Macron i raseriudbrud under Trump-pressemøde: »Lad os nu være alvorlige«

En video viser en række stats- og regeringsledere gøre grin med Trump under NATO-mødet i London. Forinden havde den franske præsident tydeligt vist sin vrede i form af et raseriudbrud rettet mod den amerikanske præsident.

Der var højspænding i luften, da den amerikanske præsident, Donald Trump, mødtes med sin franske kollega, Emmanuel Macron, under den vestlige forsvarsalliances 70 års fødselsdag i London.

De to statsledere sad side om side med ansigtet vendt mod kameraerne, da Trump indledningsvist nævnte, at der i fængsler i Syrien sad talrige europæiske medlemmer af Islamisk Stat, og at Europa på den baggrund burde begynde at hente dem hjem.