. Af BNP.

»Der er brug for en diskussion blandt de danske politikere om, hvordan man vil opfylde de mål, som man selv har sat. Hvordan vil vi nå derhen?« siger hun til Børsen.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker ikke at lade sig interviewe af Børsen om ambassadørens synspunkter.

Men i en mail til avisen skriver han om de flere forsvarskroner, at »det er en god udvikling, som burde glæde vores allierede«.

Lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen forklarede til Berlingske i lørdags, at 1,5 pct. Er blevet regeringens såkaldte magiske tal, da det er det niveau man regner med, at nabolande som Tyskland, Holland og Norge ligger sig på.

»Derfor går man efter 1,5, så man kan lægge sig lige bag ved tyskerne, og så regner man med, at man ikke får så meget skældud. Det er det, øvelsen går ud på,« sagde han.

Mens Carla H. Sands skoser de danske politikere, så omtaler hun de danske soldater som »modige og dygtige«. Og deres indsats i konfliktområder, som »få andre vil engagere sig i«, gør Danmark til en »formidabel allieret« skriver Ritzau.

Til gengæld blev hun forbavset under et besøg på en dansk fregat, fordi skibet ikke var udstyret med missiler.

»Jeg forstår bare ikke, hvordan Danmark kan forsvare sig selv eller komme de allierede til hjælp - som jo er pointen med Nato,« siger hun om de manglende missiler.

»Maduro tronraneren« står der på banderet som studerende fra  Venezuela's Central University (UCV) i Caracas, som de holder foran sig gennem en protest anført af oppositionslederen og selvudråbte »fungerende præsident« i Venezuela Juan Guaido d. 30 januar. (Photo by Luis ROBAYO / AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: LUIS ROBAYO.

Tusinder demonstrerer mod Maduro i Venezuela

Demonstranter opfordrer militæret til at vrage Maduro, mens flere tusinde borgere går på gaden i protest.

Borgere i flere byer i det kriseramte Venezuela gik onsdag på gaden i en fredelig protest mod præsident Nicolas Maduro.

De slog på gryder, blæste i fløjter og bar skilte og bannere med tekst som »Maduro tronraner«, »Militære styrker, genfind jeres værdighed«, »Guaidó, præsident« og »Nej til diktatur« skriver Ritzau.

Demonstranterne var anført af Venezuelas oppositionsleder og selvudråbte præsident Juan Guaidó, og de opfordrer militæret til at droppe støtten til præsident Nicolás Maduro samt at tillade humanitær hjælp kan komme ind i landet.

Nicolas Maduro, har længe været under international kritik fra særligt USA, der har kaldt hans regering for ulovlig. Guaidó, anklager ham i en kronik i The New York Times for ulovligt at holde fast på hans præsidentembede.

I samme kronik står der, at han arbejder på at få militæret til at støtte en overgang til demokrati i Venezuela.

»Overgangen kræver støtte fra centrale grupper i militæret. Vi har holdt hemmelige møder med medlemmer af militæret og sikkerhedsstyrkerne,« skriver han. Han bekendtgører desuden:

»Militærets tilbagetrækning af støtte fra hr. Maduro er afgørende for at muliggøre en forandring i regeringen.«

»Skyd ikke folk, der også stiller krav for din familie,« skrev oppositionslederen desuden i en besked til militæret ifølge Ritzau.

Juan Guaidó forsøger at tage magten fra den 56-årige Maduro. Han vil afholde et nyt præsidentvalg.

Parlamentsformanden fik hurtigt støtte fra USA og præsident Donald Trump og adskillige latinamerikanske lande. Også Danmark har udtrykt støtte til den 35-årige parlamentsformand.

Seks europæiske lande har tilmed opfordret Maduro til at udskrive valg i weekenden, hvis ikke de også skal anerkende hans modstander.

/ritzau/AFP

Venezuela's President Nicolas Maduro gestures during a meeting with soldiers at a military base in Caracas, Venezuela January 30, 2019. Miraflores Palace/Handout via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS PICTURE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT.

Venezuela anholder flere udenlandske journalister

Venezuela anholder flere udenlandske journalister

Myndighederne i Venezuela har anholdt tre journalister fra Spanien, Frankrig og Colombia.

Det spanske nyhedsbureau EFE's colombianske fotojournalist Leonardo Munoz og hans chauffør Jose Salas blev anholdt onsdag formiddag, mens de var ved at dække en demonstration mod Venezuelas regering oplyser EFE selv ifølge Reuters.

Få timer senere anholdt Venezuelas efterretningstjeneste to af bureauets journalister ved deres hotel. Der er tale om spanieren Mauren Barriga Vargas og colombianeren Gonzalo Dominguez Loeda.

Det oplyser det spanske nyhedsbureaus direktør, Nelida Fernandez.

Derudover skal to franske journalister ligeledes være blevet anholdt onsdag i forbindelse med dækningen af demonstrationer i landet. Det oplyser en fransk diplomat til Reuters.

Det er blot de seneste af en række anholdelser af journalister, som arbejder i Venezuela for at dække det amerikansk støttede forsøg på at vælte præsident Nicolas Maduro.

Den franske ambassade i Venezuela skal have anmodet om, at de to journalister bliver frigivet.

Tidligere på ugen blev to chilenske journalister tilbageholdt og derefter udvist fra Venezuela.

/ritzau