Hvem støtter hvem i Venezuela? Og hvorfor er det vigtigt?

Over for hinanden står nu Venezuelas formelle præsident, Nicolás Maduro, og den kun 35-årige leder af Nationalforsamlingen, Juan Guaidó.

Venezuelas oppositionsleder, formand for Nationalforsamlingen Juan Guaidó (t.v.), har udfordret præsident Nicolás Maduro og hans såkaldt bolivariske revolution. Fold sammen
Læs mere
Foto: STF

Verden er i fuld gang med at vælge side i spørgsmålet om, hvem der er den retmæssige leder i Venezuela.

På den ene side står præsident Nicolás Maduro, hvis socialistiske regering ses som korrupt, uduelig og undertrykkende. På den anden side finder vi oppositionen anført af den 35-årige leder af Nationalforsamlingen, Juan Guaidó. Han udråbte i sidste måned sig selv til midlertidig præsident under en massedemonstration mod regeringen. Mindst syv europæiske lande har lagt deres lod i Guaidós skål, og det øger presset på Maduro.

Krisen har været flere år undervejs, og den har efterladt Venezuelas anslåede 31 millioner indbyggere forarmede og sultne. Mindst to millioner af dem har valgt at flygte til nabolandene, hvilket har forrykket stabiliteten i hele Sydamerika. Udgangen på magtkampen vil afgøre, hvem der ikke alene kontrollerer Venezuelas regeringsmagt, men også landets oliereserver, der efter nogle vurderinger er verdens største.

Her følger en oversigt over, hvem der står bag Maduro, og hvem der har vendt sig imod ham. Og endelig, hvad vi kan forvente os af de næste afgørende uger.

Nicolás Maduro har stadig magtfulde støtter

Ikke mindst Rusland har støttet Maduros regering med flere milliarder dollar i lån, og Cuba har bidraget med efterretninger. Selv om det er Venezuelas fattigste, der lider mest under situationen med en stagnerende økonomi og smuldrende institutioner, så er mange af dem fortsat loyale over for Maduro som arving til den populære folketribun Hugo Chávez. Og blandt sine stærkeste støtter kan Maduro fortsat regne militæret – selv om kritikere mener, at der er ved at opstå uro i geledderne.

Men flere lande kalder hans styre ulovligt

Disse har især fremhævet hans genvalg sidste år, som i brede kredse anses for at have været en teaterforestilling. De har kastet deres støtte på Juan Guaidó, der den 23. januar erklærede, at han selv ville indtræde som midlertidig præsident, indtil der var gennemført et nyvalg.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, og den dengang 87-årige Raúl Castro, førstesekretær for Cubas kommunistparti og landets præsident. Fotografiet er taget i Havana d. 14. december 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: YAMIL LAGE.

USA stod i spidsen for dette skifte, men Canada og Australien fulgte snart efter. Desuden 12 lande i Sydamerika med det største, nemlig Brasilien, i spidsen. Mandag fik denne gruppe så opbakning af Frankrig, Tyskland, Danmark, Sverige, Spanien, Storbritannien og Østrig.

Canada, der mandag var vært for et møde i den såkaldte Lima Group, som har påtaget sig at finde en fredelig løsning på konflikten, har tilbudt at yde 264 millioner kroner til den venezuelanske befolkning i akut nødhjælp.

Hvor er Kina i dette spørgsmål?

Kina er en stadig vigtigere investor i Venezuela, og landet er oppe på at aftage 240.000 tønder olie om dagen fra Venezuela – meget af det som godtgørelse for ydede lån.

Mens Kinas støtte er vigtig for Maduros bestræbelser på at holde sig ved magten, har Beijing været bemærkelsesværdigt nedtonet i spørgsmålet om striden mellem Maduro og Juan Guaidó. Da en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium blev spurgt direkte, lød svaret, at »Kina fastholder princippet om ikkeindblanding i andre landes interne forhold«.

Kina indtaget således en relativ neutral position – i hvert fald i sammenligning med Rusland – og det kan afspejle Beijings omhu for at holde alle muligheder åbne i Venezuela. Hvis oppositionen og Juan Guaidó vinder til sidst, skal Kina være i en position, hvor landet kan opdyrke et forhold, som varetager de kinesiske økonomiske interesser i det sydamerikanske land.

Den venezuelanske migrant Jefferson Alexis og hans far, José Agustin Lopez, som sidder i kørestol. Et kort stop, inden turen fortsætter til byen Cucuta og grænsen til Colombia. Fold sammen
Læs mere
Foto: SCHNEYDER MENDOZA.

Hvad siger FN og andre internationale organisationer?

Den globale uenighed om Venezuela har efterladt lederen af De Forenede Nationer, portugisiske António Guterres, i en lidt uheldig situation. Man sagde mandag, at FN fortsat vil tilbyde sine »gode råd til parterne for at bidrage til at finde en politisk løsning«, men han ville ikke forpligte sig på nogen af gruppernes initiativer.

Blandt de andre multinationale organisationer var Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) blandt de første til at støtte oppositionen og Juan Guaidó – selv om ikke alle 35 medlemmer var lige enige.

Hverken Den Internationale Valutafond eller OPEC, som Venezuela er medgrundlægger af, har udtalt sig om konflikten.

Hvor er krisen nu på vej hen?

Det er svært at sige.

Men de næste dage og uger vil vise, om USAs sanktioner vil udløse krampetrækninger i landet. Der kan ventes brændstofmangel – i første omgang ude på landet, men til sidst også i hovedstaden Caracas. Det vil yderligere skærpe krisen, fordi det besværer folks mulighed for at arbejde og distribuere fødevarer og medicin.

Juan Guaidó har talt om en nødsituation, og han har lovet at arbejde med udenlandske støtter for at skaffe økonomisk bistand til Venezuela. Det vil være en direkte konfrontation med Nicolás Maduro, der har sagt, at landet ikke behøver hjælp udefra – og det kan i givet fald føre til nye konfrontationer.

Oversættelse: Lars Rosenkvist