Jeg græder. Jeg står sammen med cirka 300 andre tæt ved hovedindgangen inde på Hongkongs Polytekniske Universitet, der ligger i den sydlige del af halvøen Kowloon. Flere omkring mig græder. Klokken er mellem 22 og 23 mandag aften. Vi ved, at politiet venter på os neden for trappen uden for universitets område. De har truet med at skyde skarpt. Der har været kampe her i flere dage mellem os og politiet.

Men vi vil ud. Vi er forberedt. Forberedt på enten at blive anholdt eller på at dø. Det er vores generations skæbne. Der er ingen grund til at være bange, men jeg er alligevel lidt bange. Jeg har været herinde i over 30 timer.