Kina bruger DNA til at overvåge landets muslimer - og USA hjælper til

Lægeundersøgelser til alle, lyder det besnærende. Mange uighurer og menneskerettighedsgrupper nærer imidlertid mistanke om, at undersøgelser blandt muslimsk folkeslag i det vestlige Kina bliver brugt til at opbygge en database over indbyggernes DNA.

En ældre uighur passerer den store basar i Urumqi, Xinjiang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix

Myndighederne kaldte det et gratis sundhedseftersyn, Tahir Imin havde sin tvivl. De tappede blod af den 38-årige muslim, scannede hans ansigt, optog hans stemme og tog fingeraftryk. De ulejligede sig ikke med at undersøge hjerte eller nyrer, og de afviste hans anmodning om at se resultaterne.

»De sagde, 'du har ikke ret til at spørge om den slags. Hvis du vil spørge mere, så kan du gå til politiet',« fortæller Imin.

Tahir Imin var blot én af de millioner af mennesker, som er blevet indfanget i det enorme kinesiske projekt med overvågning og undertrykkelse. For at give det mere bid indsamler de kinesiske myndigheder DNA. Og her har de fået uventet hjælp fra virksomheder og læreanstalter i USA.

Kina ønsker at gøre uighurerne – en overvejende muslimsk befolkningsgruppe – mere underdanige over for det kommunistiske parti. Myndighederne har samlet op mod en million mennesker i det, Beijing selv kalder »genopdragelseslejre«, hvilket har udløst kritik fra menneskerettighedsgrupper og en trussel om sanktioner fra regeringen i Washington.

Indsamlingen af det genetiske materiale er en vigtig del af den kinesiske kampagne, fortæller menneskerettighedsgrupper og uighurske aktivister. De mener, at en omfattende DNA-database kan anvendes til at jagte enhver uighur, som måtte modsætte sig kampagnens formål.

Politiet anvender i mange lande genetisk materiale fra familiemedlemmer til at finde frem til mistænkte og opklare forbrydelser. Og de kinesiske myndigheder, der står bag opbygningen af den store, landsdækkende DNA-database, har da også henvist til kampen mod kriminalitet.

For at sætte fart på indsatsen har de videnskabelige medarbejdere på det kinesiske projekt anvendt udstyr, som er fremstillet af virksomheden Thermo Fisher i Massachusetts. Til den kontrastive analyse af uighurernes DNA har de også indhentet genetisk materiale fra mennesker fra hele verden, som er blevet stillet til rådighed af Kenneth Kidd, en fremtrædende forsker på Yale University.

En uighur beder ved Imam Asims grav i Hotan, Xinjiang. De  kinesiske myndigheder har i de senere år indført restriktioner på religiøse udtryk som for eksempel muslimsk tørklæde, faste under ramadanen og lange skæg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Benjamin Haas.

Tidligere i denne uge meddelte virksomheden Thermo Fisher, at den ikke længere vil sælge sit udstyr i Xinjiang, som er den provins i det nordvestlige Kina, hvor uighurerne bor. I en tidligere pressemeddelelse havde selskabet oplyst, at det samarbejdede med de amerikanske myndigheder for at få et overblik over, hvorledes dets udstyr er blevet anvendt.

Dr. Kenneth Kidd forklarer, at han ikke var vidende om, hvorledes hans materiale og viden blev brugt. Han troede angiveligt, at de kinesiske forskere arbejdede ud fra de videnskabelige præmisser, som kræver samtykke af DNA-donorer.

Gratis lægeundersøgelser

Kinas kampagne er en direkte udfordring af det videnskabelige samfund og den måde, hvorpå den nye forskning formidles. Kampagnen hviler delvist på offentlige DNA-databaser og kommerciel teknologi, og meget af denne teknologi stammer fra USA. Til gengæld har Kina bidraget til de globale databaser med DNA-prøver fra uighurer, og her er den videnskabelige praksis muligvis blevet brudt.

Samarbejde fra det internationale samfunds side »legitimerer denne type genetisk overvågning,« forklarer lektor Mark Musterhjelm fra University of Windsor i Canada, der har sporet brugen af amerikansk teknologi i Xinjiang.

