Medie: Trump valgte den mest ekstreme løsning – dræbte general på spinkelt grundlag

Flere højtstående embedsmænd hævder ifølge The New York Times, at amerikanernes likvidering af den højtstående iranske general var påkrævet for at hindre et nært forestående angreb. Men det er langtfra alle i samme rækker, der er enige i rationalet – og om det overhovedet var nødvendigt.

 

I dagene, der ledte op til likvideringen af den iranske general Qassem Soleimani, blev USAs præsident, Donald Trump, præsenteret for flere planer som svar på både angrebet mod USAs ambassade i Bagdad og som helgardering, i tilfælde af at planerne om væbnede angreb mod amerikanske mål var reelle.

Blandt de muligheder, som det amerikanske forsvar præsenterede for præsidenten, valgte han den mest ekstreme løsning, hvilket militæret ifølge The New York Times langtfra havde regnet med. Nemlig at slå generalen ihjel.

Siden terrorangrebet 11. september 2001 på Twin Towers i New York og det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har forsvarsministeriet – igen ifølge The New York Times – ved talrige lejligheder skullet fremlægge adskillige både mulige og umulige løsninger for de siddende præsidenter, når oplysninger om et forestående angreb på USA kom i deres besiddelse.

USAs ambassade i Bagdad blev for nylig angrebet af flere lokale militsgrupper, som menes at være trænet og væbnet af Iran. Angrebet formodes at være et svar på de luftangreb, der kort før årsskiftet ramte lokale proiranske militser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ahmad al-Rubaye/AFP/Ritzau Scanpix.

I sådanne situationer er det angiveligt ikke usædvanligt at præsentere præsidenten for usandsynlige eller ekstreme løsninger på de aktuelle problemer. Det gør man for således at kunne pejle statslederen en bestemt retning og få andre løsninger til at fremstå som værende det åbenlyst rette valg – uden at rokke ved illusionen om, at det er præsidentens egenrådige beslutning.

Det var også planen med droneattentatet mod den højest rangerende i Irans militær, general Qassem Soleimani. Men torsdag besluttede Trump sig for den mest ekstreme løsning, som han blev præsenteret for. Til Pentagon-topembedsmændenes store forbløffelse.

Det skriver The New York Times på baggrund af informationer fra fortrolige kilder i det amerikanske forsvar.

Beslutningen blev truffet ud fra tvivlsomme oplysninger

Præsidenten traf beslutningen trods tvivl i hans egen stab om rigtigheden af nye oplysninger, der varslede angreb på amerikanske ambassader, konsulater og militær personale i Syrien, Irak og Libanon. Oplysningerne gik på, at Qassem Soleimani, der netop havde afsluttet en tur rundt til sine soldater i Syrien, Libanon og Irak, angiveligt planlagde et snarligt angreb, der kunne koste hundredvis af menneskeliv.

Det ville ske inden for »dage eller uger«, lød den officielle besked fredag. Uden yderligere præcisering af hvilke typer angreb man frygtede, eller hvad målene eventuelt var. Siden har flere embedsmænd i militæret over for The New York Times ytret stor skepsis over rationalet bag attentatet på Soleimani.

De seneste år formodes han ganske vist at have stået bag drabene på hundredvis af amerikanske soldater, men nye oplysninger tydede ifølge en af The New York Times' kilder på »intet andet end en almindelig mandag i Mellemøsten«. Ligesom generalens rejseaktiviteter heller ikke tegnede et billede af andet end »business as usual«.

Angiveligt pegede opsnappet kommunikation mellem Irans religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei, og general Soleimani på, at et eventuelt fremtidigt angreb langtfra var nært forestående, da intet havde fået ayatollahens godkendelse. Khamenei havde mindst en uge forinden således bedt generalen komme til Teheran, Irans hovedstad, for at drøfte eventuelle planer.

Flere kilder beskriver over for The New York Times USAs udenrigsminister, Mike Pompeo, og vicepræsident, Mike Pence, som to af de mest insisterende stemmer for, at aggressionen mod den amerikanske ambassade i Bagdad skulle gengældes med et angreb mod Qassem Soleimani.

Den officielle kasket blev underspillet

General Qassem Soleimani blev betragtet som den mest betydningsfulde iraner lige efter Khamenei. Han var øverstkommanderende for hæren og den berygtede revolutionsgarde, og vi skal helt tilbage til Anden Verdenskrig for at finde seneste eksempel på, at USA dræbte en så højtstående militær leder. Det var, da amerikanerne i 1943 skød det fly ned, som den japanske admiral Isoroku Yamamoto var ombord på. Yamamoto var manden, der planlagde Japans angreb på den amerikanske flådestation Pearl Harbor i december 1941.

Her ses general Qassem Soleimani (tv.) i selskab med Syriens diktator, Bashar al-Assad (i midten), og det iranske præstestyres religiøse overhoved, ayatollah Ali Khamenei. Fold sammen
Læs mere

Men USA nedtoner general Soleimanis officielle status i både hæren og Iran ved blandt andet at hentyde til, at hans titel som general blot var et skalkeskjul for statsbilliget terrorisme. Ifølge The New York Times er droneangrebet i offentligheden blev forsøgt beskrevet som svarende til det fremstød mod Islamisk Stat-lederen Abu Bakr al-Baghdadi, som ifølge rapporter fra blandt andet BBC begik selvmord i oktober 2019, da hans tilholdssted i Syrien blev angrebet af amerikanerne.

Officielle kilder afviser, at de på nogen måde forudså, at angrebet ville kunne føre til gengældelse. Donald Trumps to seneste forgængere i Det Hvide Hus, Barack Obama og George W. Bush, har dog begge i løbet af deres embedsperioder afvist planer om at dræbe general Soleimani, da de vurderede, at det ville være et alt for drastisk og provokerende træk over for Iran.

Tårnhøjt beredskab i Irak

Nu afventer USA Irans næste træk. De amerikanske tropper i Irak har således været i højeste alarmberedskab hen over weekenden, mens tusindvis af proiranske irakere marcherede Bagdads gader tynde i protest mod likvideringen af Soleimani og et krav om »død over Amerika«. Ved droneangrebet mistede også en højtstående irakisk general livet.

Hos de i alt 140 danske soldater i området har beredskabet ligeledes været skærpet i både Bagdad og på Al Asad-luftbasen siden fredag, idet dansk personel følger de skærpelser, som henholdsvis koalitionen og NATO Mission Iraq fastsætter. Det oplyser Forsvarets pressetjeneste til Berlingske.

Beredskabet er tårnhøjt, for ingen ved, hvad der kan ske som reaktion på fredagens droneangreb – officielt ved man kun, at ayatollah Khamenei har varslet en »brutal hævn«.

Hvilket blot fik Donald Trump til at varsle hele 52 nye angreb, såfremt ayatollahen gør alvor af sine trusler. Det skete som vanligt fra Trumps profil på det sociale medie Twitter.