I Kina kalder de hende »sneprinsessen«. Men på Fox News er hun »Amerikas utaknemmelige barn«

Skistjernen Eileen Gu – eller Ailing Gu – fik det kinesiske internet til at kollapse, da hun vandt guld i dag. Hun droppede USA for at stille op under kinesisk flag og befinder sig midt i spændingerne mellem to stormagter. Et fejltrin kan sende hende ud i kulden.

Eileen Gu fejrer sin sejr ved kvindernes finale i Freestyle Skiing Big Air tirsdag i Beijing. ROMAN PILIPEY/EPA/Ritzau Scanpix

Hun hedder Eileen Gu i USA.

I Kina hedder hun Ailing Gu og er kendt som »sneprinsessen«, der vil skinne til hjemlandets OL. Da hun vandt sin første OL-guldmedalje nogensinde i dag i big air freestyleskiløb, sprang millioner og atter millioner af kinesere til tasterne for at lykønske hende og fik Kinas største sociale medie, Weibo, til at bryde kortvarigt sammen.