Kulegravning afslører: Kina tilbageholdt vigtige oplysninger for WHO

Mens WHO roste Kina i offentligheden for håndteringen af coronavirus, voksede frustrationen på de indre linjer over manglen på information. En ny kulegravning fra nyhedsbureauet AP viser, hvordan WHO blev fanget i et geopolitisk spil.

Tedros Adhanom, generalsekretær for WHO, trykker hænder med Xi Jinping før deres møde i Beijing 28. januar i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Naohiko Hatta/Pool via REUTERS/Ritzau Scanpix

Udadtil skortede det ikke på flotte ord.

I begyndelsen af coronavirusudbruddet takkede WHO Kina igen og igen for landets indsats. Kinas arbejde og dedikation til gennemsigtighed var »meget imponerende og hinsides ord«, lød det i en tale 30. januar.

WHOs generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, fortalte 15. februar på en international sikkerhedskonference i München, hvordan Kina »havde købt verden tid«.

Men bag kulisserne gemte der sig en anden og langt mere betændt historie, viser en kulegravning fra  AP (Associated Press).

Nyhedsbureauet har talt med talrige kilder og har gennemgået dokumenter og lydoptagelser fra WHOs interne møder. Samlet set tegner der sig et billede af, at WHO-medarbejderne var dybt frustrerede over ikke at få den information, de havde brug for til at stoppe spredningen af den farlige virus.

Ros med en bagtanke

Blandt andet tilbageholdt Kina kortlægningen af virussens genom (arvemasse, red.) i mere end en uge, efter at tre forskellige regeringskontrollerede laboratorier havde foretaget arbejdet. De frigav først informationerne, da et helt fjerde laboratorium lagde det ud på en hjemmeside for virologer 11. januar.

Herefter gik der yderligere mindst to uger, inden Kina gav WHO detaljer om indlagte patienter og deres sygdomstilfælde, viser informationer fra interne WHO-møder i januar.

Lydoptagelserne indikerer også, at når WHOs ansatte roste Kina i offentligheden, gjorde de det bevidst for at forsøge at få Kina til at dele flere af landets oplysninger.

Allerede 6. januar klagede de WHO-ansatte ellers i lukkede møde over, at Kina ikke delte tilstrækkelig data til, at man kunne bedømme, hvor effektivt virussen spredte sig mellem mennesker, og hvilken risiko den udgjorde for resten af verden.

Resultatet var, at dyrebar tid blev spildt.

»Vi har meget lidt information,« lød det fra den amerikanske epidemiolog Maria Van Kerkhove på et internt møde.

En anden topansat i WHO klagede over, at Kina – næsten – var hurtigere til at give informationerne til kinesisk stats-TV end til WHO.

»Vi er nu på det stadie, hvor, ja, de giver os det 15 minutter, før det bliver bragt på CCTV,« sagde Dr. Gauden Galea.

WHO under skarp beskydning

De nye oplysninger kommer på et tidspunkt, hvor presset på WHO er enormt.

USAs præsident, Donald Trump, sagde fredag, at USA, den største donor, ville kappe alle bånd til WHO – og dermed også til de cirka 450 millioner årlige amerikanske dollar. Han har beskyldt verdenssundhedsorganisationen for at hjælpe Kina med at dække over omfanget af virusudbruddet

Donald Trump var ellers selv ude med ros af Kina i begyndelsen af virusudbruddet. I et tweet 7. februar skrev han:

»Fantastisk disciplin finder sted i Kina, idet præsident Xi stærkt leder, hvad der vil blive en succesfuld operation. Vi arbejder tæt sammen med Kina om at hjælpe.«

Kina har selv fastholdt, at man har samarbejdet med WHO undervejs og givet alle nødvendige oplysninger videre så hurtigt som muligt.

WHO var handlingslammet

Kulegravningen fra AP viser, at hverken den amerikanske eller kinesiske version er sandheden. Snarere udstiller den, hvor magtesløs WHO har været under coronavirusudbruddet, og hvordan organisationen blev fanget i et politisk spil om ikke at fornærme Kina.

Selv om international lov pålægger medlemslandene at give informationer videre til WHO, hvis det er afgørende for verdenssundheden, kan WHO ikke stille noget op, hvis et land vælger at lade være.

Flere WHO-eksperter mener ifølge AP oprigtigt, at de kinesiske forskere havde gjort et meget godt og effektivt stykke arbejde med at kortlægge virussen. Problemet var, at disse oplysninger ikke blev delt hurtigt nok. WHO debatterede også undervejs, hvordan de skulle få oplysningerne uden at tirre myndighederne. De frygtede at miste adgangen til Kina og at få de kinesiske forskere i knibe.

I den anden uge af januar besluttede lederen af WHOs afdeling for nødsituationer, Dr. Michael Ryan, dog at det var tid til at »skifte gear« og lægge mere pres på Kina.

Frygten var, at et udbrud ligesom sars i 2002 var under opsejling.

»Det er præcist det samme scenarie, endeløse forsøg på at få opdateringer fra Kina om, hvad der foregår«, sagde han.

Der gik 28 dage fra, at det første af den kinesiske regerings laboratorier havde kortlagt genomet, til at WHO erklærede en global nødsituation 30. januar.

Over seks millioner mennesker er indtil videre blevet ramt af covid-19, og 375.000 er døde.

»Det er klart, at vi kunne have reddet flere liv og undgået mange, mange dødstilfælde, hvis Kina og WHO havde reageret hurtigere,« siger Ali Mokdad, professor ved Institute for Health Metrics and Evaluation ved Universitetet i Washington til AP.

Men det kunne være endt langt værre, hvis WHO havde kørt en mere konfronterende linje mod Kina, mener han og andre eksperter.

Risikoen var, at WHO ikke ville få oplysninger vristet ud af Kina overhovedet, lyder det.