I Xinjiang kaldes programmet »Lægeundersøgelser til alle«.

Professor Darren Byler

»Der var temmelig meget tvang involveret. De havde intet valg.«


Fra 2016 til 2017 deltog op mod 36 millioner mennesker i programmet, oplyser Kinas officielle nyhedsbureau, Xinhua. Myndighederne indsamlede DNA-prøver, billeder af iris og andre personlige data, fortæller uighurer og menneskerettighedsgrupper. Det er uklart, om nogle af indbyggerne deltog mere end én gang – Xinjiang har en befolkning på cirka 24,5 millioner.

I en presseerklæring afviser myndighederne i Xinjiang, at de indsamler DNA-prøver i forbindelse med de gratis lægeundersøgelser. De indkøbte analysemaskiner til DNA, som er blevet indkøbt, er »til internt brug«.

Opringninger og SMSer

Beijing har i årtier holdt Xinjiang i et jerngreb. I de seneste år har myndighederne beskyldt uighurer for at stå bag en række terrorangreb i provinsen selv og i andre dele af Kina, herunder en episode i 2013, hvor en bilist ramte to personer på Den Himmelske Freds Plads i Beijing.

En ældre uighur passerer den store basar i Urumqi, Xinjiang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix.

I slutningen af 2016 indledte kommunistpartiet en kampagne for at gøre uighurerne og andre muslimske mindretal til loyale samfundsstøtter. Regeringen spærrede hundredtusindvis inde i såkaldte jobtræningscentre, der blev fremstillet som en måde at undslippe fattigdom, tilbageståenhed og radikal islam. Partiet begyndte desuden at indsamle DNA-prøver.

Det var i øvrigt ikke altid frivilligt, at borgere afgav DNA-prøver. For at lokke uighurer til de gratis lægeundersøgelser, ringede eller SMSede politiet eller lokale partispidser til borgere for at meddele, at undersøgelserne var obligatoriske, fortæller flere uighurer til The New York Times.

»Der blev anvendt temmelig meget tvang,« siger antropologen Darren Byler fra University of Washington, der har specialiseret sig i uighurerne:

»De havde intet valg.«

»En vis naivitet«

Kenneth Kidd besøgte første gang Kina i 1981, og landet vakte hans nysgerrighed. Så da Kidd i 2010 fik en invitation til at besøge Beijing med alle udgifter betalt, slog han til.

Dr. Kidd er en vigtig skikkelse inden for genetik. Den 77-årige professor fra Yale har bidraget til, at DNA-beviser er gyldige i amerikanske retssale.

Hans kinesiske værter var forskere fra Ministeriet for Offentlig Sikkerhed, reelt Kinas politi.

Dr. Arthur Caplan

»Ærlig talt, så har der været en vis naivitet blandt amerikanske forskere.«


Under besøget mødte Dr. Kidd blandt andre Li Caixia, der er den ledende retsmedicinske læge på ministeriets retsmedicinske institut. De lærte hinanden at kende, og i december 2014 ankom Dr. Li til Kidds laboratorium, hvor hun arbejdede i 11 måneder og blandt andet bragte DNA-prøver med tilbage til Kina.

»Jeg havde troet, at vi blot delte prøver til vores fælles forskning,« siger Dr. Kidd.

Hans data blev imidlertid en del af den kinesiske kampagne. I 2014 udgav forskere fra ministeriet en artikel, som beskrev en metode til at skelne en befolkningsgruppe fra en anden. Den nævnte som et eksempel muligheden af at skelne uighurer fra indere. Forfatterne bag artiklen kunne fortælle, at de havde anvendt 40 DNA-prøver fra uighurer i Kina samt en række prøver fra andre etniske grupper, som stammede fra Dr. Kidds laboratorium på Yale.

»Ærlig talt, så har der været en vis naivitet blandt amerikanske forskere, som blot antog, at andre ville følge de samme regler og standarder, uanset hvor de kom fra,« siger dr. Arthur Caplan, der er leder af det etiske råd på New York Universitys School of Medicine.

Oversættelse: Lars Rosenkvist