De er blevet lovet rettigheder, tryghed og lighed.
De er blevet lovet, at de makabre afstraffelsesmetoder man brugte, da Taleban sidst styrede landet, ikke vil gentage sig.
Men burkasalget stiger, mændene dominerer gadebilledet, og nu bliver de kvindelige journalister afskediget, én efter én.
»Jeg kunne ikke komme ind, selvom jeg havde mit adgangskort med mig. Mine mandlige kollegaer kom igennem uden problemer«
Sådan lød det onsdag aften fra Shabnam Dawran, en kvindelig afghansk tv-vært på Afghanistans nationale radio- og tv-organisation, RTA Pashto.
Shabnam Dawran var på vej på arbejde tirsdag, da Taleban forhindrede hende i at komme ind i bygningen, hun arbejder i.
Det forklarede hun i en video på Twitter, som hun afsluttede med en bøn til verden om hjælp ved at fortælle, at de afghanske kvinders liv er i fare.
De kvindelige journalister i kødet på Taleban
På både TV 2 og Danmarks Radio har de kvindelige korrespondenter – henholdsvis Simi Jan og Puk Damsgård – været hyppigt placeret foran linsen i dækningen af situationen i Afghanistan.
Den afghansk-australske TV-vært, Yalda Hakim, har været central for BBCs dækning af magtovertagelsen. Hun blev på live-tv ringet op af en talsmand for Taleban, Suhail Shaheen, og spurgte her kritisk ind til Talebans planer for de afghanske kvinder.
Suhail Shaheen forsikrede hende om, at kvinder fortsat kunne arbejde og studere. Også på trods af at flere kvinder mandag rapporterede at være blevet sendt hjem fra skole af Taleban.
Du kan se det 30 minutter lange interview her:
Det afghanske privatejede medie, Tolo News, trak også internationale overskrifter, da den kvindelige vært, Beheshta Arghand, interviewede et højtstående medlem af Talebans mediehold ved navn Mawlawi Abdulhaq Hemad.
Ifølge The New York Times var det, at en Taleban-repræsentant var gået med til at lade sig interviewe af en kvindelig vært blot en del af en bredere kampagne med det formål at vise verden et mere moderat ansigt.
Få timer efter interviewet blev en anden afghansk kvindelig tv-vært dog »ikke tidsbestemt suspenderet« af Taleban og udtalte herefter grædefærdigt følgende på appen Clubhouse:
»Jeg er en journalist, og jeg må ikke arbejde. Hvad skal jeg gøre nu? Den næste generation vil ikke have noget. Alt, vi har opnået de sidste 20 år, vil forsvinde. Taleban er Taleban. De har ikke ændret sig.«
Hvad vil Taleban egentlig?
Det kan være svært at gennemskue, i hvor høj grad Taleban planlægger at tilbagerulle de afghanske kvinders rettigheder efter magtovertagelsen.
Til et pressemøde med verdenspressen tirsdag sagde den officielle talsmand for Taleban, Zabiullah Mujahid, at man ville lade kvinder arbejde og studere indenfor Talebans fastsatte rammer, og at kvinder vil være meget aktive i samfundet.
Mujahid ønskede dog ikke at svare på spørgsmål om restriktioner, hvad angår kvinders beklædning.
Men da den amerikanske CNN-journalist, Clarissa Ward, spurgte Taleban-general Assad Massoud Kohistani ind til samme, understregede han, at kvinderne skulle være tildækkede i niqab, der dækker hele kroppen med undtagelse af kvindernes øjne.
Ward besøgte også den lokale burkaforhandler, der kunne fortælle, at salget af den radikale beklædningsgenstand var skudt i vejret.
Mange mænd køber i disse dage burkaer til deres koner, søstre og mødre.
Du kan se Clarissa Wards reportage fra Kabul her:
En generation med moderne vaner
Det britiske medie BBC talte tirsdag med en række afghanske kvinder om, hvad det betød for dem, at et burkakrav tilsyneladende er på dagsordenen.
»Det er et kneb, og vi bliver lokket udenfor for at blive straffet. Jeg nægter at studere eller arbejde under deres love,« forklarede en.
»Så længe min ret til at studere og arbejde er beskyttet, har jeg ikke noget imod at bære en hijab (muslimsk tørklæde, red). Jeg bor i et islamisk land, og jeg er villig til at følge den islamiske dresscode – så længe det ikke er en burka, for det er ikke en islamisk dresscode,« kunne en anden forklare.
Sidst Taleban havde magten i Afghanistan, var fra 1996 til 2001, og der hersker ingen tvivl om, at disse år var en dyster tid for de afghanske kvinder.
En undersøgelse foretaget af Amnesty International konkluderede i 2018, at Afghanistan var det værste land i verden at være kvinde i. 87 procent af de afghanske kvinder er analfabeter, og 70-80 procent indgår et tvangsægteskab, ofte inden de bliver 16 år gamle.
Og disse tal er fra før Talebans overtagelse af magten i landet.
Men sat i forhold til Talebans seneste regeringstid er tallene måske ikke så ringe endda. I 1996-2001 var det påkrævet, at kvinder skulle bære burka i offentligheden, at de ikke arbejdede, de måtte ikke gå i skole, efter de blev otte år, og at de i skolen kun måtte undervises i Koranen.
Der hersker ingen tvivl om, at de afghanske kvinder går en usikker tid i møde. Men måske har den nye generations kvinder smagt så længe på friheden, at de ikke finder sig i undertrykkelsen.
