Joe Biden er valgt som USAs 46. præsident

Efter dage med intenst optælling og dramatisk valgmatematik står det nu endegyldigt klart, at det amerikanske folk har valgt Joe Biden, som den næste præsident. Det afgørende rygstød kom fra den stat, som hele tiden har lignende den afgørende: Pennsylvania. Donald Trump nægter at acceptere nederlaget.

 
Her er øjeblikket, hvor den amerikanske nyhedsstation CNN udråber Joe Biden som USA's kommende præsident. Video: CNN Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den mest dramatiske valgkamp i USA i nyere tid har nået en foreløbig afgørelse: Joe Biden, den demokratiske kandidat, har nu fået det fornødne antal valgmænd, der vil skrive ham ind i historien som USAs 46. præsident.

Det sidste og afgørende rygstød er kommet fra Pennsylvania, en svingstat nær østkysten, hvor Joe Biden fredag har overhalet Donald Trump i antal modtagne stemmer, hvilket har fået de amerikanske medier til samstemmigt at projicere en sejr til den demokratiske kandidat i hele staten og dermed som samlet sejrsherre i præsidentvalget.

Men til trods for at de amerikanske medier - herunder konservative medier som Fox News og Wall Street Journal - har udråbt Joe Biden som ny præsident, gør Donald Trump klart, at han ikke accepterer, at han har tabt.

»Jeg vandt valget, stort!,« skriver han på Twitter.

Mens præsident Donald Trump altså fastholder sejr efter de seneste dage at have lanceret en stribe udokumenterede anklager om valgsvindel, appellerer Joe Biden i sejrens time til besindighed og forsoning.

»Det er tid til at lægge vreden og den hårde retorik bag os og samle os som nation,« siger Joe Biden.

Siden natten til torsdag har Joe Biden haft 253 valgmænd og med 20 yderligere fra Pennsylvania krydser han de magiske 270, som sikrer det fornødne flertal, og som slukker det sidste spinkle håb, Donald Trump havde for et sent comeback. Med sejren i Pennsylvania kunne Joe Biden undvære Arizona, Nevada og Georgia – tre andre stater, hvor optælling også er fortsat dag efter dag efter valgnatten uden en endelig afklaring.

Men en time efter, at Joe Biden lørdag blev udråbt som vinder af præsidentvalget på grund af sejr i Pennsylvania, meddelte nyhedsbureauet AP, at Biden også har vundet Nevada.

Som i flere af de andre delstater har Joe Biden i Pennsylvania indhentet Donald Trumps forspring i takt med, at brevstemmerne blev talt op, og det seneste døgn har forventningen været, at den demokratiske kandidat i løbet af fredagen ville overhale præsidenten i delstaten, der i månedsvis har været udpeget som afgørende i puslespillet.

Forventningen er videre, at Joe Biden i løbet af de kommende timer vil få endnu flere valgmænd og dermed ende med en overbevisende sejr. I skrivende stund fører han også i både Arizona og Georgia, hvor de sidste stemmer er ved at blive talt, mens Donald Trump forventeligt vil sikre sig valgmændene i North Carolina og Alaska, som samlet udløser 19 valgmænd.

I så fald vil det endelige resultat lyde på 306 valgmænd til Joe Biden og 232 til Donald Trump.

Omtælling og slagsmål

Under normale omstændigheder ville ovenstående have resulteret i et opkald fra den tabende kandidat til den vindende, hvor nederlaget erkendes og accepteres, men intet tyder på, at det bliver tilfældet i år.

Donald Trump har siden onsdag morgen dansk tid beskyldt Demokraterne for at have saboteret valget og svindlet med stemmerne i de afgørende stater, og natten til fredag gentog han de indtil videre ubegrundede beskyldninger i en tale fra Det Hvide Hus.

Det er derfor uvist, hvad det næste skridt bliver fra Det Hvide Hus. Blandt myndigheder og politikere har frygten i månedsvis været, at Donald Trump ikke ville acceptere et nederlag og overdrage magten i al fredsommelighed. I flere byer har der allerede været optræk til optøjer, selv om det samlede billede foreløbig er, at valget er forløbet mere fredeligt, end mange havde turdet håbet på.

