Imens Afghanistans økonomi går på hæld, bliver babyer solgt og giftet bort

Siden Talebans overtagelse af magten i Afghanistan i sommer har medier på tværs af hele verden kunne fortælle historier om børn, der bliver solgt som aflastning for deres forældre med en ganske klar hensigt: At de skal giftes bort til mænd, som oftest er meget ældre end dem selv.

En mor tildækket i en burka er taget på hospitalet i Kabul for at få behandlet sin baby, som lider af fejlernæring. Mange afghanske familier har i forbindelse med arbejdsløshed ikke længere råd til at købe mad til sig selv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jorge Silva / Reuters / Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

3.000 dollar.

Eller knap 20.000 danske kroner.

Det blev prisen for mureren Fazals to børn på 13 og 15 år.

Uden job og dybt forgældet havde han to valgmuligheder. At gifte sine døtre væk eller lade sin familie sulte.

»Jeg havde ikke nogen andre muligheder for at brødføde min familie og afbetale min gæld. Hvad skulle jeg ellers have gjort?« forklarer han til Thomas Reuters Foundation fra sin bopæl i Kabul.

»Jeg håber desperat på, at jeg ikke bliver nødt til at gifte min yngste datter væk.«

Fazals yngste datter er kun syv år gammel.

En dyster tendens

Fazals tilfælde er ikke det eneste. UNICEF udmeldte i begyndelsen af november, at afghanske piger i stigende grad er i fare for at blive giftet bort.

UNICEF forklarer i udtalelsen, at man har kendskab til en række sager, hvor unge børn er blevet solgt af deres forældre, for at resten af familien kan overleve de hårde kår, store dele af den afghanske befolkning i øjeblikket må leve med.

»Vi har modtaget troværdige indberetninger om familier, som tilbyder at sælge deres helt ned til 20 dage gamle døtre til fremtidig ægteskab i bytte for en medgift,« skriver UNICEF i udtalelsen.

I Danmark har flere medier også kunnet fortælle om børn, som er blevet solgt for at give deres familier flere midler.

Et af disse var Politiken, som i begyndelsen af november kunne fortælle om den syvårige Najiba, der blev solgt til ægteskab med naboens dreng.

I forbindelse med det kom den danske udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen (S), med en kommentar om Danmarks rolle i den skrantende afghanske økonomi.

»Det her er virkelig en alvorlig situation. Alle de efterretninger, vi får, går på, at Afghanistan faktisk er på randen af en humanitær katastrofe. Vi ved, hvor svært det stod til, inden Taleban tog over, og situationen er, at halvdelen af befolkningen er udsat for hungersnød,« forklarede han.

Regeringen har i år mere end tredoblet sin nødhjælp til Afghanistan, men har derimod stort set stoppet den langsigtede udviklingsbistand sammen med en række andre lande. Det er sket, fordi man ikke ønsker at samarbejde med den militante islamistiske bevægelse Taleban, som i øjeblikket har magten i Afghanistan.

Når Talebans økonomi rasler ud til borgerne

Udover de skærpede økonomiske bidrag fra udlandet har flere lande også indført sanktioner mod Afghanistan. Og det kan mærkes blandt afghanerne.

Ifølge FN befinder 22 procent af den afghanske befolkning, der samlet består af 38 millioner mennesker, sig på grænsen til hungersnød – primært fordi afghanerne ikke har råd til mad. En situation, som ifølge UNICEF, allerede stod grelt til før Talebans overtagelse af magten:

»Covid-19-pandemien, den fortsatte fødevarekrise og den kommende vinter har yderligere forværret situationen for familierne. I 2020 var næsten halvdelen af Afghanistans befolkning så fattige, at de manglede nødvendigheder som basisernæring eller rent vand.«