Islamisk ulv i fåreklæder eller demokratisk martyr? Egyptens første folkevalgte præsident led dramatisk død

Ville Muhammed Mursi have indført et islamistisk regime i sit land, hvis han ikke var blevet væltet? Egyptens første folkevalgte leder, der mandag døde under en af de mange retssager mod ham, blev af Tyrkiets præsident Erdogan betegnet som en martyr.

Muhammed Mursi, her fotograferet under en retssag i 2015, tilbragte sine sidste seks år bag tremmer og under forhold, der ifølge vestlige eksperter var lig med tortur.  Fold sammen
Læs mere
Foto: KHALED DESOUKI/AFP/Ritzau Scanpix

Det kom ikke som den store overraskelse, da Muhammed Mursi mandag faldt om under et retsmøde for kort efter at dø.

I hvert fald ikke for den gruppe af britiske parlamentarikere og menneskeretsaktivister, der i en rapport sidste år betegnede den tidligere egyptiske præsident og islamistleders afsoningsforhold som tortur.

»Konsekvensen af den mangelfulde behandling (af sukkersyge og en række andre lidelser fremprovokeret af forholdene i fængslet. red.) vil føre til en hurtig forværring af hans tilstand og formentlig en præmatur død,« hed det bl.a. i rapporten.

Intet tyder på, at kritikken gjorde det ringeste indtryk på magthaverne i Kairo. For den barske behandling tjente, ifølge den egyptiske menneskeretsforkæmper Muhammed Zaree, et klart politisk formål:

Den skulle afskrække oppositionen, i særdeleshed den religiøse del af den.

En moderat indskifter

Mohamed Mursi, der blev 67 år, var en kontroversiel og paradoksal personlighed såvel i Egypten som i resten af Mellemøsten.

Den amerikansk uddannede ingeniør var en ledende figur i det Muslimske Broderskab, da det arabiske forår i 2011 tvang den mangeårige egyptiske præsident og de facto-diktator Hosni Mubarak fra magten.

Han var kendt som en moderat stemme, der bl.a. uden forbehold havde fordømt 11. september-angrebene mod USA. Og da den oprindelige kandidat for broderskabets Friheds- og Retfærdighedsparti ved præsidentvalget i 2012 blev diskvalificeret af en valgkommission, blev Mursi udpeget i stedet som et mere spiseligt alternativ.

Hvad det egyptiske militær, som på det tidspunkt støttede en udvikling i retning af demokrati, givetvis ikke havde regnet med, var Mursis snævre sejr over den tidligere premierminister Ahmed Shafik.

Mursi hilser på den tyske kansler Angela Merkel under et officielt besøg i Berlin.  Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHN MACDOUGALL/AFP/Ritzau Scanpix.

Islamistlederens blot et år lange regeringstid som Egyptens første demokratiske valgte og hidtil eneste civile præsident blev da også dramatisk.

I en kaotisk politisk situation forsøgte Mursi på én gang at styrke sin egen og islams position i det nye og - som udgangspunkt - demokratiske regime, bl.a. via en stærkt kontroversiel ændring af den egyptiske forfatning.

Det førte til nye massedemonstrationer anført af verdsligt orienterede egyptere. Og i juli 2013 sluttede Egyptens korte eksperiment med civile ved magten, da general Abdul Fatah al-Sisi, som Mursi ellers selv havde udpeget som chef for de væbnede styrker, afsatte ham for senere selv at lade sig vælge som præsident.

Erdogan: Mursi er en martyr

Samtidig begyndte det fængselsmareridt, der gradvis kostede Mursi helbredet og til sidst formentlig også livet.

Islamistlederen blev i en række sager om spionage og magtmisbrug idømt langvarige straffe. Han nåede også at modtage en dødsdom, der dog senere blev omstødt.

Mursi blev under sit seks år lange fangenskab et vigtigt ikon for den islamistiske opposition. En betydning, der næppe bliver mindre efter den dramatiske død under det endeløse retsopgør med ham.

Tyrkiets præsident Erdogan talte givetvis på vegne af fundamentalistiske muslimer over hele verden, da han, kort efter at nyheden var blevet kendt, betegnede Mursi som en martyr for islam.