Efter planen skal delstaternes parlamenter de kommende uger godkende resultatet, inden valgmændene i løbet af december vil samles, hvor et flertal vil pege på Joe Biden. I begyndelsen af januar vil Kongressen officielt bekræfte valget.

Foreløbig står det klart, at Trump-lejren har krævet en omtælling af stemmerne i Wisconsin, hvor Joe Biden endte med at vinde snævert – under ét procentpoint adskilte parterne – hvilket tillader et krav om fintælling. I Georgia har myndighederne selv bebudet, at der vil ske en fintælling. Her fører Joe Biden i skrvende stund med 7.000 stemmer.

Optællingen af stemmer har i år taget længere tid, fordi markant flere vælgere har valgt at stemme via posten. Siden 2016 er proceduren for at brevstemme og for at afgive sin stemme på forhånd blevet markant bedre i en række stater, ligesom den galopperende covid-19-pandemi i USA har fået en lang række vælgere til at undgå fysisk fremmøde ved valgstederne.

Eftersom Donald Trump i månedsvis har angrebet proceduren for brevstemmer og opfordret sine vælgere til at troppe op ved valgstederne fysisk, har det i udstrakt grad været de demokratiske vælgere, der afleverede deres stemmesedler i postkasserne.

I flere af de afgørende svingstater – heriblandt Georgia, Pennsylvania, Michigan og Wisconsin – har brevstemmerne været de sidste, som blev talt op. Som resultat førte Donald Trump fra onsdag morgen og hele vejen frem til fredag eftermiddag i Georgia og Pennsylvania, inden Joe Biden altså indsnævrede forspringet og siden overhalede præsidenten begge steder i takt med, at brevstemmerne blev talt op.

Historisk sejr

Med sejren bliver Joe Biden, der fylder 78 år om kort tid, som nævnt USAs 46. præsident, mens 55-årige Kamala Harris bliver både USAs første kvindelige vicepræsident og USAs første sorte vicepræsident.

»Dette valg handler om så meget mere end @JoeBiden eller mig. Det handler om Amerikas sjæl og vores vilje til at kæmpe for den,« skriver Kamala Harris i et tweet.

Mens valget blev mere tæt, end meningsmålingerne havde spået på forhånd, ligner det alligevel, at de to kan indtage Det Hvide Hus med et solidt mandat fra vælgerne: Mere end 73 mio. amerikanerne har sat deres kryds ved de to. Et historisk højt tal, der vil vokse de kommende dage i takt med, at de sidste stemmer bliver talt op.

I en mindre dramatisk valgkamp vil det formentlig have fået mere opmærksomhed, at Kamala Harris bliver den første kvindelige vicepræsident i USAs historie. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN ERNST.

Med til historien hører også, at det traditionelt er meget vanskeligt at vippe en siddende præsident af pinden i USA. Donald Trump skriver sig således ind i historien som den blot fjerde præsident, der kun opnår en enkelt periode i Det Ovale Værelse. Vi skal helt tilbage til 1992, for at finde den seneste præsident, der led samme skæbne – George H.W. Bush.

Det står til gengæld endnu uklart, om Det Demokratiske Parti lykkes med at få et flertal i Senatet. I flere af de stater, hvor partiet havde håbet at gøre indhug på republikanske sæder, tabte man stort, og lige nu er det eneste håb, at man kan vinde to sæder i Georgia, der af forskellige omstændigheder skal ud i et ekstraordinært valg i starten af januar.

Det ligner en svær mission, og hvis ikke det lykkedes, må Joe Biden indstille sig på at skulle regere med et republikansk flertal i Senatet, som forventeligt vil give præsidenten hård modstand på dagsordener som klima og sundhedssikring.

De spørgsmål synes dog fortsat et godt stykke ude i fremtiden. Lige nu er det store spørgsmål, hvad Donald Trumps næste træk bliver, efter at vælgerne har stemt ham ud.