Hongkongs borgere har vundet et slag, men sejren synes langtfra sikker

Ved at udsætte den forhadte lov om udlevering af mistænkte til fastlandskina håber Hongkongs leder at kunne dæmpe folkets vrede. Det er tvivlsomt, om indgrebet vil virke.

Hongkongs leder, Carrie Lam, ankommer her til den pressekonference, hvor hun meddeler, at loven om udlevering af mistænkte til Kina er udskudt. HECTOR RETAMAL

Der er stadig en forskel på Hongkong og det kinesiske fastland.

Det står klart, efter at Hongkongs leder, Carrie Lam, lørdag indledte et bemærkelsesværdigt tilbagetog og udsatte den forhadte lov om udlevering af mistænkte til andre lande – heriblandt det kinesiske fastland. Lovens mange kritikere frygter, at den kan blive misbrugt til at forfølge Kinas kommunistpartis politiske modstandere og underminere Hongkongs status som sikker havn.